Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår § 16

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 2, at § 9, stk. 1, nr. 12, i arbejdsretsloven, jf. dette lovforslags § 19, nr. 2, får virkning den 1. januar 2024. Baggrunden herfor er, at lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag nr. 214 af 6. marts 2023, træder i kraft den 1. januar 2024, og sager vedrørende betydningen af § 2 i denne lov vil derfor først kunne blive indbragt for Arbejdsretten efter denne dato.

Det foreslås i stk. 3, at ansættelsesbevisloven ophæves. Sager, der rejses før 1. juli 2023, afgøres efter de regler, der er gældende på dette tidspunkt.

Det foreslås i stk. 4, at en arbejdsgiver kun skal udlevere eller supplere de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i §§ 3 og 4, efter anmodning fra en lønmodtager, der allerede er ansat den 1. juli 2023.

Fristen for at efterkomme en anmodning som nævnt i stk. 3, foreslås fastsat til 8 uger efter lønmodtagers anmodning. Hvis arbejdsgiveren ikke overholder denne frist eller slet ikke efterkommer anmodningen, vil lønmodtageren i medfør af den foreslåede § 13, stk. 1 og 2, kunne tilkendes en godtgørelse. Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt oplysningspligten efter ansættelsesbevisloven, kan en lønmodtager, der har været ansat inden den 1. juli 2023, ikke på grundlag af et forud for nævnte dato udformet ansættelsesbevis blive tilkendt en godtgørelse efter dette lovforslag, men anmode om supplerende oplysninger jf. §§ 3-5, og arbejdsgiveren vil så skulle give disse oplysninger, inden for fristen på 8 uger.

De materielle rettigheder, der findes i lovens §§ 6-11, vil lønmodtagere uden videre kunne påberåbe sig, når loven er trådt i kraft.