Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 5

Reglerne om elever, der henvises til et dagbehandlingstilbud eller anbringes i et anbringelsessted i en anden kommune end den anbringende kommune, fremgår af §§ 6-10 i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om interne skoler).

Af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at hvis de sociale myndigheder ønsker at anbringe en elev i et anbringelsessted, der ligger i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune inddrage beliggenhedskommunen forud for anbringelsen med henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om barnets undervisningstilbud.

Det følger endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om interne skoler, at hvis anbringelsen sker akut, uden at der forud for anbringelsen er etableret en faglig dialog om elevens undervisningstilbud i henhold til stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune senest ved anbringelsen give beliggenhedskommunen meddelelse herom med henblik på at få etableret den faglige dialog om elevens undervisningstilbud.

De gældende regler om henvisning af børn og unge til dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. De gældende regler om kommunalbestyrelsens ansvar for dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2. og 2.3.2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, at henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune end den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, kun må ske efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen.

Det foreslåede vil medføre, at børn og unge kun vil kunne henvises til behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen har godkendt behandlings- og specialundervisningstilbuddet ved at indgå en kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet, og efterfølgende har indgået aftale med den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, om henvisning til tilbuddet.

Det foreslåede vil indebære, at den kommune, som ønsker at henvise et barn til støttende indsatser i form af pædagogisk støtte eller behandling og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervisningstilbud, som ligger i en anden kommune, vil skulle indgå aftale med kommunen, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet ligger. Den henvisende kommune vil således ikke kunne indgå aftale direkte med tilbuddet.

Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.

I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurdere behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstilbud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 1, hvorefter det alene er beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud, og den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16, stk. 2, hvoraf følger, at beliggenhedskommunen og den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommunal refusion for betalinger efter stk. 1.

Det foreslåede har til hensigt at styrke myndighedsansvaret med de omhandlede behandlings- og specialundervisningstilbud i den forstand, at beliggenhedskommunen vil skulle forholde sig til godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet, før der vil kunne indgås en aftale med den henvisende kommune. Beliggenhedskommunen vil samtidig sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet alene modtager børn og unge inden for den rette målgruppe og i tilbud, der fortsat er godkendt. Det foreslåede vil ligeledes betyde, at beliggenhedskommunen vil have et overblik over de børn eller unge, der henvises til et konkret behandlings- og specialundervisningstilbud og disses årsager til henvisning til behandlings- og specialundervisningstilbuddet, herunder om behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil have de relevante kompetencer til at imødekomme barnets eller de unges udfordringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.