Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter
passagerskibet »M/S Estonia«
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Loven har til formål at beskytte gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«.
Stk. 2. Det beskyttede område er rektangulært og afgrænses efter det geodætiske system, World Geodetic System 1984 (WGS 84), af følgende positioner:
1) 59' 23,500'N, 21'40,000'E.
2) 59' 23,500'N, 21'42,000'E.
3) 59' 22,500'N, 21'42,000'E.
4) 59' 22,500'N, 21'40,000'E.
§ 2. Inden for det område, der er nævnt i § 1, stk. 2, er dykning og anden undervandsvirksomhed forbudt.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder dog ikke virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige forestår med henblik på at tildække vraget eller for at hindre forurening af det maritime miljø fra vraget.
§ 3. Den, som forsætligt overtræder forbudet i § 2, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
#### Givet på Christiansborg slot, den 25. november 1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
#### Margrethe R.
###### /Marianne Jelved
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
#### Margrethe R.
###### /Marianne Jelved