Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 9

Dagbehandlingstilbud er institutionelt ureguleret og er ikke i dag underlagt en samlet godkendelse eller driftsorienteret tilsyn. Det følger dog af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om interne skoler), at dagbehandlingstilbud skal indgå en overenskomst om undervisningen med kommunen, hvor kommunens krav til undervisningen og tilsynet hermed skal være omfattet.

De gældende regler om indgåelse af overenskomster med dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, at godkendelse sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale med det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal indeholde oplysning om de elementer, som fremgår af stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen vil skulle gennemgå behandlings- og specialundervisningstilbuddets ansøgning og oplysninger og vil skulle indgå kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder kravene og vilkårene for godkendelse.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at der vil skulle udformes en skabelon for kvalitetsaftaler til brug for godkendelse, og at kommunerne vil være forpligtet til at anvende denne skabelon. Kvalitetsaftalen vil blandt andet skulle indeholde oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddenes økonomiske forhold, målgrupper og organisation.

Behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil således varetage en myndighedsopgave på grundlag af en særskilt forvaltningsakt. Der vil derfor ikke være tale om en aftale i aftaleretlig forstand, men en ensidig forvaltningsakt fra beliggenhedskommunen, hvori beliggenhedskommunen godkender behandlings- og specialundervisningstilbuddet på baggrund af en vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder kravene og vilkårene for godkendelse.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at godkende et behandlings- og specialundervisningstilbud, vil beliggenhedskommunen skulle lægge vægt på behandlings- og specialundervisningstilbuddets forventede evne til at opfylde betingelserne. Det vil således ikke være en betingelse for godkendelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet allerede på tidspunktet for godkendelse har et elevgrundlag, ligesom godkendelse heller ikke vil være bundet op på forsyningsbehovet for tilbuddet i kommunen. Dette vil dog naturligt indgå i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske forhold, herunder særligt tilbuddenes årsbudgetter og regnskaber. Det vil således kunne forudsættes, at et behandlings- og specialundervisningstilbud, der vedblivende ikke modtager elever/børn og unge, ikke vil være økonomisk bæredygtigt.

Behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle overholde de fastsatte regler om minimumsstørrelse, jf. §§ 11 og 12 i bekendtgørelse om interne skoler.

Beliggenhedskommunen vil skulle iagttage reglerne i forvaltningsloven ved behandlingen af ansøgning om godkendelse. Beliggenhedskommunen vil kunne indgå kvalitetsaftaler med alle, både offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbud, der ligger i kommunen. Det foreslåede vil videre betyde, at kommunen også vil skulle godkende tilbud, som kommunen selv ejer, når disse er beliggende i kommunen og opfylder betingelserne for godkendelse. Det foreslåede vil således indebære, at alle tilbud uanset ejerforhold vil skulle godkendes af den stedlige kommune.

Beliggenhedskommunen vil skulle godkende tilbud ved at indgå kvalitetsaftaler med tilbuddene. Der vil ikke være tidsbegrænsninger i kvalitetsaftalen, så længe tilbuddet fortsat lever op til den aftalte kvalitet, jf. dog § 15.

Elementerne, der vil skulle indgå i kvalitetsaftalen, vil fremgå af stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler udstedt i medfør heraf.

I godkendelsen vil der således både skulle aftales kvalitetsstandarder for undervisningen og for den pædagogiske støtte og behandling inden for nærmere fastslåede temaer i lovforslagets § 10. I forhold til den social faglige indsats vil de konkrete kvalitetsstandarder f.eks. kunne omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnene eller de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed samt om fastholdelse eller styrkelse af fysiske eller kognitive færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser. I forhold til undervisningen vil kvalitetsaftalen kunne omfatte mål for og hvordan der arbejdes med elevernes faglige og alsidige udvikling og trivsel med henblik på at kunne vende tilbage til et undervisningstilbud i elevens folkeskole samt overgang til ungdomsuddannelse. Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle omfatte, hvordan der måles og følges op på kvaliteten.

Kvalitetsaftalen vil også skulle omfatte indhold af tilsynsfunktionen og sanktionsmuligheder, hvis kvalitetsaftalen ikke overholdes. Kvalitetsaftalen vil skulle suppleres af et budget for tilbuddet, der blandt andet vil skulle sikre, at der er et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet, ligesom undervisningsdelen vil skulle have et særskilt budget.

Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle opfylde de krav til kvalitetsaftalens form og indhold, som vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 3.

Det følger af det foreslåede § 9, stk. 2, at kvalitetsaftalen som minimum skal indeholde følgende oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddet:

1. Navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer.

2. Adresse og fysiske rammer.

3. Antal pladser.

4. Ejerforhold og om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud, eller om behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion.

5. Målgruppe.

6. Ydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendelse af et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle indeholde en beskrivelse af disse seks forhold.

