Der findes i gældende ret ikke bestemmelser om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje. Det foreslås i § 1 at definere lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på mobile lønmodtagere på fartøjer, der erhvervsmæssigt transporterer gods eller passagerer på indre vandveje.

En mobil lønmodtager i henhold til lovforslaget er defineret i lovforslagets § 2, stk. 1. nr. 2.

Erhvervsmæssig transport ad indre vandveje omfatter aktiviteter med fartøjer på floder, kanaler og søer inden for en nations grænser eller mellem lande med det formål at transportere gods eller passagerer kommercielt. Det inkluderer fragttransport, passagertransport, turisme og andre kommercielle formål.

Danmark har ingen indre vandveje, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. Indre vandveje i andre europæiske lande er defineret i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet.

Forslaget er en implementering af bilag 1, artikel 1. nr. 1, i direktiv 2014/112/EU om arbejdstid inden for transport ad indre vandveje (herefter direktivet).

Forslaget indebærer, at lovens anvendelsesområde begrænses til, hvor lønmodtageren i henhold til konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (herefter Rom-konventionen) har aftalt med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning gælder for ansættelsesforholdet. Rom-konventionen er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3., hvortil henvises.

Ansættelsesaftalen kan være indgået med arbejdsgiveren direkte eller med en fysisk eller juridisk person, ansætter på vegne af arbejdsgiveren, fx et vikar- eller rekrutteringsbureau. Arbejdsgiveren kan ud over et rederi fx også være et sikkerhedsansvarligt selskab eller et managementfirma.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at lovens §§ 3-7 ikke finder anvendelse på lønmodtagere, der i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der svarer til rettighederne i direktivet. Den kollektive overenskomst kan enten være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt.

Direktivets krav om, at den kollektive overenskomst skal sikre lønmodtageren de rettigheder, der er angivet i direktivet, indebærer også, at det er muligt at anvende direktivets undtagelsesmuligheder gennem en sådan overenskomst, fx i forhold til natarbejde for unge under 18 år. Dette betyder, at de specifikke bestemmelser i direktivet kan fraviges i overensstemmelse med de aftalte betingelser i den kollektive overenskomst.

Forslaget til § 1, stk. 3, vedrører ikke-overenskomstansatte lønmodtagere, der er ansat på en virksomhed, der er delvis overenskomstdækket. Det foreslås, at for lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der sikrer de i stk. 2 nævnte rettigheder, finder §§ 3-7 ikke anvendelse, når det i det enkelte ansættelsesforhold skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere angivet kollektiv overenskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat.

Det forudsættes, at lønmodtageren får kopi af de relevante overenskomstbestemmelser.

Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk. 2.

I § 1, stk. 4, foreslås, at loven ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for lønmodtageren. Bestemmelsen skal sikre, at en lønmodtager ikke, eksempelvis i forbindelse med en ansættelse, giver afkald på sine rettigheder med hensyn til oplysning om ansættelsesvilkår.

Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk. 2 samt direktivets bilag 1, artikel 17, nr. 2.

I forslaget til § 1, stk. 5, fastsættes det, at erhvervsdrivende, der er ansat i deres egen virksomhed, ikke i henhold til lovforlaget anses som lønmodtagere, uanset at de er ansat som lønmodtagere i virksomheden, fordi de ikke er underlagt den samme arbejdsmæssige relation som traditionelle lønmodtagere.

Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 1. nr. 2.

