Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 11

Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om interne skoler), at henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er indgået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte blandt andet budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab, jf. bestemmelsens nr. 5.

De gældende regler om dagbehandlingstilbuds økonomi og om økonomien i andre sociale tilbud er nærmere beskrevet i pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, at beliggenhedskommunen påser, at behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet. I vurderingen af, om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, indgår

1. at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostninger,

2. at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt behandlings- og specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer,

3. om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og

4. at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen.

Det foreslåede i § 11, stk. 1, nr. 1, vil betyde, at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, at der ifølge behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostningerne.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at årsbudgettet for både private og offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud er realistisk og omfatter samtlige forventede indtægter og udgifter for tilbuddet.

Det vil være en forudsætning for denne vurdering, at beliggenhedskommunen tager stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets ejerforhold.

Det følger endvidere, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at der er balance mellem de forventede indtægter og omkostninger, således at budgettet er baseret på en realistisk forventning til antallet af elever, der vil blive henvist til behandlings- og specialundervisningstilbuddet i det pågældende regnskabsår, både ud fra det oplyste antal pladser i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 2, og ud fra forventningerne til belægningsgraden i lyset af målgruppe, metoder og fysiske rammer m.v. Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, indeholder de krav, der er fælles for alle organisationsformer, dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2, vil betyde, at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt behandlings- og specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder og planer m.v.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget afspejler målgruppe og metoder, herunder med hensyn til, hvilke indretninger og personaleressourcer, behandlings- og specialundervisningstilbuddet planlægger at gøre brug af. I det omfang behandlings- og specialundervisningstilbuddet måtte have planer om faglig udvikling eller større ændringer, vil kommunalbestyrelsen skulle sikre sig, at der er afsat de fornødne ressourcer hertil.

Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen kunne basere sig på sit kendskab til området og de delelementer, der indgår i behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Det kunne f.eks. være kendskab til udgifter til de nødvendige fysiske indretninger til de børn og unge, der er i behandlings- og specialundervisningstilbuddets målgruppe, til de nødvendige personalemæssige ressourcer samt til omkostningerne ved at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens regler.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, indeholder de krav, der er fælles for alle organisationsformer, dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det foreslåede i § 11, stk. 1, nr. 3, vil betyde, at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, om der er sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at det vurderes, at der er sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.

Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrelsen ved den foreslåede godkendelse af metoder, målgrupper m.v., jf. lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 4, og af økonomien, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 7, vil skulle se disse i sammenhæng. Det vil gælde for både undervisningsdelen og den sociale del af tilbuddet.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, indeholder de krav, der er fælles for alle organisationsformer, dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det foreslåede i § 11, stk. 1, nr. 4, vil betyde, at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen. Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for både det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og for specialundervisningsdelen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det foreslåede har til hensigt at sikre, at beliggenhedskommunen ved vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, både tager stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget og tilbuddets regnskab, og at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af begge disse både tager stilling til økonomien i det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt i specialundervisningsdelen.

Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrelsen skal stille krav i kvalitetsaftalen om, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle udarbejde både et årsbudget og et regnskab, og at behandlings- og specialundervisningstilbuddets budgetter og regnskaber vil skulle specificere alle poster vedrørende specialundervisningsdelen af behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed. Det vil ikke skulle være en betingelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddenes årsbudgetter og årsregnskaber er reviderede.

Det foreslåede vil herved give kommunalbestyrelsen forudsætningerne for at føre et relevant tilsyn både med det samlede behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi og med, at der ikke trækkes udbytte ud af specialundervisningsdelen.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, indeholder de krav, der er fælles for alle organisationsformer, dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det bemærkes herudover, at behandlings- og specialundervisningstilbud aflægger regnskab efter forskellige regler afhængig af, om de er oprettet af regionsrådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandører. Regionale behandlings- og specialundervisningstilbud aflægger således regnskab efter reglerne herom i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af 8. april 2022. Kommunale behandlings- og specialundervisningstilbud aflægger regnskab efter reglerne herom i kommunestyrelsesloven. Private behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle aflægge regnskab efter reglerne herom i årsregnskabsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 2.

Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsætter driften med en ændret virksomhedsform, jf. hertil lovforslagets § 7, 2. pkt., vil skulle anses som samme virksomhed i forhold til lovforslagets ordning. Ændres virksomhedsformen vil dette således skulle meddeles til beliggenhedskommunen med henblik på opdatering af godkendelsen og dermed kvalitetsaftalen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 4, og der vil skulle indsendes regnskab for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed i det forgangne regnskabsår med henblik på tilsynet med den økonomiske kvalitet, jf. nærværende bestemmelse og lovforslagets § 13, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2, at i vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, indgår udover de i stk. 1 opregnede forhold

1. at behandlings- og specialundervisningstilbuddets soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad,

2. om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomiske bæredygtigt,

3. om der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi, og

4. i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år og

5. behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen.

Det foreslåede vil indebære, at alle betingelserne skal være opfyldt, for at kommunalbestyrelsen vil kunne godkende et behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 1, vil betyde, at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om tilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, at det private behandlings- og specialundervisningstilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets soliditetsgrad er rimelig.

Soliditetsgrad er et nøgletal, der viser, hvor stor en del af virksomhedens samlede aktiver der ikke er finansieret af gæld. Tallet kan derfor give en indikation af, hvor store økonomiske udsving virksomhedens økonomi kan klare. En nystartet virksomhed vil normalt have en lavere soliditetsgrad end en mere veletableret virksomhed.

Det foreslåede vil således indebære, at beliggenhedskommunen skal forholde sig til, om et behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi er tilstrækkelig konsolideret til at kunne klare udsving i f.eks. elevgrundlaget.

Formålet med denne vurdering vil være at sikre, at de behandlings- og specialundervisningstilbud, som kommunalbestyrelsen benytter sig af, vil kunne varetage de støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og den specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, som kommunalbestyrelsen har henvist børn og unge til, i hele den periode, hvor barnet eller den unge er henvist.

Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen ved vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet på sigt vurderes at have de nødvendige økonomiske rammer til at sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet kan levere ydelser af den kvalitet, der er aftalt i kvalitetsaftalen med kommunalbestyrelsen, og kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser over for tredjemand.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 2, vil betyde, at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at det vurderes, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt.

Beliggenhedskommunen vil således skulle vurdere, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet også på sigt har de nødvendige økonomiske rammer til at sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet kan levere ydelser af den kvalitet, der er aftalt i kvalitetsaftalen med kommunalbestyrelsen, og kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser over for tredjemand.

Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens vurdering efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 3, om hvorvidt behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen som led i vurderingen skal sikre sig, at det private behandlings- og specialundervisningstilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 3, vil betyde, at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi er gennemsigtig.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi er gennemsigtig.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at kommunalbestyrelsen kan foretage en kvalificeret vurdering af økonomien og har mulighed for at gennemskue oplysningerne om behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi til brug for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil benytte sig af behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det vil f.eks. kunne indgå i kommunalbestyrelsens vurdering, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet i sin regnskabspraksis benytter usædvanlige regnskabsprincipper, herunder i forbindelse med handel med eventuelle andre virksomheder inden for samme koncern.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 4, vil betyde, at der ved beliggenhedskommunens vurdering af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at omfanget af udbytte, som er udbetalt fra behandlings- og specialundervisningstilbuddet de seneste 5 år, indgår i vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet.

Det foreslåede har til hensigt, at skabe større gennemsigtighed med behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder gennemsigtighed med udbetaling af udbytte.

Ved vurderingen af omfanget af udbetalt udbytte vil kommunalbestyrelsen indledningsvist skulle påse, at der alene er udbetalt udbytte fra den socialfaglige indsats i tilbuddet. Det vil således alene være midler til den socialfaglige indsats, der vil kunne danne grundlag for udbytte, idet tilbuddenes midler til undervisning ikke kan anvendes til andre formål, herunder udbytte. Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

Herudover vil kommunalbestyrelsen skulle sikre sig, at det udbetalte udbytte ikke antager et omfang, der er egnet til at påvirke kvaliteten af den faglige indsats, jf. hertil lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil ovenfor, eller antager et omfang, der giver grund til at betvivle, om offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten, jf. nedenfor.

