Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 4

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

Det fremgår af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 20, stk. 6, at elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, at kommuner kan træffe afgørelse om familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer som foranstaltningstype. Denne bestemmelse ophæves i forbindelse med barnets lov, således at det fra 1. januar 2024 vil følge af barnets lovs § 32, stk. 1, nr. 5 og 8, at når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en eller flere af følgende støttende indsatser, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: 5) Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge, eller 8) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

De gældende regler i serviceloven og folkeskoleloven om henvisning af børn og unge til dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 1, at vedkommende kommune kan henvise børn og unge, der har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvis det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov.

Det foreslåede vil betyde, at det vil være en kommunal opgave at henvise elever til behandlings- og specialundervisningstilbud, når et barn eller en ung har behov for både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og behov for et specialundervisningstilbud.

Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.

I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurdere behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstilbud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil betyde, at det vil være den forvaltning, der varetager myndighedsopgaver efter barnets lov, i den kommune, der har ansvaret for særlig støtte til børn og unge efter retssikkerhedsloven, der vil være ansvarlig for at iværksætte støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov, og det vil være skoleforvaltningen eller lignende i den samme kommune, der vil være ansvarlig for at iværksætte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud vil således kræve, at der etableres et tæt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger, og at der etableres et tæt samarbejde mellem de kommuner, der måtte være involveret i at tilvejebringe det nødvendige grundlag for en sådan henvisning. Det vil eksempelvis kunne være i form af et fælles visitationsudvalg, hvor flere forvaltninger er repræsenteret.

Det vil være afgørende for at kunne henvise til et behandlings- og specialundervisningstilbud, at tilbuddet vurderes til at kunne varetage det konkrete barns særlige behov for både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte eller behandling og behovet for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det bemærkes, at barnets tarv altid vil skulle indgå med vægt ved kommunalbestyrelsens beslutning om en sådan henvisning, idet det fremgår af artikel 3, stk. 1, i FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (herefter børnekonventionen), at i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.

Det bemærkes, at det fremgår af artikel 12, stk. 2, i børnekonventionen, at børn skal gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling hos en domstol eller forvaltningsmyndighed i sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Det bemærkes videre, at det fremgår af barnets lovs § 5, at barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes afgørelser og beslutninger om barnets forhold efter barnets lov som træder i kraft den 1. januar 2024. Børn og unge, der er fyldt 10 år, vil desuden have adgang til at klage over en afgørelse om en støttende indsats efter barnets lov, hvis de er uenige i afgørelsen, jf. § 145 i barnets lov, der også træder i kraft den 1. januar 2024.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, at det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har truffet afgørelse om både

1. barnets eller den unges behov for dagbehandling efter § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov og

2. henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe to selvstændige og tidsmæssigt sammenhængende afgørelser for at sikre, at barnets eller den unges behov for både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte eller behandling og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er tilstrækkeligt oplyst og begrundet.

Det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 1, vil indebære, at det vil være en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har truffet afgørelse om barnets eller den unges behov for dagbehandling efter § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov.

Det foreslåede vil således indebære, at der vil skulle træffes afgørelse om pædagogisk støtte eller behandling af barnets eller den unges problemer efter barnets lovs § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8, og at denne behandling vil skulle foregå ved at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i et privat eller offentlig behandlings- og specialundervisningstilbud.

Ved pædagogisk støtte eller behandling af barnet eller den unge forstås socialpædagogisk, psykologisk eller anden tilsvarende støtte eller behandling af barnet eller den unge, der har til formål at afhjælpe barnets eller den unges vanskeligheder. Det vil f.eks. kunne være målrettet traumer hos barnet eller den unge, tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, selvskade eller udadreagerende adfærd, andre adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder m.v.

Den pædagogiske støtte og behandling vil kunne foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder. Den pædagogiske støtte og behandlingen vil f.eks. kunne gives ambulant, eller ved at barnet eller den unges bevilges dagbehandling i en privat eller offentlig institution. For at det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 1, skal opfyldes, kræver det, at der træffes afgørelse om, at barnet bevilges dagbehandling.

Den pædagogiske støtte og behandling af barnet eller den unges problemer efter foreslåede bestemmelse vil også kunne gives som supplerende støtte under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Behandling af barnets eller den unges problemer vil også kunne involvere familien, og der vil derfor kunne være en glidende overgang mellem familiebehandling og behandling af barnet eller den unge.

En afgørelse om at bevilge et barn eller ung dagbehandling skal være baseret på enten en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse efter §§ 19 eller 20 i barnets lov. Støttende indsatser i form af behandling og herunder dagbehandling iværksættes, når det vurderes, at den bedst imødekommer de udfordringer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse eller afdækningen, jf. §§ 19 og 20 i barnets lov. Formålet med indsatsen eller anbringelsen skal fremgå af afgørelsen om iværksættelse af en støttende indsats eller en anbringelse. I det omfang, der udarbejdes en barnets plan eller ungeplan, skal der i den forbindelse i samarbejde med barnet eller den unge og eventuelt deres forældre og tilbuddet udarbejdes konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.

I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurdere behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstilbud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 2, vil indebære, at det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har truffet afgørelse om henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2.

Det foreslåede vil således indebære, at der først vil skulle afgives en indstilling til pædagogisk-psykologisk rådgivning, som vil skulle beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, og hvilke former for støtte, der allerede er iværksat. Indstillingen til pædagogisk psykologisk rådgivning vil kunne afgives af enten barnets eller den unges skoleleder, den kommunale sundhedstjeneste, den kommunale sagsbehandler, forældrene eller eleven selv.