I § 2 foreslås en række definitioner.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at en lønmodtager defineres som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det kan nævnes, at der i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, anvendes en formulering vedrørende lønmodtagerstatus, der ligger meget tæt op ad den her foreslåede, og som beskrevet i ferielovens forarbejder er det i ferieloven det EU-retlige lønmodtagerbegreb, som skal lægges til grund. I lighed med det i ferielovens forarbejder anførte vurderes det således at være muligt at tage EU-Domstolens praksis i betragtning ved anvendelsen af en definitions-bestemmelse som her foreslået.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at en mobil lønmodtager defineres som en person, som er en del af besætningen eller udfører en anden funktion om bord på et fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig transport på indre vandveje. Definitionen er tilsvarende definitionen i direktivets bilag 1, artikel 2. litra l.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at definere indre vandveje omfattet af loven som indre vandveje, der fremgår af bilag 1, afsnit 4, i af Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Der er således hovedsagligt tale om indre vandveje i EU-landene lige syd for Danmark, samt Finland og med undtagelse af Spanien og Portugal. Da der ikke i Danmark er indre vandveje, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1., vil loven således ikke finde anvendelse på sejlads i Danmark.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at arbejdstid defineres som tid, hvor lønmodtageren er på sin arbejdsplads og står til arbejdsgiverens disposition under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver. I arbejdstiden indgår perioder, hvor den mobile lønmodtager skal forblive på sin arbejdsplads og være klar til at udføre sine arbejdsopgaver, og perioder med specifikke opgaver, eksempelvis ventetid af ikke på forhånd kendt varighed. Pauser og hviletid, hvor den mobile lønmodtager ikke skal forblive på sin arbejdsplads, medregnes ikke i arbejdstiden. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2. litra c.

I lovforslagets § 2, nr. 5, er foreslået en definition af hvileperiode, som angiver det tidsrum, hvor der ikke er arbejdstid. Dette begreb omfatter hvileperioder, der finder sted på fartøjet under sejlads, hvileperioder når skibet ikke sejler, samt hvileperioder på land. Det skal dog bemærkes, at dette begreb ikke inkluderer korte hvilepauser, der varer op til 15 minutter. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2. litra d.

I lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået en definition af en hviledag som en hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, hvor den mobile lønmodtager kan tilbringe tid et sted, som de selv vælger. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2. litra e.

Endvidere foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 7, at en arbejdsplan defineres som den planlægning af arbejds- og hviledage, som arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren på forhånd. Arbejdsplanen skal angive arbejdstider, hviletider og andre relevante arbejdsforhold for den mobile lønmodtager, herunder eventuelle skift eller rotationer i arbejdstiderne. Arbejdsplaner skal udarbejdes forhånd. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2, litra g.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 8, at et fartøj defineres som et skib eller flydende materiel. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2, litra a). I lovforslagets definition er anvendt den ordlyd, som direktivet anvender. Definitionen omfatter også hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer og flydende platforme.

Forslaget til § 3 indeholder regler om den mobile lønmodtagers arbejdstid. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 3.

I forslaget til § 3, stk. 1, foreslås det, at arbejdstiden er 8 timer pr. døgn. Arbejdstid er den tid, hvor en lønmodtager står til rådighed for arbejdsgiveren og udfører arbejde eller opgaver i henhold til ansættelseskontrakten eller aftalen. Dette inkluderer både den tid, hvor lønmodtageren aktivt udfører arbejde, og eventuel ventetid eller andre perioder, hvor lønmodtageren er på arbejdspladsen og skal være til rådighed.

En arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en bestemt rytme, skal jf. direktivets bilag 16, artikel tage hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i en maskinel rytme, og herunder tage hensyn til arbejdets karakter og kravene vedrørende sikkerhed og sundhed, særligt for så vidt angår pauser i arbejdstiden.

Forslaget til § 3, stk. 2, indeholder en undtagelse til reglerne i forslaget til § 3, stk. 1. Ifølge forslaget kan arbejdstiden forlænges, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer overholdes i løbet af en 12-måneders periode. Det vil sige, at inden for denne periode må den mobile lønmodtager maksimalt arbejde i 2.256 timer, hvis den mobile lønmodtager har 5 ugers ferie. Ferieperioder, sygefravær og krav på hvileperioder skal ikke medregnes.

Forslaget til § 3, stk. 3, vedrører, hvor meget en mobil lønmodtager, som ikke er ansat i et helt år, må arbejde. Bestemmelsen fastsætter, at ved ansættelse af en varighed på under 12 måneder skal den maksimalt tilladte arbejdstid beregnes i forhold til den samlede kontraktperiode. Er den mobile lønmodtager således ansat i et halvt år, må den maksimale arbejdstid i perioden være 1.128 timer.

Forslaget til § 4, stk. 1, fastsætter den grænse for den maksimale arbejdstid både i løbet af en enkelt dag og over en periode på en uge. Ifølge forslaget må arbejdstiden ikke overstige 14 timer i løbet af en 24-timers periode eller 84 timer i løbet af en 7-dages periode. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 4, stk. 1.

