LBK nr 1177 af 05/11/2014
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har kommunerne, regionerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunernes, regionernes og statens tilvejebringelse af offentlige arbejdspladser med løntilskud.
Jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til rådighed for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udlændinge, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Jobcenteret kan fastsætte tidspunktet for påbegyndelse af løntilskudspladsen til et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i stk. 4.
Stk. 2
En anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan på samme måde som jobcenteret anmode om at få stillet en konkret løntilskudsplads til rådighed.
Stk. 3
Kan myndigheden ikke stille en løntilskudsplads til rådighed inden for det ønskede fagområde, kan den stille en løntilskudsplads til rådighed inden for et andet fagområde.
Stk. 4
Myndigheden skal stille pladsen til rådighed senest 24 dage efter at have modtaget anmodningen. Søn- og helligdage medregnes ikke.
Stk. 5
Den myndighed, der ikke opfylder sin pligt efter stk. 1-4, skal afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6 måneder.
Stk. 6
Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed.