Search for a command to run...
LBK nr 1177 af 05/11/2014
Beskæftigelsesministeriet
Det lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og rådgiver kommunen om tiltag til forbedring af indsatsen.
Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, jf. § 23, og kan indstille til kommunen, at der sker ændringer i planen.
Stk. 3. Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til kommunen, at der sker ændringer i indsatsen.
Stk. 4. Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer, jf. §§ 8-12.
Stk. 5. Det lokale beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats efter § 42 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.