Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 10

Dagbehandlingstilbud er institutionelt ureguleret og er ikke i dag underlagt en samlet godkendelse eller driftsorienteret tilsyn. Det følger dog af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om interne skoler), at dagbehandlingstilbud skal indgå en overenskomst om undervisningen med kommunen, hvor kommunens krav til undervisningen og tilsynet hermed skal være omfattet.

De gældende regler om indgåelse af overenskomster med dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at det er en betingelse for beliggenhedskommunens indgåelse af en kvalitetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vil skulle foretage en afvejning af de oplistede temaer i den foreslåede bestemmelse i stk. 2, og konkret vurdere om tilbuddet har den fornødne kvalitet. Denne vurdering vil kunne skrives ind i kvalitetsaftalen.

Den fornødne kvalitet vil skulle sikre, at de børn og unge, der både har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk behandling eller støtte og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, vil modtage et relevant tilbud af høj kvalitet, der lever op til både kravene i barnets lov og i folkeskoleloven.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at kvaliteten af behandlings- og specialundervisningstilbud vurderes inden for følgende temaer:

1. Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b.

2. Organisation og ledelse.

3. Elevernes selvstændighed og relationer.

4. Målgrupper, metoder og resultater

5. Kompetencer hos medarbejdere, der varetager støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov.

6. Økonomiske forhold, jf. § 11.

7. Fysiske rammer.

8. Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder.

Den foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til, om betingelserne for at godkende et tilbud som et behandlings- og specialundervisningstilbud er opfyldt i forhold til både den undervisningsmæssige del og den socialfaglige del.

Vurderingen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet, vil skulle ske ud fra en samlet faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Kommunalbestyrelsen vil skulle ved godkendelse foretage en bedømmelse af alle forholdene.

Der vil være tale om en kvalitetsmodel, der vil skulle lægge sig op af kvalitetsmodellen på det sociale område, hvor der opstilles en række kvalitetsstandarder med henblik på at minimere bureaukrati. Kvalitetsmodellen vil skulle anvendes i vurderingen af kvaliteten i behandlings- og specialundervisningstilbud ved godkendelse og i tilsynet med tilbuddet. Kvalitetsmodellen vil for behandlings- og specialundervisningstilbud, foruden de undervisningsmæssige krav, skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes eller de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændigheder samt om fastholdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle opfylde krav om undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder krav til undervisningen, som følger af den foreslåede i bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b som affattet som affattet ved § 1, nr. 12, i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.). Tilbuddenes kvalitet inden for undervisningen vil herefter skulle vurderes inden for følgende temaer:

1. Undervisningens organisering.

2. Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

3. Kompetencer hos medarbejdere og ledelsen.

4. Samarbejde med det lokale skolevæsen.

Undervisningens indhold vil være reguleret i folkeskoleloven, og tilbuddene vil skulle opfylde alle kravene til undervisning for at kunne godkendes. Der henvises til folkeskoleloven for en nærmere gennemgang af temaernes indhold.

Efter § 10, stk. 2, nr. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets organisation og ledelse.

Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om tilbuddet har en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse, herunder om ledelsen og tilbuddets daglige drift er præget af relevant faglig viden og handlingskompetencer i forbindelse med de løbende udfordringer.

Følgende indikatorer vil kunne opstilles:

– Ledelsen vil skulle have de relevante kompetencer til at lede både specialundervisningstilbuddet og behandlingstilbuddet.

– Ledelsen vil skulle have en sikker viden om beføjelser i forbindelse med afgørelser om tilbuddet til det enkelte barn, herunder særlige indsatser.

– Tilbuddet vil skulle være organiseret med klare aftaler og procedurer i forbindelse med samarbejdet med den sociale forvaltning og ekstern faglig supervision på det socialpædagogiske område.

– Tilbuddet vil skulle have et organiseret samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste og tandpleje på lige fod med de kommunale folkeskoler.

Efter det foreslåede i § 10, stk. 2, nr. 3, vil elevernes mulighed for at opnå selvstændighed og indgå i relationer skulle vurderes i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets kvalitet.

Det vil være et centralt mål med den sociale indsats at understøtte, at barnet eller den unge i så høj grad som muligt vil indgå i sociale relationer og vil kunne leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov, herunder muligheden for at kunne vende tilbage til folkeskolen og modtage den relevante socialfaglige støtte og behandling i tilknytning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i almenklasser, specialklasser eller på specialskoler.

Kommunalbestyrelsen vil kunne vurdere tilbuddene på deres mulighed for at medvirke til, at barnet eller den unge understøttes i sin personlige udvikling og aktive deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder deltagelse i undervisning, netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddene understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i undervisning og fritidsaktiviteter, hvis det enkelte barn har behov for dette. Tilbuddene vil endvidere kunne medvirke til, at barnet eller den unge opnår kompetencer og færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse og forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Tilbuddets indsats og aktiviteter vil kunne rettes imod disse mål, og det vil kunne afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund.

