Lov om anlæg af Lynetteholm

Det foreslås i stk. 1, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S bemyndiges til at: 1) Anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn. 2) Etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab. 3) Anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af ren og ikke rensningsegnet forurenet jord på Refshaleøen med tilhørende arbejdskaj. 4) Anlægge en adgangsvej til modtageanlægget, jf. nr. 3, på Prøvestenen og på Kraftværkshalvøen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning med tilhørende oplukkelig bro øst for Margretheholm Havn og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen mod øst. 5) Benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal med tilhørende arbejdskaj. 6) Foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden. 7) Foretage klapning af materiale i Køge Bugt.

Det betyder, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan anlægge en ny ca. 2,8 km² halvø i Københavns Havn i forlængelse af Refshaleøen, som i den østlige del af halvøen skal være et kystlandskab.

Lovforslaget giver endvidere hjemmel til, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af såvel ren som ikke rensningsegnet forurenet jord på Refshaleøen med tilhørende arbejdskaj. Herudover kan selskabet anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen, der går via Kraftværkshalvøen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning med tilhørende oplukkelig bro øst for Margretheholm Havn og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen mod øst. Endvidere giver lovforslaget hjemmel til, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan uddybe sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden. Endelig giver lovforslaget hjemmel til, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan foretage klapning af materialer i Køge Bugt.

I stk. 2 foreslås det, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S bemyndiges til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af projektet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-7.

Bemyndigelsen skal sikre, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan gennemføre projektet omtalt i stk. 1. Bestemmelsen udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af det samlede projekt. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller dispensationer som følge af anden lovgivning, medmindre anden lovgivning er fraveget med nærværende lovforslag.

I stk. 3 foreslås det, at Lynetteholm, jf. stk. 1, nr. 1, ejes af Udviklingsselskabet By & Havn I/S og er byzone.

Baggrunden herfor er, at når der etableres en opfyldning, vil opfyldningen automatisk have status som landzone, jf. planlovens § 34. Hvis der på et senere tidspunkt skal bygges boliger mv. på Lynetteholm, er det et krav, at området forinden konverteres til byzone, da det har karakter af bymæssig funktion.

En byzone fremkommer ved, at den pågældende kommune udarbejder kommune- og lokalplanlægning for området. Imidlertid skal al byudvikling i hovedstadsområdet ifølge planlovens § 5 j, stk. 1, ske inden for eksisterende byzone. I hovedstadsområdet er reglerne om landzone, i modsætning til i det øvrige land, meget strikse, hvilket skyldes hensynet til at beskytte grønne kiler. Derfor foreslås en bestemmelse om, at det opfyldte areal har status som byzone.

I den foreslåede stk. 4 er der henvist til bilag 1, der er et kort over Lynetteholms placering, herunder kystlandskabet mod øst, placering af modtageanlægget og adgangsvejen til modtageanlægget, som går via Prøvestenen og dæmning med tilhørende bro, jf. forslagets § 1, stk. 1, nr. 1-5.

I forhold til kystlandskabet bemærkes det, at det endnu ikke er besluttet endeligt, hvor langt ind på halvøen kystlandskabet skal gå, hvorfor det heller ikke er tegnet detaljeret. Der henvises herudover til miljøkonsekvensrapportens beskrivelse af kystlandskabet.

I stk. 5 er der henvist til bilag 2, der er et kort over, hvor der skal ske uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden, jf. § 1, stk. 1, nr. 6.

I stk. 6 er der henvist til bilag 3, der er et kort over, hvor det foreslås, at der skal ske klapning af materiale i Køge Bugt, jf. § 1, stk. 1, nr. 7.

Der henvises til afsnit 3.1. og 7 i de almindelige bemærkninger, som indeholder en beskrivelse af projektet og dettes indvirkninger på miljøet.

Det følger af privatvejslovens § 10, nr. 1, at en offentlig vej defineres, som vej, gade, bro eller plads, der er åben for almindelig færdsel, og som staten eller en kommune administrerer efter lov om offentlige veje. I samme lov defineres en privat fællesvej, som vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer, jf. § 10, nr. 3.

Endelig defineres en privat vej, som vej, gade, bro eller plads, der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej, jf. nr. 1, eller privat fællesvej, jf. § 10, nr. 9, i privatvejsloven.

