Lov om boligforhold § 13

Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., gælder reglerne om beboermaksimum i den gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-c kun, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal kunne gælde. Endvidere følger af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at den gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-c kun kan sættes i kraft samlet. Det fremgår af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 3. pkt. og § 2, stk. 2, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen, og efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 5. pkt., kan beslutningen træffes for højst 4 år ad gangen.

Endvidere gælder efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., at reglerne om beboermaksimum kun gælder i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme. Det fremgår af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 5. pkt., at kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen. Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 6. pkt., kan udlejeren med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme. Det følger af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 4. pkt., at udlejerens meddelelser om, at reglerne skal gælde eller ikke længere skal gælde, alene kan gives for den gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-c samlet.

Det fremgår af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 3, at såfremt reglerne i den gældende boligreguleringslovs kap. II-V ophører at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i den gældende boligreguleringslovs kap. VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 2.

Endelig følger af den gældende regel i boligreguleringslovens § 3, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter den gældende boligreguleringslovs §§ 1 og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkelig fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I § 13, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at reglerne i §§ 14-17 kan bringes i anvendelse i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at reglerne skal kunne gælde.

Den særlige udskillelse af reglerne om beboermaksimum skyldes, at der formentlig vil være kommuner, hvor der ikke synes behov for reglerne. Kommunalbestyrelsen vil på grundlag af de lokale forhold og behov kunne træffe beslutning om, hvorvidt reglerne skal gælde. Beslutningen omfatter kommunen som helhed. Det vil herefter være op til udlejere at vurdere, om reglerne i lovforslagets §§ 14-17 skal gælde i deres ejendomme. Det foreslås i stk. 2, at reglerne kun gælder, hvor udlejeren har givet skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme. Meddelelsen omfatter alle udlejerens ejendomme i kommunen, hvorfor udlejeren ikke kan vælge kun at lade reglerne gælde i udvalgte ejendomme i kommunen.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at §§ 14-17 kun kan sættes i kraft samlet.

Bestemmelsen gælder for kommunalbestyrelsens beslutning. Udlejers beslutning kan tilsvarende kun omfatte lovforslagets §§ 14-17 samlet, hvilket foreslås reguleret i stk. 2.

I stk. 1, 3. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen.

Kommunalbestyrelsen skal således beslutte, fra hvilket tidspunkt reglerne skal kunne gælde i kommunen, samt hvornår denne periode udløber.

I stk. 1, 4. pkt., foreslås, at beslutning efter 1. pkt. højst kan træffes for 4 år ad gangen, når kommunen ikke er reguleret, jf. § 4 i lov om leje.

Efter bestemmelsen må kommunalbestyrelsen i uregulerede kommuner dermed med mellemrum overveje, om hensynet til boligforholdene fortsat tilsiger mulig anvendelse af reglerne. Når virkningstidspunktet ophører og ikke er afløst af ny beslutning, skal kommunalbestyrelsen iagttage pligten til at aflyse evt. tinglyste meddelelser på ejendomme i kommunen, som udlejere har afgivet skriftlig meddelelse for i henhold til stk. 2.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at for kommuner, hvor der er truffet beslutning efter stk. 1, gælder §§ 14-17 kun i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.

Efter bestemmelsen omfatter meddelelsen alle udlejerens ejendomme i kommunen, hvorfor udlejeren ikke kan vælge kun at lade reglerne gælde i udvalgte ejendomme i kommunen. Udlejerens meddelelse får virkning fra det tidspunkt, hvor den er kommet frem til kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen indebærer, at det er frivilligt for den enkelte udlejer at træffe beslutning om, hvorvidt reglerne om beboermaksimum skal gælde i udlejerens ejendomme.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen.

En ret over en fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler og mod retsforfølgning. Med henblik på at sikre, at en ejendom efter en overdragelse fortsat vil være omfattet af reglerne om beboermaksimum, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen skal tinglyse udlejerens meddelelse om beboermaksimum til kommunalbestyrelsen på ejendommen. En erhverver af ejendommen vil dog som nævnt nedenfor med 6 måneders varsel kunne meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne om beboermaksimum ikke længere skal gælde i ejendommen.

I stk. 2, 3. pkt., foreslås, at udlejeren med 6 måneders varsel kan meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme.

Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen herefter sørge for aflysning af den tinglyste meddelelse om, at reglerne gælder for ejendommen, og kommunen afholder udgifterne til dette. Endvidere skal kommunalbestyrelsen gennemføre en påbegyndt ophævelsessag som følge af overskridelse af beboermaksimum, hvis en ophævelse er afgivet inden udløbet af 6-månedersfristen. Hvis der ikke er afgivet en ophævelse inden dette tidspunkt, bortfalder et eventuelt påkrav, og kommunen er ikke forpligtet til at foretage sig yderligere.

I stk. 2, 4. pkt., foreslås, at udlejerens meddelelse efter 1. og 3. pkt. alene kan gives for §§ 14-17 samlet.

Udlejeren kan således alene aktivere og deaktivere det samlede regelsæt for beboermaksimum for sine ejendomme i kommunen.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 1, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen.

Efter bestemmelsen anses bekendtgørelsen i Statstidende for at være en gyldighedsbetingelse, også selvom beslutningen i øvrigt bekendtgøres i fx de lokale blade.

I stk. 3, 2. pkt., foreslås, at er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

En beslutning bør dog fastsætte virkningstidspunktet for denne, jf. stk. 1, 3. pkt., som tidligst kan være datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort, da virkningen i mangel af særlig hjemmel ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft.

Forslaget er en videreførelse af den gældende boligreguleringslovs §§ 2 og 3 uden indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.1.