Lovforslagets forslag til § 4, stk. 2, fastsætter, at indeholder arbejdsplanen flere arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i løbet af en 4-måneders periode ikke overstige 72 timer. Dette indebærer, at selvom der kan være variationer i arbejdstiden fra uge til uge, skal den samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid forblive under 72 timer over en periode på fire måneder. Dette begrænser den samlede arbejdstid og sikrer, at den mobile lønmodtager ikke overbelastes over en længere periode. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 4, stk. 2.

Endvidere foreslås i § 4, stk. 3, at arbejdstiden i natperioden i løbet af en 7-dages periode må ikke overstige 42 timer. . Formålet er at beskytte den mobile lønmodtagers sundhed og sikkerhed, især når de arbejder under vanskelige forhold, såsom om natten. Natperioden er tidsrummet mellem kl. 23.00 og 06.00 og natarbejde er alt arbejde, der udføres i natperioden. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 9.

Forslaget til § 5 regulerer forholdet mellem arbejdsdage og hvileperioder og specificerer begrænsninger og retningslinjer for den maksimale arbejdsperiode og hviletid for mobile lønmodtagere. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 5.

Ifølge lovforslagets § 5, stk. 1, må en mobil lønmodtager som udgangspunkt ikke have mere end 31 på hinanden følgende arbejdsdage. Arbejdstidens længde skal være klart specificeret og kommunikeret til den ansatte enten gennem ansættelseskontrakten, virksomhedens politikker eller i overensstemmelse med gældende lovgivning for at sikre en klar forståelse af forventningerne og rettighederne vedrørende arbejdstid. Generelt set kan en dag betragtes som en arbejdsdag, hvis den indebærer en forpligtelse til at udføre arbejde, uanset om det er et kortere eller længere tidsrum. Men dette kan variere afhængigt af den specifikke situation og kontekst, herunder hvad der er aftalt.

Lovforslagets § 5, stk. 2, angiver, at hvis arbejdsplanen har det samme antal arbejdsdage som hviledage, skal den tilsvarende mængde hviledage tildeles umiddelbart efter arbejdsdagene. For eksempel skal en mobil lønmodtager, der i henhold til arbejdsplanen arbejder 7 dage og derefter har 7 hviledage, have disse hviledage straks efter arbejdsperioden. Dog er der mulighed for variation i antallet af hviledage under visse betingelser, forudsat at den samlede periode med arbejde ikke overskrider 31 dage i træk, og de nødvendige minimum hviledage, som der er ret til i henhold til paragraffens stk. 3, gives straks efter arbejdsperioden.

Den foreslåede § 5, stk. 3, specificerer, hvordan minimumsantallet af hviledage bestemmes, når der er flere arbejdsdage end hviledage i en arbejdsplan. Formlen for beregningen af minimumsantallet af hviledage afhænger af antallet af på hinanden følgende arbejdsdage og er opdelt i tre intervaller:

For 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,2 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.

For 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,3 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.

For 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,4 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.

For eksempel, hvis der er 15 på hinanden følgende arbejdsdage, vil minimumsantallet af hviledage være 4,5 (15 * 0,3 = 4,5).

Hviledage kan kun tages som hele dage. Forslagets § 5, stk. 4, fastsætter således, at delvist optjente hviledage, jf. stk. 3, skal gemmes og tilføjes til antallet af på hinanden følgende hviledage i den efterfølgende periode. Således vil delvist optjente hviledage blive akkumulerede og tildelt som en hel hviledag i fremtidige perioder med hviledage. Hvis en ansat f.eks. arbejder 12 sammenhængende dage, har vedkommende ret til 3,6 hviledage (12 * 0,3 = 4,5). Han eller hun kan tage 3 hele hviledage og lægge 0,6 dag til den næste hvileperiode. En hviledag er en hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som lønmodtageren kan tilbringe et sted, denne selv vælger, jf. forslaget til lovforslagets§ 2, nr. 6.

Denne bestemmelse vedrører sæsonarbejde udført af mobile lønmodtagere på passagerfartøjer og fastlægger specifikke begrænsninger for arbejdstiden samt krav til hviletid for disses arbejde. Reglerne er lempelige for denne gruppe af mobile lønmodtagere, da der er tale om sæsonbestemt arbejde, som tilsiger en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 6.

I henhold til lovforslagets § 6, stk. 1, er det tilladt for en mobil lønmodtager, der udfører sæsonarbejde på et passagerfartøj, at have en arbejdstid, der ikke overskrider 12 timer inden for en given 24-timers periode og 72 timer inden for en given syv-dages periode.

Ved sæson forstås, jf. direktivets bilag 1, artikel 2, litra m, et tidsrum af højst 9 på hinanden følgende måneder inden for 12 måneder, hvortil driftsaktiviteten er bundet på bestemte tidspunkter af året pga. af ydre omstændigheder som f.eks. vejrforhold eller turistmæssig efterspørgsel.

Ved et passagerfartøj forstås, jf. direktivets bilag 1, artikel 2, litra b, et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer.

Ifølge forslaget til § 6, stk. 2, skal en mobil lønmodtager, som nævnt i stk. 1, have godskrevet 0,2 hviledage pr. arbejdsdag og skal tildeles mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31 dage. Eventuelle resterende hviledage skal tildeles efter aftale.

Lovforslagets forslag til § 7 omhandler minimumskrav til mobile lønmodtageres hvileperioder og pau-ser. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 7 og 8.

Ifølge forslaget til § 7, stk. 1, har den mobile lønmodtager ret til hvileperioder på mindst 10 timers hvile i en given 24-timers periode. Dette betyder, at en mobil lønmodtager skal have mindst 10 timers sammenhængende hvile i løbet af en periode på 24 timer. Desuden skal mindst 6 af disse timer være uden afbrydelse, hvilket indebærer, at lønmodtageren skal have mulighed for at hvile uafbrudt i mindst 6 timer.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at den mobile lønmodtager har ret til mindst 84 timers hvile i en 7-dages periode. Der kan således ikke i gennemsnit arbejdes mere end 12 timer over en 7 dages-periode. Hvileperiode er, jf. forslaget til § 2, nr. 5, det tidsrum, der ikke er arbejdstid. Begrebet omfatter hvileperioder på fartøjet under sejlads, når det ligger stille, og på land.

Den foreslåede § 7, stk. 2, fastsætter, at den mobile lønmodtager ikke må arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser. Formålet er at sikre, at lønmodtagere ikke udsættes for overdreven arbejdsbyrde og træthed, og at de får regelmæssige pauser for at hvile og genoplade. I direktivets bilag 1, artikel 2, er angivet, at hvilepauser er op til 15 minutter. Pausens længde beror herudover på den specifikke type arbejde, der udføres, samt hvad der aftalt og kutyme på arbejdspladsen.

Forslaget til lovforslagets § 8 er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 11, som omhandler beskyttelse af mindreårige.

Ifølge forslaget til § 8 finder § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø ikke anvendelse for 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje, når natarbejdet er berettiget for at nå uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og såfremt der gives den 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere en passende kompenserende hvileperiode, og formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen ikke anfægtes.

I § 61, stk. 4, i Arbejdsmiljøloven, som implementerer direktiv 94/33/EF, må unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. Forslaget til § 8, er således en undtagelse til reglen i § 61, stk. 4 i Arbejdsmiljøloven.

Forslaget til § 8 medfører således, at 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje må arbejde i tidsrummet, hvor natarbejde normalt er forbudt i henhold til arbejdsmiljøloven. Dette er tilladt, så længe det er nødvendigt for at opfylde uddannelsesmålet for et godkendt kursus. Det er endvidere en betingelse, at den 16- eller 17-årige mobile lønmodtager, der udfører arbejde i natperioden, får en passende kompenserende hvileperiode. En passende kompenserende hvileperiode er ikke defineret i direktivet eller i Arbejdsmiljøloven, men i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde er fastsat, at unge under 18 år skal have mindst 12 timers uafbrudt hvile mellem to arbejdsdage, samt at unge skal have mindst 36 timers uafbrudt hvile i løbet af en uge. Denne hvileperiode kan omfatte de forannævnte 12 timer.

Endelig er det en betingelse, at formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen ikke anfægtes. Formålene i det nævnte direktivs artikel 1 er bl.a., at unge lønmodtagere beskyttes mod ethvert arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed eller fysiske, psykiske, moralske eller sociale udvikling eller gribe forstyrrende ind i deres uddannelse.

