LBK nr 1177 af 05/11/2014
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Kommunalbestyrelsen opretter et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages, jf. dog stk. 3-5 og kapitel 3 a.
Stk. 2
I jobcenteret skal der i beskæftigelsesindsatsen over for borgere være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Stk. 3
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 14, stk. 1, samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.
Stk. 4
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Stk. 5
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
(Ophævet)
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
Kommunen skal under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen skal indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.
Kommunen skal årligt udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger resultatrevisionen skal indeholde, og om form og frister for udarbejdelsen af resultatrevisionen.
Kommunen sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.