Search for a command to run...
LBK nr 1177 af 05/11/2014
Beskæftigelsesministeriet
Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet og regioner, samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, ATP og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.
Stk. 2. Til brug for orientering af medlemmer af forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om muligheder og rettigheder efter den enkelte pensionsordning kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkøre oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. Resultatet af samkøringen anvendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orientering af medlemmerne af det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. om de rettigheder m.v., der er indeholdt i den enkelte pensionsordning.