Den foreslåede § 9 giver skibsføreren beføjelser til at fravige reglerne om arbejdstid og hvileperioder, for at sikre, at der kan handles hurtigt og effektivt i nødsituationer for at forhindre skade eller fare. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 13.

Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 1, at skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager arbejder i nødsituationer for at sikre fartøjets, besætningens eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at hjælpe andre fartøjer eller personer i nød.

I forslaget til § 9, stk. 2, fastsættes, at i de i § 9, stk. 1 nævnte situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og hviletid mv. i de foregående paragraffer §§ 3-8 fraviges.

I forslaget til § 9, stk. 3, fastsættes, at når den normale situation er genoprettet, skal skibsføreren sikre, at den mobile lønmodtager, der har arbejdet i en planlagt hvileperiode, får tilstrækkelig hvile så hurtigt som muligt.

Forslaget til bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med reglerne om at kræve arbejde i nødsituationer for at sikre fartøjets, besætningens eller lastens umiddelbare sikkerhed, eller for at hjælpe andre fartøjer eller personer i nød, som findes i lovgivningen relateret til maritime forhold eller søfartssikkerhed. Således findes en tilsvarende regel i § 10 i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023 om søfarendes hviletid, som er en gennemførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 7 i bilag 1 til Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners’ Association (ECSA) og Federation of Transport Workers’ Unions in the European Union. Endvidere findes en tilsvarende bestemmelse i forbindelse med ILO-konvention nr. 186 af 23. februar 2006 om søfarendes arbejdsforhold, MLC.

Forslaget til bestemmelsen skal endvidere for så vidt angår tilstrækkelig hviletid forstås i overensstemmelse med reglerne om hviletid for søfarende. I henhold til § 10 i bekendtgørelse om søfarendes hviletid, som gennemfører bestemmelser fra Rådets direktiv 1999/63/EF samt ILO-konvention nr. 186 (MLC), defineres "tilstrækkelig hvileperiode" som en hvileperiode, der er lang nok til at sikre, at søfarende får tilstrækkelig hvile, så de kan udføre deres arbejdsopgaver på en sikker og effektiv måde. Bekendtgørelsen

specificerer, at søfarende skal have mindst 10 timers hvile inden for hver 24-timers periode, som kan opdeles i højst to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 sammenhængende timer. Desuden skal søfarende have mindst 77 timers hvile inden for hver 7-dages periode.

Den forslåede § 10 fastsætter krav om, at mobile lønmodtagere får regelmæssige helbredseftersyn for at sikre deres sundhed og trivsel, og at eventuelle sundhedsmæssige problemer, der kan relateres til deres arbejdsforhold, bliver håndteret på en passende måde. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 14 og 15.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at den mobile lønmodtager har ret til et årlig helbredseftersyn, der skal være gratis. Under de medicinske undersøgelser skal der lægges særlig vægt på symptomer eller forhold, der potentielt kan relateres til arbejde med minimale daglige hvileperioder og/eller et minimalt antal hviledage, som det er angivet i lovforslagets §§ 3-5. Dette sikrer, at eventuelle sundhedsmæssige problemer, der kan være forårsaget af arbejdsforholdene, bliver identificeret og adresseret. Helbredsundersøgelsen kan udføres af sundhedspersonale eller på faciliteter, der er en del af det offentlige sundhedssystem.

Det foreslås videre i § 10, stk. 2, at mobile lønmodtagere, der arbejder om natten og lider af helbredsproblemer på grund af natarbejde, så vidt muligt skal overføres til dagarbejde, der passer til deres behov. Dette har til formål at beskytte lønmodtagerens helbred ved at minimere de negative virkninger af natarbejde.

I forbindelse med natarbejde bemærkes, at for natarbejdere og skifteholdsarbejdere skal der gælde et beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de udfører. Samtidig skal passende beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger og -faciliteter vedrørende natarbejderes og skifteholdsarbejderes sikkerhed og sundhed svare til dem, der gælder for de øvrige lønmodtagere, og være til rådighed til enhver tid.

