Lov om boligforhold § 95

Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 1, skal de, der beskikkes som lægdommere, være kendt med bolig- og huslejeforhold.

Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 2, skal de, der beskikkes, have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.

Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 3, kan personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, begære sig fritaget for at blive beskikket.

Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 4, fastsætter Domstolsstyrelsen regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 3.10.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I § 95, stk. 1, foreslås, at de, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.

Bestemmelsen medfører, at der kan stilles krav om et vist dokumenteret kendskab til bolig- og huslejeforhold.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at de, der beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede.

Det lader sig hurtigt fastslå, om en person har dansk indfødsret og er myndig. Om den pågældende er berygtet således, at personen ikke kan beskikkes, må afgøres konkret. Der skal i så fald foreligge veldokumenterede omstændigheder for, at personen er straffet i et omfang, der gør, at den pågældende ikke kan beskikkes.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at de ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.

Bestemmelsen medfører, at det forhold, at en person er erklæret personligt konkurs, ikke i sig selv afskærer den pågældende fra at kunne beskikkes som lægdommer, da konkursbehandlingen af boet efter bestemmelsen blot ikke må pågå.

I stk. 2, 3. pkt., foreslås, at ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.

Bestemmelsen medfører, at det konkret må vurderes, om beskikkelsen skal tilbagekaldes. En beskikkelse kan fx tilbagekaldes i tilfælde, hvor den pågældende idømmes straf i et omfang, der indebærer, at personen ikke længere kan anses for uberygtet. Endvidere vil beskikkelse skulle tilbagekaldes såfremt, den beskikkede tages under værgemål efter værgemålsloven.

I stk. 3 foreslås, at personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.

Bestemmelsen indebærer, at der opereres med en almindelig adgang til at blive fritaget, når der foreligger rimelig grund.

I stk. 4 foreslås, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.

Der er i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, som ændret ved bekendtgørelse nr. 613 af 7. juli 1997, bekendtgørelse nr. 1180 af 15. december 2000 og bekendtgørelse nr. 1503 af 14. december 2006, fastsat nærmere regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere. Der tilkommer herefter lægdommere 1.100 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Endvidere kan rettens formand undtagelsesvis tillægge lægdommere en særlig godtgørelse, såfremt lægdommerens deltagelse i sagens behandling har påført denne et tab, som væsentligt overstiger de nævnte vederlag.

Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs § 109 uden indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.1.3.