Offentlige veje er defineret, som veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje, jf. § 3, nr. 2, i lov om offentlige veje mv.

Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at adgangsvejen, dæmninger samt oplukkelig bro, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, er private veje. Dette vil være gældende uanset om dele af adgangsvejen umiddelbart ville kunne falde ind under definitionen af private fællesveje i privatvejslovens § 10, nr. 3.

I 2. pkt. foreslås det, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S er, bortset fra vejstrækningen på Kraftværkshalvøen til og med Vindmøllevej, ejer heraf.

Det er hensigten, at adgangen til vejen vil blive begrænset, så der kun er adgang til køretøjer med et ærinde til projektet, ARC og lignende.

For at hindre at folk uden ærinde benytter sig af adgangsvejen, vil det blive gjort tydeligt, at det er forbudt at anvende vejen, hvis ikke man har et ærinde. Dette vil ske med skiltning.

For at sikre, at jordtransport sker af adgangsvejen, og trafikken derfor ledes væk fra tættere bebyggede områder, skal Udviklingsselskabet By & Havn I/S etablere et anlæg til automatisk nummerpladekendelse, eller tilsvarende system, som betinger lastbilernes aflevering af jord ved modtageanlægget. Dette er den mindst indgribende metode til at sikre, at jordtransporten ikke køre af andre ruter til modtageanlægget. Nummerpladeregistreringerne vil ske dels i starten af adgangsvejen på Prøvestenen, og ved modtageranlægget, således at der kun er adgang til modtageanlægget, hvis køretøjet har passeret begge punkter. De dertil indhentede data vil blive slettet efter lastbilernes forventede ankomst til modtageanlægget, således at der ikke opbevares oplysninger længere end højst nødvendigt, ligesom nummerpladeoplysninger på køretøjer til ARC og lignende vil blive slettes hurtigst muligt. Der er ikke taget stilling til, hvordan begrænsningen af adgangen til modtageanlægget konkret skal ske, men det kan for eksempelvis være ved en bom eller låge. Det vil blive sikret, at behandlingen af evt. personoplysninger i forbindelse med kørsel på adgangsvejen overholder kravene til bl.a. dataminimering.

I stk. 2. foreslås det, at den del af adgangsvejen, der er beliggende på matrikel 696 Christianshavns Kvarter, København, og dæmningerne, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, er byzone.

Det forudsættes, at skulle der opstå behov for opfyldning til brug ved anlæg af vejen eller dæmninger, vil det også være byzone.

Med bestemmelsen i § 3 foreslås det, at projektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet samt implementeringsredegørelsen, jf. dog § 4.

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises der til punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges Udviklingsselskabet By & Havn I/S til at gennemføre projektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1-3, og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, dvs. miljøkonsekvensvurderingerne, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.

Endvidere er der udarbejdet en implementeringsredegørelse, som indeholder en uddybende anvisning på, hvordan projektet, vil blive udmøntet i praksis. Implementeringsredegørelsen indeholder også beskrivelse af vilkår, som Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil skulle udføre projektet efter.

Vedtagelsen af lovforslaget vil være den samlede tilladelse for Udviklingsselskabet By & Havn I/S til at igangsætte projektet. Anlægsloven træder således i stedet for den administrative tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler. Ved meddelelse af en tilladelse efter de almindelige regler ville det være en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i miljøkonsekvensvurderingerne, og således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af redegørelsen.

Bestemmelsen i § 3 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af projektet. I henhold til denne bestemmelse påhviler det således Udviklingsselskabet By & Havn I/S at udføre anlægsarbejdet på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, herunder også beskrivelsen af projektet i implementeringsredegørelsen. Transportministeren fører tilsyn med, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S udfører projektet, jf. § 1, i overensstemmelse de udførte vurderinger af projektets indvirkning på miljøet, jf. forslaget til § 20. Det er dog hensigten at delegere denne kompetence, jf. den foreslåede § 21.

Som det fremgår af henvisningen til lovforslagets § 4, indebærer bestemmelsen i § 3 ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af projektet nævnt i § 1, når dette sker i overensstemmelse med den foreslåede § 4.