Endelig foreslås det i § 10, stk. 3, at det gratis helbredseftersyn er omfattet af lægens tavshedspligt. Dette betyder, at alle oplysninger, der indhentes under helbredseftersynet, skal behandles fortroligt af lægen og ikke må videregives til andre uden patientens udtrykkelige tilladelse, medmindre der foreligger en lovbestemt undtagelse, såsom i tilfælde af fare for patientens liv eller alvorlig skade på andre.

Den foreslåede § 11 fastsætter specifikke krav til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant vedrørende førelse af optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt mobile lønmodtager om bord på et fartøj, der sejler erhvervsmæssigt på indre vandveje. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at arbejdstider og hvileperioder, jf. lovforslagets §§ 3 – 8 overholdes korrekt, og at der er tilstrækkelig dokumentation til rådighed til at kontrollere og bekræfte overholdelsen af disse regler. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 12.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal registrere den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt lønmodtager. Disse optegnelser skal opbevares om bord på fartøjet mindst indtil slutningen af referenceperioden. Dette sikrer, at der er dokumentation for arbejds- og hviletider til rådighed om bord, som kan kontrolleres og evalueres ved behov.

Referenceperiodens længde vil afhænge af den mobile lønmodtagers ansættelsesperiode, jf. lovforslagets § 3.

Det anbefales, at optegnelserne minimum er på fartøjets arbejdssprog og engelsk, således, at det er muligt at anvende skemaerne ved en eventuel senere kontrol eller tvist om optegnelserne indhold.

I forslaget til § 11, stk. 2, fastsættes krav til, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og lønmodtageren hver måned skal kontrollere og bekræfte optegnelserne. Dette tjener til at sikre, at optegnelserne er nøjagtige og korrekte. Bekræftelse kan ske ved en underskrift på optegnelsen.

I forslaget til § 11, stk. 3, er oplistet de oplysninger, som optegnelserne, jf. stk. 1, skal indeholde. Der er tale om en minimumsbestemmelse, hvorfor optegnelserne kan indeholde flere oplysninger. Minimums-oplysninger omfatter fartøjets navn, den mobile lønmodtagers navn, den ansvarlige skibsførers navn, datoen, om det var en arbejds- eller hviledag, samt begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og hvileperioder. Disse oplysninger er vigtige for at dokumentere overholdelse af arbejdstidsregler og hvileperioder.

Det foreslås i § 11, stk. 4, at lønmodtageren skal have udleveret et eksemplar af de bekræftede optegnelser, der vedrører dem. Dette giver lønmodtageren mulighed for at kontrollere deres arbejdstider og hvileperioder og sikrer gennemsigtighed og retfærdighed i forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Det foreslås videre, at arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne i mindst et år. Dette sikrer, at der er dokumentation tilgængelig for eventuelle kontroller eller undersøgelser, der måtte forekomme i fremtiden. Opbevaringstiden på 1 år svarer til det i direktivet fastsatte krav til periode.

Med forslagets § 11, stk. 5, foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater til optegnelsen og registrering, jf. stk. 1-3.

Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til Søfartsstyrelsen, da Søfartsstyrelsen har bemyndigelse til at udstede lignende regler om registrering af hviletid for søfarende i henhold til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Det forventes således, at Søfartsstyrelsen vil tillade, at arbejds- og hviletidsoplysningerne for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje, hvor det er aftalt, at danske regler skal finde anvendelse på ansættelsesforholdet, registreres og opbevares på elektronisk medie. Søfartsstyrelsen kan betinge tilladelsen af, at registreringen, opbevaringen og indsendelsen af oplysningerne sker i særligt format.

Forslaget til § 12, stk. 1, giver erhvervsministeren beføjelse til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af lovforslagets §§ 3-11, som fastlægger regler for daglig og ugentlig arbejdstid, hvileperioder, arbejds- og hviledage, beskyttelse af mindreårige, helbredsundersøgelser mv.

Forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, er nødvendig for at kunne sikre kontrol med og tilsyn af, at bestemmelserne i lovforslaget overholdes.

Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til Søfartsstyrelsen, da Søfartsstyrelsen i forvejen har kompetencer inden for sejlads og allerede har ansvaret for de regler, som gælder for søfarendes arbejdsforhold under sejladsen, herunder regler om søfarendes hviletid. En sådan delegation forventes foretaget via bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.

