LOV nr 458 af 18/05/2011
Transportministeriet
Lov om anlæg af Nykøbing Falster Omfartsvej § 1
Transportministeren bemyndiges til
-
at anlægge en hovedlandevej fra Skovalléen til Gedser Landevej som en omfartsvej øst om Nykøbing Falster,
-
at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 501 (rute E55), Nykøbing Falster-Sydmotorvejen, mellem Banegårdskrydset og tilslutningen af omfartsvejen ved Skovalléen til kommunevej og
-
at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 506 (rute E55), Nykøbing Falster-Gedser, mellem Banegårdskrydset og tilslutningen af omfartsvejen ved Gedser Landevej til kommunevej.
Stk. 2. Strækninger, der henholdsvis skal anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bilag 1.