Anlæggelse af Lynetteholm er et projekt af betydelig størrelse og tidsramme. Det kan formentlig ikke undgås, at der efter lovens ikrafttræden kan opstå behov for at foretage visse justeringer eller tilpasninger m.v. af det vedtagne projekt. Det kan blive nødvendigt at gennemføre ændringer eller udvidelser af projektet som følge af f.eks. tilstødte tekniske komplikationer, ny viden eller andre forhold, som ikke er forudset ved projekteringen af anlægget, og som i forhold til de miljømæssige påvirkninger eventuelt ligger uden for rammerne af de miljømæssige vurderinger i miljøkonsekvensrapporten, der ligger til grund for vedtagelsen af lovforslaget.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, såfremt der ikke er hjemmel i anlægsloven til, at en sådan ændring kan foregå administrativ, idet det eller vil kræve en ændring af anlægsloven.

Det foreslås derfor i stk. 1, Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal anmelde ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til skade for miljøet, til Trafikstyrelsen.

Det er Folketinget, der med vedtagelsen af lovforslaget meddeler miljøgodkendelsen til projektet nævnt i § 1. Det betyder, at projektet herefter som udgangspunkt skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Lovforslagets § 4 fastlægger fremgangsmåden og VVM-kompetencen i tilfælde af, at det bliver nødvendigt at gennemføre ændringer i eller udvidelser af projektet. Lovforslaget er ikke til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige konsekvenser end dem, som er beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med § 4.

Anmeldelse skal ske, hvis en ændring eller udvidelse kan være til skade for miljøet. Det betyder dermed også, at hvis en projektændring utvivlsomt ikke vil være til skade for miljøet, vil der ikke skulle ske en anmeldelse efter forslaget til § 4. Det vil bero på en konkret vurdering.

Det bemærkes at det i forslaget til § 23, stk. 1, foreslås, at overtrædelse af nærværende bestemmelse straffes med bøde.

I stk. 2 foreslås det, at ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til skade for miljøet, kræver en tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Det er Trafikstyrelsen, som får kompetencen til at give en tilladelse til en ændring eller udvidelse af projektet. Styrelsen vil i sin behandling være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, hvilket bl.a. indebærer, at styrelsen i sin sagsbehandling vil skulle foretage høring af relevante parter, i forbindelse med oplysningen af en sag. Endvidere vil styrelsen efter miljøvurderingsreglerne også skulle høre og inddrage berørte myndigheder i sagsbehandlingen.

I stk. 3 foreslås det, at Trafikstyrelsen på grundlag af en anmeldelse, og efter høring af relevante myndigheder, afgør, om der skal udarbejdes en supplerende miljøkonsekvensvurdering, inden der gives tilladelse efter stk. 1. Udviklingsselskabet By & Havn I/S udarbejder i så fald den supplerende miljøkonsekvensvurdering. Trafikstyrelsen foretager offentliggørelse af miljøkonsekvensvurderingen med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

Reglerne i bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne finder anvendelse.

I stk. 4 foreslås det, at Trafikstyrelsens afgørelse efter de foreslåede stk. 2 og 3 og efter regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Forslaget betyder dermed, at det ikke vil være muligt at påklage Trafikstyrelsens afgørelser. Der vil dog fortsat være hjemmel til at indbringe en klage for Folketingets Ombudsmand ligesom forslaget ikke ændrer ved, at en sag vil kunne blive indbragt for domstolene, jf. nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede § 24.

I stk. 5 foreslås det, at bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om miljøkonsekvensvurdering, ikke finder anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ændringer i eller udvidelse af projektet nævnt i § 1 alene skal vurderes i henhold til ét regelsæt om miljøvurdering. Som omtalt til stk. 3 skal reglerne i bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne finde anvendelse.

I stk. 6 foreslås det, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) anmeldelse efter stk. 1 af ændringer eller udvidelser af projektet til Trafikstyrelsen, 2) pligt for andre myndigheder og Udviklingsselskabet By & Havn I/S til at give de oplysninger, der er nødvendige for Trafikstyrelsens vurdering af ændringer eller udvidelser efter stk. 3, 3) gennemførelse af Trafikstyrelsens vurdering efter stk. 3 og om indholdet af miljøkonsekvensvurderingen (VVM), 4) vilkår for tilladelse efter stk. 2, 5) offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 2 og 3 og af den supplerende miljøkonsekvensvurdering (VVM) og 6) gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens behandling af anmeldelser og tilladelser efter stk. 1 og 2.