Ved at bemyndige erhvervsministeren, og i sidste ende Søfartsstyrelsen, til at fastsætte de nærmere regler om kontrol og tilsyn med lovens bestemmelser, gives Søfartsstyrelsen fleksibilitet til at udføre tilsyns- og kontrolaktiviteterne i overensstemmelse med lovens krav og de administrative behov, der er i transportsektoren for indre vandveje. Dette sikrer, at Søfartsstyrelsen har de nødvendige redskaber til at opretholde sikkerhed og overholdelse af lovgivningen.

Som redegjort for i de almindelige bemærkninger, afsnit 1, er der ikke pt. kendskab til, at der har været eller konkrete tilfælde, hvor det er aftalt, at danske regler skal gælde for en lønmodtager, der sejler på indre vandveje på et danskejet fartøj, der er registreret i et udenlandsk skibsregister. Det forventes derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om kontrol og tilsyn mv. først vil blive udnyttet, når der konstateres sådanne tilfælde.

Tilsynet vil bl.a. omfatte, om ansættelsesaftalen mellem den mobile lønmodtager og arbejdsgiveren overholder reglerne i dette lovforslag, og om reglerne efterleves i praksis. Det forventes primært at kunne kontrolleres via optegnelserne om arbejds- og hviletid, jf. forslaget til § 11, og forventes dermed også at kunne udføres som distance- og digitale kontroller.

Forslaget til § 12, stk. 2, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om klageadgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Med forslaget kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om klageadgang, f.eks. om fastsættelse af klagefrister eller om, at administrativ klageadgang til Erhvervsministeriet kan afskæres i sager, der forudsætter en særlig teknisk eller faglig sagkundskab i forhold til indre vandveje. Retsstillingen vil efter forslaget minde om retsstillingen på andre områder under Søfartsstyrelsen og også under Erhvervsministeriet i øvrigt, f.eks. på Erhvervsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens områder.

Forslagets § 13 om straf er en implementering af direktivets artikel 3, hvorefter medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør direktivet. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at overtrædelse af §§ 3-11 kan straffes med bøde. Personkredsen, der kan straffes efter stk. 1, er arbejdsgivere, et sikkerhedsansvarligt selskab og et managementfirma. Endvidere er det skibsføreren, navigatøren og den mobile lønmodtager.

Bødeniveauet for overtrædelser af lovforslagets bestemmelser om arbejdstid på indre vandveje bør følge bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser til søs. Bødeniveauet til søs er ved lov nr. 1773 af 28. december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love, skærpet, så bødeniveauet svarer til bødeniveauet til lands, herunder bødeniveauet for overtrædelser af lov om arbejdsmiljø på Beskæftigelsesministeriets ressortområde.

Det forslås, at bødeniveauet for materielle overtrædelser begået af arbejdsgiveren, rederiet eller det sikkerhedsansvarlige selskab er på samme niveau som i lov om sikkerhed til søs, således at bødeniveauet er fra 24.600 kr. til 44.600. Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for om bøden skal være 24.600 kr. eller 44.600 kr.

Lovforslagets udgangspunktet for overtrædelser er, at disse har karakter af såkaldt almindelige overtrædelser. Det vil sige overtrædelser, der hverken er af grovere karakter eller kan siges blot at være formelle.

Anvendelsesområdet for en bøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser f.eks. bevidst negligering af forhold, der indebærer åbenlys fare. Angivelserne i skemaet forudsætter således, at der ikke er udvist så grove forhold, at frihedsstraf kan komme på tale.

| | | |

| | | |

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, fastsætter, at straffen, som angivet i forslaget til § 13, stk. 1, kan forhøjes til en maksimumsstraf på op til 2 års fængsel, under visse omstændigheder. Disse omstændigheder omfatter, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Derudover skal der være opfyldt mindst én af følgende betingelser:

– At overtrædelsen resulterer i skade på liv eller helbred eller udgør en risiko for dette.

– At overtrædelsen fører til eller har til hensigt at opnå en økonomisk fordel for den, der begår overtrædelsen, eller for andre involverede parter.

Personkredsen, der kan straffes efter stk. 2, er den samme som kan straffes efter forslaget til § 13, stk. 1.

