Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge § 13

Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter både folkeskoleloven og barnets lov. Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om interne skoler), at henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er indgået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte blandt andet budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab, jf. bestemmelsens nr. 5.

De gældende regler om behandlings- og specialundervisningstilbuds budgetter og regnskaber fremgår af pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 1, at beliggenhedskommunen årligt godkender behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget, hvis årsbudgettet

1. sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer,

2. ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed,

3. giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler og

4. adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget.

Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen årligt vil skulle tage stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuds årsbudget. Kommunalbestyrelsen vil enten kunne godkende årsbudgettet i sin helhed eller afvise at godkende årsbudgettet med henvisning til, at årsbudgettet på baggrund af enkelte poster ikke opfylder betingelserne herfor i lovforslagets § 13.

Det vil være et krav, at budgettet opfylder alle fire krav samtidig for at blive godkendt.

Det vil endvidere være et krav, at årsbudgettet godkendes før budgetåret går i gang. Det vil således være nødvendigt for kommunalbestyrelsen at stille krav om indsendelsesfrister og regnskabsår i forbindelse med indgåelsen af kvalitetsaftalen.

Det foreslåede omfatter derved de indholdsmæssige krav til behandlings- og specialundervisningstilbuds årsbudgetter, mens den efterfølgende vurdering af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet på det grundlag må anses for at have den fornødne økonomiske kvalitet, vil skulle foretages efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at årsbudgettet for både kommunale, regionale og private behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle være realistiske og omfatte samtlige forventede udgifter og indtægter for tilbuddet. Kommunalbestyrelsen vil således i forbindelse med gennemgangen af de enkelte poster i årsbudgettet skulle vurdere disse op imod behandlings- og specialundervisningstilbuddets godkendelse, herunder den eller de målgrupper, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet er godkendt til, behandlings- og specialundervisningstilbuddets metoder og indsatser m.v. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne pålægge et tilbud at afsætte et bestemt beløb til f.eks. kompetenceudvikling. Der henvises i denne forbindelse også til lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 1, vil indebære, at årsbudgettet vil skulle sikre den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.

Årsbudgettet vil således skulle sikre balance mellem omkostninger og indtægter samt vise, hvilket fagligt ambitionsniveau behandlings- og specialundervisningstilbuddet har.

Det vil bero på en konkret vurdering, som foretages af kommunalbestyrelsen, om betingelsen er opfyldt.

Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt de faglige ambitioner er tilstrækkelige, vil være en vurdering efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 2, vil indebære, at årsbudgettet ikke vil kunne indeholde udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til samtlige forventede indtægter og udgifter for at vurdere, om der er optaget poster, der er uvedkommende for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed.

Uvedkommende poster vil eksempelvis kunne være køb af varer og tjenesteydelser til ledelsen eller personalet, som ligger ud over sædvanlig drift eller aflønning, eller investeringer i nye aktiviteter, som ikke ligger inden for rammerne af et behandlings- og specialundervisningstilbud, f.eks. hvis tilbuddet ønsker at etablere drift af et særligt dagtilbud, jf. barnets lovs § 83, eller et særligt klubtilbud, jf. barnets lovs § 84.

Kommunalbestyrelsen vil både skulle tage stilling til forventede udgifter og indtægter til behandlingsdelen efter barnets lov og undervisningsdelen efter folkeskoleloven.

Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 3, vil indebære, at årsbudgettet vil skulle give mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Det foreslåede vil således indebære, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil skulle sikre sig, at de forventede indtægter og udgifter giver mulighed for en ansvarlig anvendelse af offentlige midler.

Det foreslåede vil for kommunalbestyrelsen betyde, at denne ved gennemgangen af årsbudgettet vil skulle forholde sig til forvaltningen af offentlige midler.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 4, vil indebære, at årsbudgettet vil skulle adskille poster til undervisning fra det samlede årsbudget.

Det foreslåede vil indebære, at årsbudgettet både vil skulle indeholde et samlet budget for behandlings- og specialundervisningstilbuddet og en specifikation af poster vedrørende specialundervisningsdelen af behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed.