Efter nr. 1 kan der fastsættes regler om anmeldelsen efter stk. 1 af ændringer eller udvidelser af projektet til Trafikstyrelsen, herunder om både formen og indholdet af Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ anmeldelse. Der kan bl.a. fastsættes regler om, hvilke oplysninger der er nødvendige, for at en screening kan foretages, samt regler om, at bygherren til anmeldelsen skal anvende et bestemt skema.

Efter nr. 2 kan der fastsættes regler om pligt for andre myndigheder, Udviklingsselskabet By & Havn I/S til at give de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af ændringer eller udvidelser efter stk. 3. Reglerne vil forpligte andre myndigheder, samt Udviklingsselskabet By & Havn I/S til, på Trafikstyrelsens anmodning, at videregive relevante oplysninger og vurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde af VVM-pligt, den supplerende VVM. Oplysningerne skal stilles til rådighed for den bygherre, som skal forestå anmeldelsen henholdsvis udarbejde den supplerende VVM-redegørelse.

Efter nr. 3 kan der fastsættes regler om gennemførelsen af vurderinger efter stk. 3 og om indholdet af VVM-redegørelsen. Bestemmelsen vedrører både den indledende vurdering af, om der er VVM-pligt (screeningen) og gennemførelsen af den supplerende VVM, hvor dette er påkrævet, herunder udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse samt høringen af offentligheden og berørte myndigheder over denne redegørelse.

Det er hensigten at fastsætte regler, som i væsentlig udstrækning svarer til indholdet af bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne.

For så vidt angår høringen af offentligheden vil der også kunne fastsættes en frist, som er kortere end efter bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne (8 uger), idet VVM-direktivet kræver en minimumsfrist på 30 dage.

Der skal i tilslutning til disse regler også fastsættes regler, som gennemfører procedurekravene i VVM-direktivets artikel 7-9, når en projektændring mv. kan forventes at få grænseoverskridende miljøeffekter, herunder om inddragelse af offentligheden og myndigheder i de berørte medlemsstater.

Efter nr. 4 kan der fastsættes regler om, at Trafikstyrelsen kan fastsætte vilkår for afgørelsen om tilladelse efter stk. 2, herunder om indholdet af sådanne vilkår. Der skal kunne fastsættes vilkår om, at bygherren skal iværksætte bestemte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som kan fremgå af den supplerende miljøkonsekvensvurdering, når en sådan vurdering er tilvejebragt. Der skal endvidere kunne fastsættes vilkår, som varetager hensyn efter de regler i natur- og miljølovgivningen, som er fraveget ved lovforslagets § 5, idet projektændringen mv. i medfør af § 4 kan gennemføres uden en ellers påkrævet tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne lovgivning. Desuden skal der kunne fastsættes de vilkår, der anses for at være væsentlige forudsætninger for godkendelsen af projektændringen mv.

Der skal også kunne fastsættes vilkår, f.eks. om afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen, i de tilfælde, hvor der meddeles tilladelse til ændringen mv., uden at der er gennemført supplerende VVM, fordi screeningen har konkluderet, at der ikke er VVM-pligt.

Efter nr. 5 kan der fastsættes regler om offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 2 og 3 og af den supplerende VVM-redegørelse. Reglerne skal opfylde VVM-direktivets krav til offentliggørelse af miljøvurderingerne og grundlaget for disse samt om offentliggørelse af de omhandlede afgørelser, herunder også afgørelser om, at der ikke er VVM-pligt.

Efter nr. 6 kan transportministeren fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsen behandling af anmeldelser og tilladelser efter stk. 1 og 2.

Udgangspunktet vil være, at det ikke vil koste Udviklingsselskabet By & Havn I/S penge at foretage og få behandlet en anmeldelse i medfør af stk. 1. Viser det sig imidlertid, at behandlingen af anmeldelser administrativt bliver mere byrdefuld for Trafikstyrelsen end forventet, vil transportministeren kunne fastsætte regler om, at styrelsen kan opkræve et gebyr til dækning af styrelsens behandling af anmeldelser.

De arealer, hvorpå projektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den almindelige natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven, lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og museumsloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.

Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner nær visse naturtyper og fredede områder samt på fredede bygninger.

Ved fravigelsen sikres samtidigt en samlet varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesniveau, der normalt varetages af bestemmelserne. Der henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, til afsnit 3.1 og 7 i de almindelige bemærkninger samt screeningsafgørelsen mv. For de bestemmelser der fraviges, og som beror på implementering af EU-direktiver, vil det yderligere være en forudsætning, at anlægsloven og administrationen af denne, overholder de EU-retlige forpligtelser.