Tilbuddene vil endvidere kunne vurderes på deres mulighed for at understøtte barnet eller den unge i deres relationer til familie og øvrige netværk, herunder at have opmærksomhed på at understøtte gode relationer til søskende og til venner. Barnet eller den unge vil ligeledes kunne understøttes i at have en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.

Tilbuddene vil kunne opstille konkrete individuelle mål for den pædagogiske støtte og behandling.

Tilbuddene vil skulle anvende metoder i den pædagogiske støtte og behandling, der er anerkendte, opdaterede og er baseret på dokumenteret viden.

Efter det foreslåede i § 10, stk. 2, nr. 4, vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere behandlings- og specialundervisningstilbuddets målgrupper, metoder og resultater.

Det vil indebære, at det vil skulle være et klart formål med den sociale indsats, og at tilbuddets metoder kan medvirke at sikre elevernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for eleverne, herunder muligheden for at kunne vende tilbage til folkeskolen og modtage den relevante social faglige støtte og behandling i tilknytning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i almenklasser, specialklasser eller på specialskoler. Det vil derfor være et krav, at tilbuddet vil kunne redegøre for dets målsætning, målgruppe og metoder, samt redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med eleverne og disse forældre sætter for de enkelte elevers udvikling og trivsel.

Det vil have betydning for vurderingen af kvaliteten i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets vil kunne understøtte barnets og den unges fysiske og mentale sundhed og trivsel, og at behandlings- og specialundervisningstilbuddets viden og indsats i forhold til at sikre sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov.

Der vil kunne være tale om indsatser i forhold adfærd på sociale medier, kost og motion. Behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil kunne sikre medinddragelse, respekt for barnets og den unges værdighed, autonomi og integritet.

Det vil også indebære, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og vil kunne sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Tilbuddet vil skulle anvende meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens § 13 b, for alle elever og vil skulle udvide denne for elever med udfordringer i skolen. Meddelelsesbogen vil skulle indeholde en formativ evaluering af elevens behov i undervisningen. Meddelelsesbogen vil skulle være orienteret mod et samarbejde mellem elev, forældre og tilbuddet.

Efter barnets lovs § 91, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der skal udarbejdes henholdsvis en barnets plan og en ungeplan, når der blandt andet træffes afgørelser om indsatser efter barnets lovs § 32, stk. 1. Efter barnets lovs § 91, stk. 2, og § 108, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde henholdsvis en barnets plan og en ungeplan, når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47. Efter barnets lovs § 92, skal barnets plan indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen eller anbringelsen. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker og behov. Efter § 109 skal ungeplanen tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Ungeplanen skal indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen eller anbringelsen. Meddelelsesbogen og barnets plan eller ungeplanen vil skulle koordineres, sådan at begge redskaber understøtter det fælles sigte med behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

I forhold til målgruppen for undervisningsdelen af tilbuddet vil dette indgå under den foreslåede bestemmelses nr. 1, og der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), hvor dette forhold er beskrevet.

Efter det foreslåede i § 10, stk. 2, nr. 5, skal kommunalbestyrelsen vurdere kompetencer hos behandlings- og specialundervisningstilbuddets medarbejdere, der varetager støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov.

Det vil være afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt barnets eller den unges aktuelle behov. Børn og unge vil skulle sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer.

Tilbuddet vil således kunne have en fastlagt plan for den relevante faglige udvikling af de socialpædagogiske kompetencer, og tilbuddets socialpædagogiske medarbejdergruppe vil kunne besidde kompetencer til flerfagligt arbejde.

Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle indhente børneattest efter regler fastsat med hjemmel i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014. De nærmere regler herom vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, fritids- og klubtilbud.

Det foreslås i § 10, stk. 2, nr. 6, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske forhold, jf. § 11.

Det foreslåede vil indebære, at kommunen ved vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet, vil skulle inddrage, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til både, om der er sammenhæng mellem tilbuddets pris og kvalitet, og til behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske bæredygtighed og gennemsigtighed, samt tillægge denne vurdering den fornødne vægt i forhold til de øvrige elementer i vurderingen af behandlings- og specialundervisningstilbuddets samlede kvalitet.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen samtidig med vurderingen af behandlings- og specialundervisningstilbuddets samlede kvalitet, også vil skulle tage stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets første årsbudget opfylder kravene i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, hvorefter kommunalbestyrelsen godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget vil være en forudsætning for opretholdelse af godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det foreslås i § 10, stk. 2, nr. 7, at kommunalbestyrelsen skal vurdere og godkende behandlings- og specialundervisningstilbuddets fysiske rammer.

Tilbuddets fysiske rammer vil være en central del af tilbuddet. Det vil være centralt, at rammerne både rummer den socialfaglige indsats og specialundervisningen, hvilket betyder at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand, vil skulle understøtte målgruppens behov og formålet med indsatsen.

