Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 22

Til nr. 1 og 2

Efter servicelovens § 68, stk. 1, skal foranstaltninger efter § 52, stk. 3, ophøre, når formålet med foranstaltningen er nået, når foranstaltningerne ikke længere opfylder deres formål eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 eller 76 a. Servicelovens §§ 76 og 76 a indeholder regler om efterværn for unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller har været anbragt uden for hjemmet eller har en fast kontaktperson og om opretholdt døgnophold i en plejefamilie for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie.

Efter de gældende regler kan foranstaltninger til børn og unge således ikke opretholdes efter fyldte 18. år, hvis den unge ikke modtager støtte efter §§ 76 eller 76 a i serviceloven, uanset at afgørelsen er truffet før det 18. år og at foranstaltningen ydes i sammenhæng med et specialundervisningstilbud, der efter reglerne i folkeskoleloven kan fortsætte til udgangen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18 år.

Det betyder, at kommunerne efter de gældende regler kan have vanskeligt ved at sikre, at den unge får den fornødne sociale behandlingsindsats sideløbende med undervisningstilbuddet, efter den unge er fyldt 18 år.

Reglerne i servicelovens § 68, stk. 1, og §§ 76 og 76 a ophæves fra den 1. januar 2024 i serviceloven og videreføres uden indholdsmæssige ændringer i barnets lovs § 99 om ophør af anbringelsen, og §§ 114-116 og 120 om ungestøtte.

Det foreslås med lovforslagets § 22, nr. 1, at der i barnets lovs § 99 efter jf. dog indsættes ”2. pkt.,”.

Det foreslås i forlængelse heraf med lovforslagets § 22, nr. 2, at det som et nyt § 99, 2. pkt., i barnets lov fastsættes, at støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, dog kan forsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.

Forslagene indebærer, at en støttende indsats i form af pædagogisk støtte eller behandling, der ydes som led i et behandlings- og specialundervisningstilbud efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4, vil kunne fortsætte frem til afslutningen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18 år, såfremt de involverede kommuner og den unge er enige herom. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3.

Det følger heraf, at det vil være op til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, den eller de kommuner, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter dialog med den unge at tage stilling til, om den unge skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år. Hvis en af disse kommuner eller parter ikke ønsker at medvirke til, at den unge kan forblive i behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte 18. år, vil den unge således ikke kunne fortsætte heri. Det vil naturligvis være en forudsætning for beslutningen, at den unge ønsker at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det bemærkes, at den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, som udgangspunkt vil være barnets eller den unges bopælskommune, der vil være den ansvarlige kommune. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.

I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der frem til den unge fylder 18 år vil være den ansvarlige kommune. Hvis den unge er anbragt i en anden kommune, og opholdet på anbringelsesstedet opretholdes efter det 18. år som led i ungestøtte efter §§ 114-116 vil den unge dog få handlekommune efter retssikkerhedsloven i den kommune, hvor den unge har bopæl, når den unge fylder 18 år. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.