Lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked § 4

Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Det samme gælder bl.a., når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse eller lignende, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 2. En sådan pligt kan f.eks. være foreskrevet i en EU-forordning.

Forvaltningslovens § 28 regulerer, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed må videregive fortrolige oplysninger til en anden dansk forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen omfatter ikke videregivelse af personoplysninger, der er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1.

I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, kan almindelige (typisk ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige) personoplysninger behandles, herunder videregives, hvis videregivelse er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Omfattet af udtrykket »retlig forpligtelse« er bl.a. en forpligtelse, der følger af EU-ret. Det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den retlige forpligtelse angår selve videregivelsen. Det er tilstrækkeligt, at udvekslingen af oplysninger er en forudsætning for, at myndigheden kan udføre deres retlige forpligtelser. Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af almindelige personoplysninger kan ske, når videregivelse er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Datebeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling af personoplysninger.

Europa-Kommissionen er den eneste myndighed, der har kompetence til at håndhæve forordningen. Europa-Kommissionens enehåndhævelse af forordningen er dog baseret på, at medlemsstaterne løbende bistår Europa-Kommissionen med at indhente oplysninger.

Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, fastsætter ikke særskilte regler om medlemsstaternes beføjelser, herunder forholdet til databeskyttelsesforordningen, når de skal bistå Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes håndhævelse af forordningen, jf. artikel 14, stk. 7, idet der netop henvises til medlemsstaternes nationale lovgivning herom. Forordningen fastsætter dog visse regler om tavshedspligt og fortrolighed.

Det følger af forordningens artikel 43, stk. 2, at medlemsstaterne og Europa-Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelse af forordningen, i overensstemmelse med relevante regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning.

For at Europa-Kommissionen kan løse sine opgaver efter forordningen forelægger medlemsstaterne på Europa-Kommissionens anmodning alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen, jf. forordningens artikel 13, stk. 5. Medlemsstaterne bistår også Europa-Kommissionen ved gennemførelse af kontrolundersøgelser på deres område, jf. artikel 14, stk. 5 og 6.

Det følger også af forordningens artikel 35, stk. 1, at hvis en medlemsstat mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, skal medlemsstaten videregive oplysningen herom til Europa-Kommissionen. Efter forordningens artikel 36, stk. 1, kan Europa-Kommissionen også foretage en markedsundersøgelse af en bestemt sektor, en bestemt type økonomisk aktivitet eller brug af et bestemt støtteinstrument, og Kommissionen kan i den forbindelse anmode medlemsstater om at fremlægge oplysninger.

I forordningens artikel 42, stk. 4, er det fastsat, at en virksomheds ret til indsigt i Europa-Kommissionens sagsakter ikke omfatter medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, og navnlig ikke korrespondance mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, kan videregive alle oplysninger til Europa-Kommissionen med henblik på at understøtte Europa-Kommissionens anvendelse af forordningen, herunder fortrolige oplysninger.

Det foreslås i § 4, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Europa-Kommissionen kan videregive alle oplysninger for at bistå Europa-Kommissionen i dennes håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Den foreslåede bestemmelse omfatter også oplysninger, der er omfattet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tavshedspligt.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at det med denne særlige hjemmel fastsættes udtrykkeligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan videregive alle oplysninger til Europa-Kommissionen med henblik på at understøtte anvendelsen af forordningen. Det forudsættes, at de oplysninger, der videregives, er nødvendige for, at Europa-Kommissionen kan udføre sine opgaver i henhold til forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.