Der vil på baggrund af indstillingen skulle udarbejdes en pædagogisk-psykologisk vurdering efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, der vil have til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger.

Meddelelsesbogen efter folkeskolelovens § 13 a vil skulle indeholde få væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling samt oplysninger om de indsatser og den opfølgning, tilbuddet har iværksat for at imødekomme elevens udfordringer. Meddelelsesbogen vil kunne justeres løbende og vil derfor være mere dynamisk end barnets plan eller ungeplanen, der udarbejdes efter barnets lov. Meddelelsesbogen vil kunne indgå i grundlaget for den pædagogiske-psykologiske vurdering. Kommunen og skolen vil skulle koordinere, og der vil skulle tages stilling til, hvordan den udvidede meddelelsesbog kobles til øvrige tiltag og indsatser for eleven.

Det vil være barnets eller den unges skolekommune, dvs. den kommune, hvor eleven aktuelt modtager sin undervisning, der er ansvarlig for den pædagogiske-psykologiske rådgivning, og derfor barnets eller den unges skolekommune, der vil skulle udarbejde den pædagogiske-psykologiske vurdering, som afgørelsen om henvisning vil skulle træffes på baggrund af.

Kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune vil herefter på baggrund af den pædagogiske-psykologiske vurdering skulle træffe afgørelse om iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervisningstilbud, hvis barnet også har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, jf. bestemmelsens nr. 1.

Det vil være barnets eller den unges bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.

I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurdere behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstilbud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede vil indebære, at barnet eller den unge vil kunne have en sag i både den forvaltning, der varetager myndighedsopgaver efter barnets lov, og i skoleforvaltningen, og at barnet eller den unge vil kunne have sager i flere kommuner efter henholdsvis barnets lov og folkeskoleloven. Det vil således medføre, at der vil skulle udveksles relevante oplysninger mellem forvaltningerne, sådan at barnet eller den unge får et relevant tilbud, der både imødekommer eventuelle behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og imødekommer et eventuelt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. De nærmere regler om udveksling af oplysninger mellem myndighederne fremgår af pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger samt af bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 4.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, at fylder en ung, der er henvist efter stk. 1, 18 år i løbet af skoleåret, kan den unge fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, såfremt der er enighed herom mellem vedkommende kommuner og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det foreslåede vil således indebære, at en ung, som i perioden frem til det fyldte 18. år har modtaget støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervisningstilbud, vil kunne fortsætte i det behandlings- og specialundervisningstilbud indtil udgangen af det skoleår, hvor den unge bliver 18 år. Skoleåret løber fra den 1. august til den 31. juli i det efterfølgende kalenderår.

Bestemmelsen supplerer dermed folkeskolelovens § 20, stk. 6, hvorefter elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Elever har således et retskrav på at kunne fortsætte deres skolegang resten af skoleåret, men ikke et retskrav på at kunne fortsætte på den skole, de hidtil har gået på.

Det vil derfor være en betingelse, at den unge efter folkeskolelovens regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand opfylder betingelserne for at modtage undervisning på et behandlings- og specialundervisningstilbud. Reglerne herom er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.1.1. Det vil således være en betingelse, at den unge har behov for at modtage specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, men ikke at der er truffet en ny afgørelse herom i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. Besluttes det derimod, at den unge ikke skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, vil der skulle iværksættes en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på ændring af den unges specialundervisningstilbud.

Det vil endvidere være en betingelse, at der er truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 99, 2. pkt., i barnets lov som affattet ved lovforslagets § 22, nr. 2, om, at de støttende indsatser til den unge efter barnets lov § 32, stk. 1, kan fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud. Der henvises til lovforslagets § 22, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det vil være op til kommunalbestyrelsen i vedkommende kommuner – dvs. beliggenhedskommunen og en eventuel anden kommune, som måtte være den unges handlekommune – og behandlings- og specialundervisningstilbuddet i samarbejde med den unge at tage stilling til, om den unge skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, samt hvordan betalingen herfor tilrettelægges. Hvis en af kommunerne eller behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke ønsker at medvirke til, at den unge kan forblive i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, vil den unge således ikke kunne fortsætte heri. Det vil naturligvis være en forudsætning for beslutningen, at den unge ønsker at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det vil som udgangspunkt være den unges bopælskommune, der vil skulle henvise den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.

Unge, der fylder 18 år, som er anbragt i en anden kommune, hvor der efter reglerne i barnets lov om ungestøtte træffes afgørelse om, at opholdet på anbringelsesstedet skal opretholdes ved det fyldte 18. år, skifter i den forbindelse handlekommune til den kommune, hvor anbringelsesstedet ligger. Det gælder dog ikke for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor der træffes afgørelse om at opretholde døgnopholdet i en plejefamilie efter det fyldte 18. år, jf. § 120 i barnets lov. I sådanne tilfælde, samt i de tilfælde hvor en ung med en kommunes medvirken f.eks. får ophold i et botilbud i umiddelbar forlængelse af en anbringelse, bevarer den unge handlekommune i den kommune, der oprindeligt har truffet afgørelse om anbringelse, jf. § 9 a, stk. 9, i retssikkerhedsloven. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der vil skulle indgå aftale med beliggenhedskommunen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet om, at den unge kan fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, når den unge fylder 18 år i løbet af skoleåret. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.