Tilbuddets fysiske rammer vil skulle understøtte børnenes udvikling og trivsel og vil skulle være egnet til at give et varieret og motiverende undervisningsmiljø.

Tilbuddet vil skulle tilbyde læringsfremmende undervisningslokaler med mulighed for særlige indretninger til elever med særlige behov, f.eks. stille- og fordybelseszoner.

Tilbuddets fysiske rammer vil skulle leve op til kravene i undervisningsmiljøloven og være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Tilbuddet vil skulle tilbyde tilgængelighed, herunder adgang til de nødvendige kompenserende hjælpemidler.

Det foreslås i § 10, stk. 2, nr. 8, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder.

Det foreslåede har til hensigt at styrke kvaliteten i både undervisningsdelen og i den socialfaglige del af tilbuddet ved at sikre, at tilbuddet vil skulle samarbejde med socialforvaltningen, skolevæsen og andre relevante myndigheder. Det vil skulle smidiggøre samarbejdet med kommunen, og vil skulle sikre et helhedsorienteret tilbud til barnet.

Samarbejdet vil skulle være gensidigt forpligtende, således at både behandlings- og specialundervisningstilbuddet og beliggenhedskommunen forpligter sig i forhold til at sikre et tilbud med den fornødne kvalitet.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil f.eks. skulle indgå, hvorvidt behandlings- og specialundervisningstilbuddet giver de nødvendige oplysninger til at vurdere tilbuddets kvalitet og forholdene for de enkelte børn og unge, der er henvist til tilbuddet, samt hvordan tilbuddet samarbejder med beliggenhedskommunen og socialtilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg. Se hertil lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil endvidere skulle indgå, hvordan kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervisningstilbuddet, så det sikres, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i behandlings- og specialundervisningstilbuddet deltage i kompetenceudvikling for medarbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage behandlings- og specialundervisningstilbuddet i udviklingen af mål og rammer for kommunens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist til behandlings- og specialundervisningstilbuddet, tage del i kommunens aktiviteter for elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger m.v.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil herudover skulle indgå, hvordan kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervisningstilbuddet, så det sikres, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet har adgang til de fornødne faciliteter, herunder undervisningslokaler, som tilbuddet ikke kan forventes selv at råde over, og at behandlings- og specialundervisningstilbuddet har et samarbejde med en nærliggende folkeskole om de aspekter af undervisningen, som tilbuddet ikke selv vil kunne påtage sig, herunder prøveaflæggelse m.v.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervisningstilbuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle tage afsæt i en konstatering af, hvilke ressourcer kommunalbestyrelsen har til rådighed på det pågældende område, og hvordan disse ressourcer kan fordeles uden usaglig forskelsbehandling mellem de forskellige dele af kommunens samlede skoletilbud, herunder folkeskoler, specialskoler og behandlings- og specialundervisningstilbud m.v. Beliggenhedskommunen vil således skulle overveje, hvorvidt kommunen har mulighed for at stille eventuel overskydende kapacitet til rådighed for behandlings- og specialundervisningstilbud, der søger om eller allerede har indgået kvalitetsaftale med kommunen, og ikke selv råder over de nødvendige faciliteter. Det er ikke hensigten, at kommunen vil skulle være forpligtet til at stille f.eks. særlige faglokaler til rådighed for behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen, eller at kommunen vil skulle være forpligtet til at tilvejebringe yderligere kapacitet, hvis det ønskes af et behandlings- og specialundervisningstilbud. Det er heller ikke hensigten, at kommunen vil skulle påtage sig en økonomisk byrde i forbindelse med behandlings- og specialundervisningstilbuds adgang til kommunens faciliteter. Det er derimod hensigten, at kommunen, hvis den har ledig kapacitet, på samme måde som hidtil vil kunne stille denne til rådighed mod vederlag, ligesom kommunen gør for andre skoler, institutioner og foreninger m.v., der måtte ønske at benytte kommunens faciliteter. Kommunen vil i givet fald skulle tage stilling til fordelingen af eventuel ledig kapacitet uden usaglig forskelsbehandling mellem de skoler, institutioner og foreninger m.v., der måtte ønske at benytte den. I denne forbindelse vil der kunne lægges vægt på, om ønsket om adgang til den overskydende kapacitet er begrundet i lovbestemte krav til undervisning af undervisningspligtige børn og unge, eller om det er begrundet i et ønske om at stille en fritidsaktivitet til rådighed. Kommunalbestyrelsen vil derimod ikke kunne lægge vægt på, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen måtte ønske at prioritere etableringen af behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen.

I kvalitetsaftalen vil der således skulle redegøres for, hvordan behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante myndigheder vil foregå, både i forhold til de generelle udfordringer og samarbejdet i forhold til de konkrete børn og unge, der henvises til tilbuddet.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, stk. 2, nr. 4, som affattet ved § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), hvorefter kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervisningstilbud, blandt andet vurderes inden for temaet ”samarbejde med det lokale skolevæsen”.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.