Det foreslåede har til formål at sikre, at kommunalbestyrelsen vil kunne påse, at de forventede indtægter og omkostninger til specialundervisningen opfylder kravene hertil i den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b som affattet ved § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

Det foreslåede vil endvidere indebære, at der skal være en tilsvarende specifikation af poster vedrørende specialundervisningsdelen af behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets regnskab, da kommunalbestyrelsen ellers ikke vil kunne føre tilsyn med, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 4, og § 13, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, at behandlings- og specialundervisningstilbud skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, som bl.a. skal indeholde økonomiske nøgletal fra behandlings- og specialundervisningstilbuddets seneste regnskab.

Det foreslåede vil indebære, at alle behandlings- og specialundervisningstilbud skal indsende en årlig rapport, som indeholder oplysninger om tilbuddets drift i det forgangne regnskabsår.

De nærmere krav til indholdet af denne årlige rapport vil skulle fastlægges i forbindelse med indgåelsen af kvalitetsaftalen mellem beliggenhedskommunen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 4, vil blive fastsat nærmere regler om de krav til rapporten, som vil kunne fremgå af kvalitetsaftalen. Disse krav vil kunne omfatte krav til rapportens indhold i form af f.eks. en opregning af de økonomiske nøgletal fra tilbuddets seneste regnskab, som rapporten skal indeholde, samt krav til rapportens formalia med hensyn til ledelsesgodkendelse m.v.

Den foreslåede bestemmelse svarer til socialtilsynslovens § 12, stk. 5, således at kravet om en årlig rapport svarer til det krav, der gælder for tilbud godkendt efter socialtilsynsloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, at beliggenhedskommunen kan stille yderligere krav til det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbuds budget- og regnskabsaflæggelse og om revision heraf, hvis det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan stille yderligere krav til et behandlings- og specialundervisningstilbuds årsbudget, end der følger af bestemmelsen i lovforslagets § 13, stk. 1. Det kunne f.eks. være krav om, at årsbudgettet indeholder de samme nøgletal, som skal fremgå af den årlige rapport, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen kan stille yderligere krav til et behandlings- og specialundervisningstilbuds regnskabsaflæggelse og revisionen heraf, end der følger af de almindelige regler herom.

Det vil være en betingelse, at de yderligere oplysninger eller den yderligere revision vurderes nødvendig for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi. Kommunalbestyrelsen vil således kun kunne tage bestemmelsen i anvendelse, hvis det vurderes, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi ikke er tilstrækkeligt gennemsigtig, og at en yderligere regnskabsaflæggelse eller revision vil kunne tilvejebringe en sådan gennemsigtighed.

Det vil endvidere være en betingelse, at muligheden for at kræve yderligere regnskabsaflæggelse eller revision kun anvendes i særlige tilfælde. Det vil således skulle have undtagelsens karakter, at bestemmelsen tages i anvendelse.

De yderligere krav vil f.eks. kunne være krav om udvalgte regnskabstal for et behandlings- og specialundervisningstilbud, som i en overgangsperiode er personligt drevet, jf. hertil lovforslagets § 21, stk. 2, og derfor ikke er omfattet af krav om regnskabsaflæggelse i årsregnskabsloven. Det kunne endvidere være krav om særlige noter for behandlings- og specialundervisningstilbud, der indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion, jf. hertil lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 4, hvoraf f.eks. pengestrømmene mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder fremgår. Det kunne herudover være krav om revision af et regnskab eller enkelte regnskabsposter, som ikke ellers er underlagt krav om revision, eller krav om, at der gennemføres juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som supplement til finansiel revision.

Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår adgangen til at stille yderligere krav til regnskabsaflæggelsen til socialtilsynslovens § 17, stk. 3, således at beliggenhedskommunen har samme mulighed for at stille yderligere krav til behandlings- og specialundervisningstilbuds regnskabsaflæggelse, som socialtilsynet har i forhold til tilbud omfattet af socialtilsynsloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlings- og specialundervisningstilbuds årlige rapport om tilbuddets virksomhed, jf. stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet af behandlings- og specialundervisningstilbuddenes årlige rapport, der er nærmere reguleret i bestemmelsens stk. 2. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt til blandt andet at stille krav til rapportens indhold i form af f.eks. en opregning af de økonomiske nøgletal fra tilbuddets seneste regnskab, som rapporten skal indeholde, samt krav til rapportens formalia med hensyn til ledelsesgodkendelse m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.