Lov om boligforhold § 79

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 1, at et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 2, at formanden beskikkes af Indenrigs- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 3, at de to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Etablerer flere kommuner efter § 35, stk. 1, et fælleskommunalt huslejenævn, foretages indstilling efter 1. pkt. af de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i de omfattede kommuner.

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 4, at såfremt der ikke findes større udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 5, at i sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet.

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 6, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.

Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk. 7, at udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.

I § 79, stk. 1, foreslås, at et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.

Hvert huslejenævn skal bestå af tre medlemmer, herunder en formand samt to menige medlemmer.

Formanden udpeges af Indenrigs- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, mens de øvrige medlemmer indstilles af kommunens større udlejer-, henholdsvis lejerforeninger. Nævnets menige medlemmer skal således medvirke til at sikre, at der opnås tilstrækkeligt kendskab til både udlejer- og lejerforhold ved nævnets behandling af sager.

Nævnets menige medlemmer skal samtidig repræsentere henholdsvis udlejer- og lejerinteresserne i sagen. Nævnets formand skal derimod være upartisk og uden væsentlig interesse i lejer- og udlejerforhold.

Der henvises til stk. 2 og 3 for nærmere om udpegning af samt kravene til nævnets formand og øvrige medlemmer.

Nævnets medlemmer er underlagt de almindelige habilitetsregler i forvaltningslovens kapitel 2.

I stk. 2 foreslås, at formanden beskikkes af Indenrigs- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Bestemmelsen angår beskikkelsen af samt kravene til huslejenævnets formand.

Der gælder ingen særlige regler for, hvordan kommunen skal ansætte formanden. Efter kommunens indstilling af en person til formandsposten beskikkes den pågældende af Indenrigs- og Boligministeriet. Ministeriet må i den forbindelse sikre, at den pågældende kandidat er egnet til posten og i øvrigt opfylder betingelserne til hvervet.

Bestemmelsen fastlægger et generelt habilitetskrav til de personer, som skal fungere som formænd for huslejenævnene. Formålet hermed at sikre, at der ikke beskikkes personer til hvervet som formand, som grundet deres erhvervsmæssige aktiviteter kan risikere speciel inhabilitet i et ikke uvæsentligt antal af nævnets sager.

Reglerne om valget af nævnets formand samt øvrige medlemmer tilsigter at sikre, at valget sker efter rent saglige, upartiske linjer, således at nævnet kan nyde ubetinget tillid i befolkningen.

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om den pågældende generelt er egnet til at varetage hvervet, herunder en vurdering af, om der foreligger en særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller erhvervsmæssige interesser i ejendomshandel. Vurderingen må gå på, om tilknytningen har en sådan styrke, at der er risiko for at så tvivl om formandens upartiskhed. Som følge heraf kan personer, som udøver erhvervsmæssig handel med ejendomme i et ikke uvæsentlig omfang, ikke beskikkes til formænd. Afgørende vil i den forbindelse være, om formanden har en personlig økonomisk interesse i lejeniveauet for et bestemt område.

Kravene er ikke til hinder for, at formanden kan være menigt medlem af udlejer- eller lejerorganisationer, så længe et sådant medlemskab ikke kan skabe tvivl om formandens upartiskhed.

I stk. 3 foreslås, at de to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Etablerer flere kommuner efter § 78, stk. 1, et fælleskommunalt huslejenævn, foretages indstilling efter 1. pkt. af de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i de omfattede kommuner.

Til de menige medlemmer af huslejenævnet stilles alene krav om, at de skal være kendt med huslejeforhold. De pågældendes uddannelse og erhverv er således uden betydning. Kommunen må vælge de bedst kvalificerede blandt de indstillede kandidater.

Etableres der et fælleskommunalt nævn, vil alle større udlejer- og lejerforeninger i én eller flere af de kommuner, der indgår som en del af det geografiske område for det fælleskommunale huslejenævn, være indstillingsberettigede. Det vil således kunne forekomme, at flere lejer- og udlejerorganisationer vil være indstillingsberettigede.

Valget som medlem af huslejenævnet er personligt. Et medlem kan således ikke kræves udskiftet af den indstillende forening, såfremt den pågældendes tilknytning til foreningen ophører.

Kommunalbestyrelsen kan kræve, at de i bestemmelsen nævnte foreninger indstiller et passende antal kandidater. Kommunalbestyrelsen må tage udgangspunkt i de indstillede kandidater til valg af medlemmer af huslejenævnet. Medmindre det står klart, at en af de indstillede kandidater er uegnet som huslejenævnsmedlem, kan kommunalbestyrelsen ikke gå uden om de indstillede kandidater.

Menige huslejenævnsmedlemmer indstilles af, men vælges ikke som repræsentanter for henholdsvis udlejer- og lejerforeningerne. Det forudsættes derfor ikke, at de i hvervet som nævnsmedlem også har en tilknytning til den indstillende forening. Det ligger til grund for indstillingen af nævnsmedlemmerne, bortset fra formanden, at de på et generelt plan skal varetage de interesser, som foreningerne står for. Dette gælder tilsvarende for suppleanterne. Denne generelle interesse begrunder ikke i sig selv inhabilitet.

På udlejersiden er det foreninger af udlejere, som er indstillingsberettigede, jf. dog stk. 4. I tilfælde, hvor der er flere foreninger, som ønsker at indstille medlemmer til huslejenævnet, herunder grundejerforeninger, bør det således vurderes, hvilke af de pågældende foreninger, der repræsenterer udlejere. I denne forbindelse er det ikke afgørende, om foreningen benævnes udlejerforening eller grundejerforening, men derimod i hvilket omfang foreningens medlemmer er udlejere.

På samme måde er det afgørende for, om lejerforeninger er indstillingsberettigede, at foreningerne består af lejere og repræsenterer lejernes interesser.

Det er samtidig et krav, at foreningen virker i kommunen. For de kandidater, der indstilles af foreninger, kan der ikke stilles krav om, at udlejerrepræsentanter tillige skal være udlejere, eller at lejerrepræsentanter ikke kan virke som udlejere. Der kan ligeledes ikke stilles krav om, at nævnsmedlemmerne skal være bosat i den pågældende kommune.

Uenighed om, hvilke af kommunens foreninger der skal tildeles ret til at indstille kandidater, kan indbringes for Familieretshuset, som varetager det kommunale tilsyn.

Hvis ingen udlejer- eller lejerforeninger opfylder betingelserne for at være indstillingsberettigede, finder stk. 4 anvendelse. Kommunalbestyrelsen vælger herefter nævnsmedlemmerne uden indstilling.

I stk. 4 foreslås, at såfremt der ikke findes større udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.

Bestemmelsen fastslår, at kommunen selv udvælger nævnets øvrige to medlemmer, såfremt kommunens indstillingsberettigede udlejer- og lejerforeninger ikke afgiver indstilling af kandidater, eller såfremt der ikke findes sådanne foreninger i kommunen.

Såfremt kommunalbestyrelsen vælger nævnsmedlemmerne uden indstilling, skal det medlem, der repræsenterer udlejerne være en grundejer, der tillige er udlejer. Det medlem, der vælges til at repræsentere lejerforeningerne, skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.

I stk. 5 foreslås, at i sager om tvister efter §§ 153-155 i lov om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf. § 86, stk. 3, i nævnet.

Bestemmelsen fastslår, at ved tvister om lejeres tilsidesættelse af god skik og orden, skal en sagkyndig i sociale forhold deltage i behandlingen af sagen.

Idet sociale forhold ofte kan have væsentlig betydning i sager af den type, skal nævnet bistås af en sagkyndig i sociale forhold, når der behandles tvister om lejerens tilsidesættelse af god skik og orden. Formålet hermed er at sikre, at nævnet opnår et bedre kendskab til de sociale forhold, som kan ligge til grund for tvistens opståen.

Den sagkyndige har ikke stemmeret og er således alene rådgivende. Den sagkyndige kan skabe forbindelse til sociale myndigheder, som derved kan bistå lejeren.

Sager om lejeres tilsidesættelse af god skik og orden behandles af huslejenævnene, jf. § 155 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje. Huslejenævnene har imidlertid ikke kompetence til at træffe afgørelse om opsigelse eller ophævelse af et lejemål begrundet i lejerens manglende overholdelse af god skik og orden. Nævnene har alene mulighed for at træffe afgørelse om, at lejeren tildeles en advarsel, eller at lejeforholdet gøres betinget efter § 154 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.

Ved behandlingen af sager om god skik og orden, skal huslejenævnet samtidigt undersøge mulighederne for, at lejeren kan gøre brug af sociale tilbud fra kommunen jf. lovforslagets § 83, stk. 3.

I stk. 6 foreslås, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.

Bestemmelsen fastslår, at der vælges en suppleant for hvert af nævnets medlemmer samt for den socialt sagkyndige.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at nævnet altid er beslutningsdygtigt. Er et nævnsmedlem således ikke i stand til at deltage i forbindelse med afgørelsen af en sag, indtræder medlemmets suppleant i stedet for.

Det ligger til grund for indstillingen af nævnsmedlemmerne, bortset fra formanden, at de på et generelt plan skal varetage de interesser, som foreningerne står for. Dette gælder tilsvarende for suppleanterne. Denne generelle interesse begrunder ikke i sig selv inhabilitet.

Der kan vælges flere suppleanter for hvert medlem, såfremt det findes hensigtsmæssigt.

I stk. 7 foreslås, at udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.

Bestemmelsen fastslår, at nævnets medlemmer vælges for en periode på indtil 4 år. Dette gælder for såvel nævnets formand, som de øvrige medlemmer samt suppleanter. Ethvert medlem af nævnet kan imidlertid vælge at udtræde efter at være fyldt 67 år.

Træder et nævnsmedlem i funktionsperioden ud af huslejenævnet på grund af alder, indtræder vedkommendes suppleant i nævnet. Der skal herefter vælges en ny suppleant for den resterende funktionsperiode.

Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 36 i den gældende boligreguleringslov og omhandler valget af samt kravene til huslejenævnets medlemmer.

Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige bemærkninger.