Den endelige godkendelse vil samlet set indebære en vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil være egnet til at yde relevant pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den konkrete målgruppe i overensstemmelse med betingelserne i §§ 7-13.

Oplysninger i bestemmelsens stk. 2 vil skulle være objektive beskrivelser af forholdene.

Oplysningerne vil kunne anvendes af kommunerne til at identificere behandlings- og specialundervisningstilbud ud fra objektive forhold. Oplysningerne vil ikke skulle offentliggøres på Tilbudsportalen.

Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 1, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer.

Det foreslåede vil indebære, at der i kvalitetsaftalen vil skulle være oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets navn og om behandlings- og specialundervisningstilbuddets cvr-nummer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019 om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven). Hensigten hermed vil være, at der kan ske umiddelbar identifikation af tilbuddet. Det foreslåede vil også indebære, at oplysninger om tilbuddets nummer i institutionsregisteret anføres i kvalitetsaftalen. Dette vil have til hensigt at smidiggøre den statistiske viden om tilbuddene. Det foreslåede vil alene være aktuelt for allerede eksisterende tilbud, idet nyopstartede tilbud ikke vil have et institutionsnummer inden indgåelse af en kvalitetsaftale.

Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 2, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets adresse og fysiske rammer. Det foreslåede vil indebære, at der i kvalitetsaftalen vil skulle være oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets adresse samt en nærmere beskrivelse af stedets fysiske rammer, herunder hvilke bygninger tilbuddet råder over og lignende oplysninger.

Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen vil få viden om, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende, og hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddets vil have sine aktiviteter og således føre et effektivt tilsyn med tilbuddet. Det vil medføre, at kommunen, herunder efter ønske fra andre myndigheder, som vil have behov herfor, hurtigt vil kunne danne sig et overblik over, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil være egnet til det konkrete barn, som kommunen skal finde et tilbud til.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 7, hvorefter kvalitetsvurderingen vil skulle omfatte temaet ’Fysiske rammer’. Den foreslåede bestemmelse vil alene stille krav om at opregne de faktiske fysiske forhold, hvorimod bestemmelsen i § 10 vil indebære en vurdering af de fysiske rammer, herunder om disse er egnet til at huse et behandlings- og specialundervisningstilbud. Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 2, vil i modsætning hertil være objektive og umiddelbare identificerbare.

Det foreslås § 9, stk. 2, nr. 3, at der i kvalitetsaftalen skal indgå oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets antal af pladser.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne danne sig et overblik over størrelsen på behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle overholde de fastsatte regler om minimumsstørrelse, jf. §§ 11 og 12 i bekendtgørelse om interne skoler.

Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 3, vil være objektive og umiddelbare identificerbare.

Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 4, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om ejerforhold og om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud eller om behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion.

Der vil være tale om oplysninger om, hvorvidt der er tale om et kommunalt, regional eller et privat tilbud, herunder ved private tilbud hvilken selskabskonstruktion og om tilbuddet helt eller delvist er ejet fra udlandet. Det vil også være tale om oplysninger om, hvorvidt et behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud, eller om behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne sikre sig kendskab til, hvem der søger om godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud. Det foreslåede har til formål at give kommunalbestyrelsen forudsætningerne for at føre et effektivt økonomisk tilsyn, idet der sikres adgang til alle relevante oplysninger om offentlige og private behandlings- og specialundervisningstilbuds samt koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomi.

Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 4, vil være objektive og umiddelbare identificerbare.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne sikre sig, hvem der søger om godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud, og vil give kommunalbestyrelsen forudsætningerne for at fastslå, hvilke af de foreslåede bestemmelser i lovforslaget og i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), der finder anvendelse for det pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud.

Oplysningen vil herudover være en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan påse, at de private behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder det foreslåede krav i lovforslagets § 7, 2. pkt., hvorefter private behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle være oprettet som selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det bemærkes, at bestemmelsen i lovforslagets § 7, 2. pkt., i en overgangsperiode foreslås ikke at skulle finde anvendelse for alle behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. lovforslagets § 21, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der vil være tale om en koncern, når en privat virksomhed, et selskab, en forening eller en organisation ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere behandlings- og specialundervisningstilbud eller tilbud efter serviceloven, som er omfattet af lovens § 4, stk. 1, i overensstemmelse med de selskabsretlige regler.

Der vil – som det også fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 4 – være tale om en koncernlignende konstruktion, hvis der ikke er tale om en koncern i selskabsretlig forstand, men der mellem et eller flere private behandlings- og specialundervisningstilbud eller andre virksomheder sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og der er en eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse på disse tilbud og virksomheder, eller sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i disse tilbud og virksomheder, herunder sammenfald ved nærtstående.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen får krav på at modtage de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om behandlings- og specialundervisningstilbuddene har den fornødne økonomisk kvalitet, herunder at behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i behandlings- og specialundervisningstilbuddet i forhold til prisen og i forhold til behandlings- og specialundervisningstilbuddets målgruppe, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 3, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 2, og at der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 3. Herudover vil kommunalbestyrelsen få forudsætningerne for at vurdere, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har givet de fornødne oplysninger om omfanget af udbetalt udbytte de seneste 5 år, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 4.

Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsætter driften med en ændret virksomhedsform, jf. hertil lovforslagets § 7, 2. pkt., vil skulle anses som samme virksomhed i forhold til lovforslagets ordning. Ændres virksomhedsformen vil dette således skulle meddeles til beliggenhedskommunen med henblik på opdatering af godkendelsen og dermed kvalitetsaftalen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 4, og der vil skulle indsendes regnskab for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed i det forgangne regnskabsår med henblik på tilsynet med den økonomiske kvalitet, jf. lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 4, og § 13, stk. 2.

Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 5, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om målgruppen for behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en opremsning af hvilke målgrupper, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet henvender sig til.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 5, har sammenfald med den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, nr. 4. Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 5, vil være objektive og umiddelbare identificerbare, f.eks. om tilbuddet har særlige kompetence inden for visse diagnoser eller behandlingstilbud, og der vil ikke efter denne bestemmelse skulle foretages en vurdering af målgruppen.

Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 6, at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger om tilbuddets ydelser.

Det foreslåede vil indebære, at kvalitetsaftalen vil skulle indeholde oplysninger om de ydelser som behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil kunne levere til målgruppen. Det vil f.eks. være oplysninger om pædagogisk støtte, pædagogisk behandling, eller oplysninger om hvilke klassetrin, der tilbydes. Det kunne også være oplysninger om, i hvilket omfang behandlings- og specialundervisningstilbuddet varetager støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling under sygdom, for børn og unge, der er henvist til tilbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kvalitetsaftalen, herunder krav til indgivelse af ansøgning og om kvalitetsaftalens form og indhold.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om behandlings- og specialundervisningstilbuddenes indgivelse af ansøgning om godkendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet, så der stilles krav om, at ansøgningen har karakter af behandlings- og specialundervisningstilbuddets forslag til udfyldning af kvalitetsaftalen. Det forventes dermed at blive en forudsætning for, at ansøgning kan anses for indgivet, at denne i alt væsentligt indeholder de oplysninger om tilbuddets egne forhold, som er nødvendige for beliggenhedskommunens behandling af ansøgningen.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en ansøgning kan anses for indgivet i de situationer, hvor kommunen vurderer, at denne har behov for yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at udforme rammerne for kvalitetsaftalen, herunder forventes børne- og undervisningsministeren at udarbejde en skabelon, som kommunerne vil skulle anvende til godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbud. Parter og interessenter vil skulle inddrages i udformningen af skabeloner, og aftalepartierne forelægges oplæg til skabeloner.

Børne- og undervisningsministeren vil også skulle fastsætte krav til kvalitetsaftalens form og indhold. Det vil f.eks. kunne bestemmes, at kommunalbestyrelsen skal stille krav om indsendelsesfrister og regnskabsår i forbindelse med indgåelsen af kvalitetsaftalen, da det vil være et krav, at årsbudgettet godkendes før budgetåret går i gang, jf. lovforslagets § 13, stk. 1, og bemærkningerne hertil. Det vil endvidere kunne bestemmes, hvilke oplysninger, herunder i form af nøgletal og regnskabsaflæggelse, der skal indgå i en årlig rapport, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, eller om hvilke krav til revision, der vil kunne stilles, jf. lovforslagets § 13, stk. 3.

Der forventes fastsat regler om, at kvalitetsaftalen, foruden de krav til undervisningens indhold m.v., som vil følge af folkeskoleloven, vil skulle fastlægge kvaliteten for de sociale indsatser, som behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle yde.

Kvalitetsaftalen vil skulle omfatte målgruppen for det konkrete behandlings- og specialundervisningstilbud og kompetencer hos medarbejdergruppen, herunder hvilke socialpædagogiske og psykologfaglige kompetencer, tilbuddet omfatter.

Kvalitetsaftalen vil skulle opstille kriterier for kvalitet med henblik på at give grundlag for ensartede vurderinger af behandlings- og specialundervisningstilbuddene og derved minimere unødigt bureaukrati. Det vil skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes og de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed samt om fastholdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser.

Kvalitetsaftalen vil være baseret på en kvalitetsmodel, som kommunalbestyrelsen vil skulle anvende i godkendelse af tilbuddene og i tilsynet hermed. Kvalitetsmodellen vil være struktureret ud fra de overordnede temaer, der fremgår af §§ 10, 11 og 13. Temaerne vil blive konkretiseret i kvalitetskriterier, som vil være mål for indsatsen i tilbuddene. Der vil blive opstillet indikatorer til hvert enkelt kriterium.

Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.