Lov om beskyttelse af whistleblowere § 29

Det foreslås i stk. 1, at beviser en whistleblower at have foretaget en indberetning eller en offentliggørelse efter denne lov og lidt en ulempe, påhviler det modparten at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, stk. 1, om forbud mod repressalier. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 28 om ret til godtgørelse for overtrædelse af forbuddet mod repressalier.

Bestemmelsen, der har til formål at implementere direktivets artikel 21, stk. 5, skal ses i lyset af, at repressalier af den udførende kan blive præsenteret som begrundet af andre grunde end selve indberetningen, jf. præambelbetragtning 93. Det kan derfor være meget vanskeligt for whistleblowere at bevise sammenhængen mellem indberetningen og repressalierne, mens dem, der vedtager repressalierne, kan have større beføjelser og ressourcer til at dokumentere det trufne tiltag og begrundelsen.

Når whistlebloweren således godtgør, at vedkommende foretog indberetning af overtrædelser eller offentliggørelse i overensstemmelse med loven og som følge deraf har lidt skade, bør bevisbyrden derfor overgå til den person, der udførte det skadelige tiltag. Denne person skal således være forpligtet til at godtgøre, at det trufne tiltag ikke havde nogen forbindelse til indberetningen eller offentliggørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fysiske og juridiske personer omfattet af § 8, stk. 2, hvor det er relevant.

Bestemmelsen har til formål at implementere direktivets artikel 4, stk. 4, i sammenhæng med artikel 21, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, stk. 1, om forbud mod repressalier og lovforslagets § 28 om ret til godtgørelse for overtrædelse af forbuddet mod repressalier.

Bestemmelsen indebærer, at den persongruppe, som er omfattet af lovforslagets § 8, stk. 2, er omfattet af den særlige bevisbyrderegel, som foreslås i stk. 1.

Persongruppen i lovforslagets § 8, stk. 2, omfatter formidlere, tredjeparter, der har forbindelse til whistlebloweren, og som risikerer at blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng, samt virksomheder og myndigheder, som whistlebloweren ejer, arbejder for, eller på anden måde er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en person omfattet af persongruppen i lovforslagets § 8, stk. 2, skal godtgøre, at personen har lidt en ulempe, og at ulempen var som følge af, at en whistleblower foretog indberetning af overtrædelser eller offentliggørelse i overensstemmelse med loven. Herefter vil bevisbyrden overgå til den person, der udførte det skadelige tiltag, som vil skulle godtgøre, at det trufne tiltag ikke havde nogen forbindelse til indberetningen eller offentliggørelsen.

Betingelsen om, at stk. 1 finder anvendelse, hvor det er relevant, sigter på, at personen omfattet af persongruppen i lovforslagets § 8, stk. 2, skal have lidt en skade og at den lidte skade har den fornødne sammenhæng til whistleblowerens indberetning eller offentliggørelse. Der henvises desuden til lovforslagets § 28, stk. 1, og bemærkningerne hertil.