Search for a command to run...
LBK nr 1177 af 05/11/2014
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesrådet består af en formand og 25 andre medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:
9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
8 fra Landsorganisationen i Danmark,
1 fra FTF,
1 fra Akademikerne,
1 fra Lederne,
4 fra KL (Kommunernes Landsforening) og
1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Stk. 6. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren drager omsorg for at varetage rådets sekretariatsforretninger.