LBK nr 1177 af 05/11/2014
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, dog træder § 5 i kraft den 1. juni 2006.
Stk. 2
Lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves.
Beskæftigelsesministeren kan i perioden fra den 1. juli 2005 til den 1. januar 2007 fravige reglerne i §§ 7-9 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer og overlade ansvaret for ledelse, organisering og drift af arbejdsformidlingen på regionalt plan til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juli 2005 ansætte regionsdirektører, jf. § 5, stk.2, 2. pkt.
Stk. 3
For indsatsåret 2007 udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen og træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen samt dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og ordinære aktiviteter.
Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 30 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.
Stk. 2
Beskæftigelsesrådet skal i 2006 varetage de opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen i 2006, jf. den gældende lov. For indsatsåret 2007 skal Beskæftigelsesrådet i 2006 rådgive ministeren om de beskæftigelsespolitiske mål for den samlede indsats.
Stk. 3
Medlemmer af det nye Beskæftigelsesråd, jf. § 34, suppleanter og tilforordnede udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2007, og udpegningen gælder indtil periodens udløb.
Funktionsperioden for de regionale arbejdsmarkedsråds formænd, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 34 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.
Stk. 2
I 2006 varetager de regionale arbejdsmarkedsråd alene opgaver, der vedrører perioden indtil den 1. januar 2007.
Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juni 2006 nedsætte regionale beskæftigelsesråd, jf. § 38, med henblik på at planlægge og forberede opgaverne efter kapitel 6 i denne lov. Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for rådet.
Stk. 2
For så vidt angår de medlemmer af beskæftigelsesrådene, der skal udpeges af kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i fællesskab, jf. § 38, stk.2, nr. 7, er det i kommuner, der sammenlægges, sammenlægningsudvalget for de nye kommuner, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, der deltager i indstillingen.
Stk. 3
De medlemmer, der skal udpeges af regionsrådet, jf. § 38, stk.2, nr. 9, indstilles af forberedelsesudvalget for den pågældende region, i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland indstilles dog 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden og 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region Sjælland, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Kommunalbestyrelsen eller sammenlægningsudvalget for kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, kan fra den 1. januar 2006 nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd, jf. § 45, der træder i stedet for koordinationsudvalget oprettet efter § 37 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.
Stk. 2
Det lokale beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgets opgaver og midler.
(Ophævet)
Beskæftigelsesindsatsen for personer, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, overgår i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 31. december 2008 til en særskilt del af kommunens forvaltning, jf. § 14, stk.1, når kommunen vurderer, at de pågældende ikke længere er omfattet af den nævnte målgruppe. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvornår i 2008 beskæftigelsesindsatsen for de i 1. pkt. nævnte personer, der fortsat er omfattet af den nævnte målgruppe, overgår til den særskilte del af kommunens forvaltning.
Stk. 2
Staten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at beskæftigelsesindsatsen for de i stk.1 nævnte personer kan overgå til en særskilt del af kommunens forvaltning i 2007.
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter, jf. § 22, stk.2 og 3, og § 23, 2. pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.
Stk. 2
Kommunalbestyrelsen udarbejder i 2006 og de efterfølgende 3 år en årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen om kommunens behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet. For kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, udarbejder sammenlægningsudvalget redegørelsen i 2006. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.
Stk. 3
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.