Lov om boligforhold § 78

Efter den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 1, nedsættes et eller flere huslejenævn i alle kommuner til afgørelse af tvister efter denne lov og efter lov om leje. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.

Efter den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 2, påhviler det nævnene i kommuner, hvori der er nedsat mere end ét nævn, ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede retningslinjer.

I § 78, stk. 1, foreslås, at der i alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn til afgørelse af tvister efter lov om leje. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.

Bestemmelsen fastslår, at der skal etableres huslejenævn i alle kommuner. Nævnene må derved forventes at have tilstrækkeligt kendskab til de lokale forhold, idet hvert huslejenævn som udgangspunkt kun omfatter én kommune. Særligt for så vidt angår sager om lejens størrelse, hvori der kan inddrages sammenligningslejemål, findes det hensigtsmæssigt, at huslejenævnene har et godt lokalkendskab.

Med huslejenævn i alle kommuner er der skabt lighed med det system, som findes på det almene område, hvor der i kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter almenlejeloven.

En kommune kan vælge at nedsætte flere nævn, såfremt antallet af sager overstiger, hvad et nævn må formodes at kunne håndtere på tilfredsstillende vis.

Huslejenævnet er generel tvisteinstans på lejelovens område i hele landet. Parterne kan ikke aftale, at tvister ikke skal kunne indbringes for huslejenævnet henholdsvis boligretten, jf. lovforslagets § 99.

Der er således adgang til at indbringe sager for huslejenævnet i alle kommuner. At der etableres huslejenævn i kommunen, ændrer ikke i anvendelsesområdet for reglerne om huslejerregulering m.v. Det er fortsat den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, om reglerne skal gælde i kommunen.

Med henblik på at tilvejebringe et rationelt arbejdsgrundlag for huslejenævnene er der givet mulighed for at etablere huslejenævn på fælleskommunalt niveau. Kommuner, som ikke forventer et større antal sager ved nævnet, kan således oprette fælleskommunale huslejenævn enten med andre kommuner, som heller ikke forventer en større sagsmængde, eller med større kommuner, som allerede har eller vil få nævn med en større sagsmængde. Etablering af fælleskommunale huslejenævn må dog ikke ske på en sådan måde, at nærhedsprincippet, som er et væsentligt element i huslejenævnsordningen, sættes ud af kraft.

Ud over, at de enkelte nævn hermed sikres et vist minimum af sager, der gør det muligt at oparbejde en praksis og rutine for behandling og afgørelse af huslejenævnssager, ligger der ligeledes en økonomisk besparelse i denne konstruktion.

Såfremt der etableres fælleskommunale huslejenævn, bør kommunerne afklare, hvorledes udgifter og indtægter skal fordeles imellem kommunerne. Ligeledes bør det afklares, hvorledes udpegningsproceduren skal fastlægges.

Der er ikke noget til hinder for, at der etableres fælleskommunale huslejenævn på tværs af regionsgrænserne.

Huslejenævn, samt ankenævnet i Københavns Kommune, udgør en del af den offentlige forvaltning og er dermed administrative myndigheder eller forvaltningsorganer. Dette betyder, at nævnene er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven.

I stk. 2 foreslås, at i kommuner, hvori der er nedsat mere end et nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede retningslinjer.

I kommuner, der har valgt at oprette mere end et huslejenævn, påhviler det nævnene at sørge for, at deres sagsbehandling sker efter ensartede retningslinjer.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at der ikke blandt de enkelte nævn i kommunen opstår forskellige opfattelser af gældende ret. Eventuelle tvivlsspørgsmål må tages op og afklares blandt nævnene. Nævnene må samtidig sikre, at deres sagsbehandling i det væsentlige foregår på samme måde og efter samme procedure.

Hensigten hermed er at opretholde kvaliteten af nævnenes afgørelser.

Der er på nuværende tidspunkt nedsat mere end et nævn i Københavns Kommune samt Aarhus Kommune.

Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs § 35 og angår nedsættelsen af huslejenævnene.

Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige bemærkninger.