LOV nr 1622 af 16/12/2025
Transportministeriet
Lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest) § 3
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojekterne nævnt i §§ 1 og 2.
Forarbejder til Lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest) § 3
Det foreslås i § 3, at transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojekterne i §§ 1 og 2.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren kan gennemføre projektet for anlæg af en motorvej mellem Klode Mølle og Løvel nævnt i § 1, stk. 1, og de dertilhørende anlæg.
Det vil ligeledes medføre, at transportministeren kan gennemføre projektet for anlæg af en motorvej mellem Give og Billund Vest som nævnt i § 2, stk. 1, og de dertilhørende anlæg.
Bestemmelsen vil udgøre hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder ekspropriation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, som forpligter transportministeren til at udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved gennemførelsen af anlæjsprojektet.