Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 342 af 22/03/2022

Social- og Boligministeriet

Lov om boligforhold § 12

Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke gør følgende:

  1. I strid med reglerne i § 3, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis.

  2. I strid med reglerne i § 4, stk. 1, benytter mere end én beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører samme husstand.

  3. I strid med reglerne i § 4, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser.

  4. I strid med reglerne i § 7, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse.

  5. I strid med reglerne i § 9 iværksætter bygningsforandringer el.lign. med henblik på sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.

Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 5, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.