Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 2

Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter både folkeskoleloven og barnets lov. Der er derfor ikke fastsat særskilte regler med definitioner.

Efter det foreslåede § 2, nr. 1, forstås ved barn og ung: Børn og unge fra starten af den undervisningspligtige alder til og med 17 år.

Det foreslåede vil indebære, at børn og unge nedad i alder vil være afgrænset af undervisningspligtens indtræden. Undervisningspligtens indtræden er reguleret i folkeskolelovens § 34, og indtræder som udgangspunkt den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at børn og unge opadtil i alder vil være afgrænset til og med 17 år. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, vil dog få mulighed for at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Der henvises i denne forbindelse til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 3, og § 22, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Efter det foreslåede i § 2, nr. 2, forstås ved beliggenhedskommune: Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende.

Når der i lovforslaget anvendes betegnelsen ”beliggenhedskommune” vil dette henvise til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet har sin adresse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 2. Det bemærkes, at begreberne stedlig kommune og skolekommune har samme betydning.

Efter det foreslåede i § 2, nr. 3, forstås ved kvalitetsaftale: Den aftale mellem behandlings- og specialundervisningstilbuddet og beliggenhedskommunen, der indeholder de krav, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal opfylde, for at kunne drive behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder om økonomiske forhold, målgrupper og organisation.

Når der i lovforslaget anvendes betegnelsen ”kvalitetsaftale” vil dette betyde, at beliggenhedskommunen har vurderet, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne kvalitet og har truffet afgørelse om godkendelse af tilbuddet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1.

Behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil således varetage en myndighedsopgave på grundlag af en særskilt forvaltningsakt. Der vil derfor ikke være tale om en aftale i aftaleretlig forstand, men en ensidig forvaltningsakt fra beliggenhedskommunen, hvori beliggenhedskommunen godkender behandlings- og specialundervisningstilbuddet på baggrund af en vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder kravene og vilkårene for godkendelse.

Efter det foreslåede i § 2, nr. 4, forstås ved koncernlignende konstruktion: Konstruktion, som defineret i § 2 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om socialtilsyn.

Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil anses for at indgå i en koncernlignende konstruktion i de samme situationer som de sociale tilbud, der er omfattet af socialtilsynets tilsyn efter socialtilsynsloven, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2.

Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil således skulle anses for at indgå i en koncernlignende konstruktion, hvis 1) der ikke er tale om en koncern i selskabsretlig forstand, 2) der mellem et eller flere private tilbud, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, eller andre virksomheder sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og 3) der er én eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse på tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder eller ejerkreds i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, herunder sammenfald ved nærtstående. De tre betingelser vil alle skulle være opfyldt, for at der vil være tale om en koncernlignende konstruktion.