Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1532 af 12/12/2023

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 9

Godkendelse sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale med det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal indeholde oplysning om de elementer, som fremgår af stk. 2, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler udstedt i medfør af stk. 3.

Stk. 2. Kvalitetsaftalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddet:

  1. Navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer.

  2. Adresse og fysiske rammer.

  3. Antal pladser.

  4. Ejerforhold, og om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud eller behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion.

  5. Målgruppe.

  6. Ydelser.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kvalitetsaftalen, herunder krav til indgivelse af ansøgning og om kvalitetsaftalens form og indhold.