Ifølge forslaget til stk. 2, nr. 1, er det en skærpende omstændighed, at overtrædelsen resulterer i skade på liv eller helbred eller udgør en risiko for dette. Hermed signaleres, at der bør sigtes mod en fordobling af det foreslåede bødeniveau efter § 13, stk. 1, for overtrædelse af lovforslaget, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, for derved at begrænse antallet af alvorlige ulykker.

Begrebet »skade på liv og helbred« kan f.eks. omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store dele af kroppen og forgiftninger. Det tilkommer domstolene ved en konkret vurdering af fastslå, om der er tale om en » skade på liv og helbred «.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om hviletider for søfarende, jf. § 16, stk. 5, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023 om hviletid for søfarende, og i reglerne om arbejdsmiljø til lands, jf. § 82, stk. 5, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø.

Ifølge forslaget til stk. 2, nr. 2 er det endvidere en skærpende omstændighed, at overtrædelsen fører til eller har til hensigt at opnå en økonomisk fordel for den person, der begår overtrædelsen, eller for andre involverede parter. Hermed signaleres, at det skal betragtes som en skærpende omstændighed, at en virksomhed har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel, herunder besparelse, ved overtrædelse af lovforslaget. Det skal have betydning ved bødens udmåling, at virksomheden har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed og sundhed, hvorved virksomheden kan have tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der overholder lovforslaget.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om hviletider for søfarende, jf. § 16, stk. 5, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023 om hviletid for søfarende, og i reglerne om arbejdsmiljø til lands, jf. § 82, stk. 4, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø.

Der bør ved udmøntningen af straffen tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel.

Efter den foreslåede § 13, stk. 3, vil det være at betragte som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1. Det forudsættes, at hvis den unge under 18 år udsættes for en ulykke, der medfører skade på liv eller helbred, kan grundbøden fordobles, jf. forslagets § 13, stk. 1, inden bøden forhøjes yderligere på grund af særligt skærpende omstændigheder.

Unge er særlige beskyttelsesobjekter efter arbejdsmiljøreglerne både til søs og til lands, og bør også være det, når det gælder sejlads på indre farvande. Dette hænger sammen med, at børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent samme uddannelse som voksne arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat for en særlig risiko.

Forslaget til § 13, stk. 4, indeholder en regel om differentiering efter virksomhedsstørrelse. Forslaget svarer til § 32, stk. 6, i lov om sikkerhed til søs, jf. lov nr. 1773 af 28. december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. Ordningen er således også lig med Arbejdstilsynets ordning. Bødeniveauet vil blive differentieret efter virksomhedsstørrelse og ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse, dvs. antallet af ansatte.

Det tilsigtes, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Ved differentiering af bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antallet af ansatte, vil der ske en opdeling af virksomhederne i små, mellemstore, store og helt store virksomheder. Der vil skulle lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en overtrædelse konstateres på f.eks. et fartøj, hvor kun enkelte af rederiets eller det sikkerhedsansvarlige selskabs ansatte arbejder, så vil det være antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes.

Med virksomheden forstås en juridisk enhed som defineret i § 3 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der differentieres kun ved rederiets, det sikkerhedsansvarlige selskabs eller arbejdsgiverens overtrædelser af den foreslåede lov. Differentieringen af bøden omfatter således ikke bøder til skibsfører, vagthavende navigatører m.v.

Den samlede bøde med eventuelle forhøjelser på grund af skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, vil blive differentieret på følgende måde:

– På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen forhøjelse af den samlede bøde.

– På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede bøde med 50 pct.

– På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede bøde med 75 pct.

– På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den samlede bøde med 100 pct.

Reglerne om differentiering af bøder vil ikke omfatte de såkaldt formelle overtrædelser. Det drejer sig eksempelvis om manglende overholdelse af formkrav eller tilsidesættelse af regler om, at man til enhver tid skal kunne dokumentere at være i besiddelse af noget, fx en optegnelse i henhold til forslagets § 11.

Det foreslås at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland,

Det bemærkes vedrørende Færøerne, at de områder, der reguleres med dette lovforslag, er overtaget. Det bemærkes vedrørende Grønland, at Grønland ikke er medlem af EU, hvorfor direktivet ikke skal implementeres for så vidt angår Grønland.

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører bestemmelser i Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers. Federation (ETF) EU-Tidende nr. L 367, side 86, som er optrykt som bilag til loven, samt Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, med senere ændringer.