VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Handelsministeren kan forbyde redere for danske skibe her eller i udlandet af efterkomme krav fra udenlandske myndigheder om oplysninger om rederiets forretningsmæssige forhold, herunder krav om udlevering af dokumenter, der indeholder sådanne oplysninger.
Overtrædelse af forbud i henhold til § 1 straffes med bøde.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Givet på Amalienborg, den 8. juni 1967.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Tyge Dahlgaard.