LOV nr 1532 af 12/12/2023
Børne- og Undervisningsministeriet
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 15
Godkendelse efter § 9 kan tilbagekaldes, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 8-10, ikke har den fornødne økonomisk kvalitet, jf. § 11, eller beliggenhedskommunen ikke kan godkende årsbudgettet, jf. § 13. Fremgangsmåden i folkeskolelovens § 22 c finder anvendelse på tilbagekaldelse efter 1. pkt., medmindre tilbagekaldelsen sker efter påbud fra børne- og undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, og § 57 g, stk. 3.
Stk. 2. I tilfælde af at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, finde et andet behandlings- og specialundervisningstilbud til barnet eller den unge.
Stk. 3. I tilfælde af at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal beliggenhedskommunen give besked til den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, om, at godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet er tilbagekaldt.
Forarbejder til Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 15
RetsinformationDagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter både folkeskoleloven og barnets lov. Der er således ikke fastsat regler om tilbagekaldelse af godkendelse. De gældende regler om godkendelse af specialundervisningstilbud i dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.
Det følger af den foreslåede § 15, stk. 1, at godkendelse efter § 9 tilbagekaldes, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 8-10, ikke har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 11, eller beliggenhedskommunen ikke kan godkende årsbudgettet som følge af, at en eller flere poster i årsbudgettet ikke opfylder kravene i § 13. Fremgangsmåden i folkeskolelovens § 22 c finder anvendelse på tilbagekaldelse efter 1. pkt., medmindre tilbagekaldelsen sker efter påbud fra børne- og undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, og § 57 g, stk. 3.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialundervisningstilbud, der ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, ikke har den fornødne økonomiske kvalitet eller ikke kan få godkendt årsbudgettet, vil være omfattet af reglerne i folkeskolelovens § 22 c som affattet ved § 1, nr. 12, i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 c, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at undervisningen i et behandlings- og specialundervisningstilbud ikke opfylder kravene i kvalitetsaftalen, vil skulle fastsætte en frist inden for hvilken, kravene skal være opfyldt. Det fremgår videre, at hvis kravene ikke opfyldes inden for denne frist, vil der skulle gives et påbud om overholdelse af kravene, og en overtrædelse af kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at såfremt et behandlings- og specialundervisningstilbud ikke opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen både for så vidt angår de sociale indsatser og de økonomiske forhold, vil kommunalbestyrelsen på samme vis, som hvis tilbuddet ikke opfylder de undervisningsmæssige krav til godkendelse, skulle fastsætte en frist inden for hvilken kravene skal være opfyldt.
Opfylder behandlings- og specialundervisningstilbuddet ikke kravene inden for denne frist, vil kommunalbestyrelsen skulle udstede et påbud til tilbuddet herom. Overtrædelse af kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen ophæves, og tilbuddet ikke længere vil kunne modtage elever, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle fastsætte en frist og herefter give påbud til tilbuddet, før der kan ske tilbagekaldelse af kvalitetsaftalen, i de tilfælde, hvor børne- og undervisningsministeren har givet kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte tilbuddet efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, og § 57 g, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 17, i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.). Det skyldes, at de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, og § 57 g, stk. 3, indeholder nærmere regler om processen forud for en sådan tilbagekaldelse.
Det følger af den foreslåede § 15, stk. 2, at i tilfælde af, at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, finde et andet behandlings- og specialundervisningstilbud til barnet eller den unge.
Det foreslåede vil indebære, at den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov, vil skulle tage stilling til barnets eller den unges behov for støtte og hvordan barnets eller den unges behov for støtte fremover kan sikres, herunder pligt til at henvise barnet eller den unge til et andet behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et andet behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder tage stilling til, hvilket behandlings- og specialundervisningstilbud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af det foreslåede, at kommunen skal henvise barnet til et andet behandlings- og specialundervisningstilbud. Det konkrete barn eller den konkrete unge, der er henvist til behandlings- og specialundervisningstilbuddet, vil således skulle henvises til et andet godkendt behandlings- og specialundervisningstilbud.
Kommunen vil også kunne vælge at foretage den nødvendige sagsbehandling med henblik på at vurdere, om der i stedet er behov for at visitere barnet eller den unge til et andet undervisningstilbud.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, at i tilfælde af, at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal beliggenhedskommunen give besked til den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, om, at godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet er tilbagekaldt.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nødvendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder tage stilling til, hvilket behandlings- og specialundervisningstilbud barnet eller den unge skal henvises til, og der for denne kommune, der skal orienteres. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil medføre, at beliggenhedskommunen vil skulle give besked til vedkommende kommune, hvis et tilbud ikke længere opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen, sådan at kommunen vil kunne finde et andet tilbud til barnet eller den unge, som imødekommer barnets eller den unges behov, jf. bestemmelsens stk. 2. Det vil herefter være denne kommunes ansvar at finde et nyt tilbud, der vil kunne imødekomme barnets behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og behovet for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte eller behandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.