Search for a command to run...
LBK nr 1177 af 05/11/2014
Beskæftigelsesministeriet
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter, jf. § 22, stk.2 og 3, og § 23, 2. pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere ændringer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder i 2006 og de efterfølgende 3 år en årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen om kommunens behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet. For kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale inddeling, udarbejder sammenlægningsudvalget redegørelsen i 2006. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse.