VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Lånebemyndigelse
Finansministeren bemyndiges til at udstede indenlandske obligationer og andre gældsbeviser, herunder præmieobligationer, til et samlet beløb af indtil 75 mia kr.
Ud over det i § 1 anførte beløb bemyndiges finansministeren til at udstede indenlandske obligationer og andre gældsbeviser, herunder præmieobligationer, svarende til afdrag og indfrielser af indenlandske statslån.
Kapitel 2
Særlige regler for præmieobligationslån
Lov nr. 145 af 13. april 1938 om mortifikation af værdipapirer finder ikke anvendelse på præmieobligationer.
Lov nr. 146 af 13. april 1938 om gældsbreve § 49 finder ikke anvendelse på præmieobligationer og de derpå faldne præmier.
Stk. 2._ Præmier, som ikke er krævet udbetalt inden 3 år fra forfaldsdagen, tilfalder statskassen._
Retten til en uforfalden præmie eller andel i en sådan må ikke i erhvervsmæssigt øjemed gøres til genstand for særskilt køb, belåning eller lignende disposition.
Stk. 2._ Overtrædelse af denne bestemmelse straffes med bøde._
Ved udbetaling af præmier fradrages en afgift på 15 pct. beregnet af den del af præmiebeløbet, der overstiger 200 kr. Afgiften tilfalder statskassen.
Stk. 2._ Præmierne er fritaget for indkomstskat til stat og kommune._
Kapitel 3
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2._ Kapitel 2 finder kun anvendelse på præmieobligationslån, der er udstedt eller forlænget efter lovens ikrafttræden._
Stk. 3. Lov nr. 618 af 8. december 1982 om bemyndigelse til optagelse af indenlandske statslån § 2 ophæves.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Ingrid
Dronning af Danmark
Rigsforstander
/Henning Christophersen