Det bemærkes, at det udbetalte udbytte for visse private behandlings- og specialundervisningstilbud vil være 0 kr. For selvejende institutioner og andre ikke-kommercielle private tilbud skal overskud således blive i tilbuddet og anvendes til det formål, de er afsat til, mens det for de kommercielle private tilbud er muligt at trække et overskud ud som udbytte til ejerkredsen.

Det foreslåede vil ikke indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle offentliggøre omfanget af udbytte. Hensigten med det foreslåede vil således alene være at sikre, at oplysningerne indgår i kommunens beslutningsgrundlag.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det følger af det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 5, at der i beliggenhedskommunens vurdering af, om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen.

Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenhedskommunens godkendelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen, indgår i vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beliggenhedskommunen vil skulle vurdere behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelse, således at oplysningerne vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal vælges behandlings- og specialundervisningstilbud til konkrete børn eller unge.

I vurderingen vil kommunalbestyrelsen skulle indrømme det konkrete behandlings- og specialundervisningstilbud en vis margin og tilstræbe en så forsigtig og objektiv vurdering som muligt.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle se på den samlede lønpakke. Den samlede lønpakke vil omfatte selve lønnen samt pension og andre personalegoder. Andre personalegoder vil f.eks. kunne være bonus, overskudsdeling, resultatløn og lignende, firmabil, fri telefon samt betalt computer på privatadressen. Sundhedsforsikring, fri avis, idræts- og motionstilbud og lignende vil også kunne indgå som elementer i den samlede lønpakke.

Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om lønudgiften står i et rimeligt forhold til ledelsens opgaver og kvalifikationer m.v. Det vil f.eks. kunne indgå, om ledelsen besidder særlige kvalifikationer eller varetager opgaver ud over ledelsesopgaven, f.eks. særlige undervisningsopgaver.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle vurdere, om lønudgiften står i rimeligt forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi. I denne vurdering vil kommunalbestyrelsen blandt andet kunne sammenligne ledelsens løn med andre tilbuds lønomkostninger til deres ledelse, og vil i den forbindelse kunne se på generelle lønomkostninger i sammenlignelige tilbud, f.eks. tilbud af samme størrelse og til samme målgruppe. Ved vurderingen vil der således skulle tages stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets lønomkostninger til ledelse vurderes at være rimelige sammenholdt med lignende tilbuds lønomkostninger eller om lønomkostningerne til ledelsen vurderes at ligge henholdsvis over eller under gennemsnittet.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, at beliggenhedskommunen, i sin vurdering af om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1-2, skal tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af årsbudgettet og regnskaberne.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsens vurdering som udgangspunkt vil skulle baseres på de oplysninger, der fremgår af årsbudgettet, herunder f.eks. oplysninger om forventet omsætning, driftsomkostninger og investeringer, og af regnskabet, herunder f.eks. realiseret overskud fra henholdsvis den socialfaglige del og specialundervisningsdelen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet, balancens poster og størrelse samt oplysninger i ledelsespåtegning, ledelsesberetning og revisorpåtegning i det omfang regnskabet måtte indeholde disse.

De nævnte oplysninger bør som udgangspunkt være tilstrækkelige for kommunalbestyrelsen til at kunne foretage en vurdering af kvaliteten af behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi. Kommunalbestyrelsen vil således skulle foretage en konkret vurdering af behovet for yderligere oplysninger og ikke anmode om flere eller mere omfattende oplysninger end nødvendigt i overensstemmelse med den almindeligt gældende officialprincip.

Kommunalbestyrelsen vil kunne bede behandlings- og specialundervisningstilbuddet om at fremlægge oplysninger og dokumenter til brug for vurderingen af, om betingelserne for at indgå kvalitetsaftale er opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil også kunne tillægge det processuel skadevirkning, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet undlader at efterkomme anmodningen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil kunne lægge til grund, at en betingelse ikke er opfyldt, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke fremlægger den ønskede dokumentation for, at den er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.