Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren § 1

Det foreslås, at lovens anvendelsesområde afgrænses i § 1. I bestemmelsens første stykke foreslås det fastslået, at deltagelse i de vejtransportaktiviteter, der er reguleret i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område indenfor vejtransport, er afgørende for, om en mobil lønmodtager er omfattet af loven. Det ses af 1. pkt. i direktivets artikel 2, stk. 1, at det er de af forordningen eller, hvis den ikke finder anvendelse, de af AETR-overenskomsten omfattede former for vejtransport, som afgrænsningen af de af direktivet omfattede mobile lønmodtagere er baseret på. Der henvises til beskrivelsen af, hvilke vejtransporter forordningen og overenskomsten omfatter, i de almindelige bemærkninger. Direktivets artikel 2, stk. 1 skal fortolkes således, at direktivets anvendelighed ikke alene er et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden deltager i de af forordningen eller AETR-overenskomsten omfattede vejtransportaktiviteter, men at den enkelte mobile lønmodtagers deltagelse heri også er en nødvendig betingelse for, at den mobile lønmodtager omfattes af direktivets bestemmelser.

Selvom hjælpere og konduktører også er nævnt i forordningen, er det først og fremmest førere, denne og AETR-overenskomsten fastsætter bestemmelser for. Førere må da også betegnes som typiske mobile lønmodtagere i direktivets forstand, men eftersom det er deltagelse i de relevante vejtransportaktiviteter, der er betingelsen for at være omfattet af direktivet og loven, vil også lønmodtagere, der tager del i en transport uden at have opgaver som chauffør, være omfattet af vejtransportsektorens særlige arbejdstidsregler. Derfor skal arbejdstiden for medfølgende flyttemænd, rejseguides, mekanikere og andre, der falder ind under definitionen af en mobil lønmodtager, tilrettelægges efter samme regler som gælder for føreren af et køretøj, der anvendes til en af forordningen eller eventuelt af AETR-overenskomsten omfattet transport.

Lønmodtagere, der ikke er mobile, er ikke omfattet af vejtransportsektorens særlige regelsæt, men vil i stedet være omfattet af de almindelige arbejdstidsregler. Kontorpersonalet i et speditionsfirma vil eksempelvis være omfattet af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet eller en overenskomst, der sikrer lønmodtagerne tilsvarende rettigheder gennem implementering af det for nævnte lov tilgrundliggende direktiv.

Mobile lønmodtagere vil efter omstændighederne kunne komme i berøring med såvel de særlige arbejdstidsregler for vejtransportsektoren som de generelle arbejdstidsregler, eksempelvis hvis en lønmodtager den ene dag deltager i en vejtransport, der er omfattet af forordningen, og den anden dag deltager i en transport, der ikke er omfattet af forordningen. En sådan lønmodtager vil være omfattet af de regler, der knytter sig til den konkrete arbejdsopgave, men i tilfælde, hvor begge regelsæt i princippet kunne anvendes i forhold til lønmodtageren, vil det i de sjældne tilfælde, hvor der kan opstå konflikt mellem regelsættene under henvisning til § 1, stk. 3 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet være de specielle regler vedrørende vejtransportsektoren, der gælder.

I bestemmelsens andet stykke foreslås, at de bestemmelser i loven, der giver lønmodtagerne de i direktivet indeholdte rettigheder, ikke gælder for lønmodtagere, som er sikret disse rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst. Den kollektive overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Kravet om, at overenskomsten skal sikre lønmodtageren de i direktivet angivne rettigheder, betyder også, at det ved kollektiv overenskomst kan besluttes at udnytte direktivets undtagelsesmuligheder.

I bestemmelsens tredje stykke foreslås, at ikke-overenskomstansatte lønmodtagere, der er ansat på en virksomhed, der er delvis overenskomstdækket, og som indgår en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at overenskomsten, som er gældende for andre medarbejdere på virksomheden, og som sikrer lønmodtageren de i stk. 2 nævnte rettigheder, også er gældende for dem, ikke er omfattet af de bestemmelser i loven, der giver lønmodtagerne de i direktivet indeholdte rettigheder.

Det forudsættes, at lønmodtageren får kopi af de relevante overenskomstbestemmelser.