De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse og straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade i de respektive love. Forslaget til § 5 finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørelser, herunder afgørelser vedrørende tilsyn, håndhævelse og straf vedrørende projektet, truffet efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen finder alene anvendelse indtil projektet i sin helhed er færdigt. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte love, skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal vis, når projektet er gennemført, og hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.

Med stk. 1 foreslås det, at udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov ikke kræver dispensation eller tilladelse efter § 26, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v., § 27, § 28, stk. 1 og 2 og § 33 i lov om miljøbeskyttelse, § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, § 8 i lov om forurenet jord og § 65, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse.

Det bemærkes, at det med henvisningen til § 1 skal sikres, at undtagelserne fra de føromtalte love gælder i forbindelse med udførelsen af arbejder omtalt i § 1. Det betyder eksempelvis, at bestemmelsen omfatter anlæg af Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, men ikke, når området er anlagt, og dermed ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1.

Af § 25 i havmiljøloven fremgår, at der er forbud mod dumpning af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale. Miljøministeren (ved Miljøstyrelsen) meddeler tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale, jf. lovens § 26, stk. 1. En tilladelse skal vurderes i henhold til kriterierne i § 26, stk. 2-5, samt § 27 og regler fastsat i henhold til § 28 (bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale).

Den forbundne klapning i forbindelse med projektet er behandlet og beskrevet i de bagvedliggende miljøkonsekvensvurderinger.

Lovforslaget indebærer, at projektet kan gennemføres uden tilladelse efter § 26, stk. 1, i havmiljøloven til klapning af havbundsmateriale i Køge Bugt.

Det følger af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 4, at det kræver en tilladelse fra miljøministeren at foretage uddybning eller gravning på søterritoriet.

Lovforslaget indebærer, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S ikke skal have en tilladelse i medfør af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 4, til at foretage en uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden, da anlægsloven er tilladelsen til at udføre dette.

Af § 27, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven følger bl.a., at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter lovens § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2. pkt. Stoffer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet, jf. § 27, stk. 2.

Lovforslaget betyder, at kommunalbestyrelsen ikke skal meddele tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, at kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2. Det følger af § 28, stk. 2, at miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til § 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.

Lovforslaget indebærer, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S ikke skal have en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 eller 2.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, at virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Lovforslaget indebærer, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S ikke skal indhente en godkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33 med henblik på udførelse af arbejder efter nærværende lovs § 1.

Af § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S følger bl.a., at udvidelse af havnen, jf. stk. 3, samt uddybning og opfyldning samt etablering af faste anlæg m.v. inden for havnens søområde, jf. stk. 4, kræver tilladelse fra transportministeren.

Lovforslaget indebærer, at vedtagelsen af lovforslaget træder i stedet for en tilladelse efter lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S til etableringen af Lynetteholm inden for Københavns Havn, samt uddybning af sejlrenden i Kronløbet, i det på bilag 1 til anlægslovens viste søområde. Lovforslagets § 5, stk. 1, præciserer herved, at § 24, stk. 3 og 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S er fraveget, for så vidt angår projektet.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Af § 65, stk. 2, følger det, at kommunalbestyrelsen i særlige kan tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, og § 18, stk.1.

Med lovforslaget foreslås det, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S ikke skal indhente en dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, i forhold til reglen om, at der ikke må foretages ændring af tilstanden for arealet inden for 100 meter fra fortidsminder, som det ellers vurderes at ville være tilfældet for så vidt angår fjernelse af bølgebrydere ved Trekroner Fort.

Da § 5, stk. 1, giver tilladelsen til at udføre arbejder efter forslaget til § 1, fraviges de oven for omtalte bestemmelser, hvorfor det almindelige tilsyn med overholdelsen af disse regler dermed også fraviges. Det vil derfor også være transportministeren der i medfør af forslaget til § 20 fører tilsyn. Tilsynet uden for de fravegne bestemmelser følger de til enhver tid gældende regler herfor.

Med stk. 2 foreslås det, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, kapitel 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af projektet nævnt i § 1.

Arbejder, afværgeforanstaltninger mv., der skal udføres for at gennemføre projektet i § 1, både i det permanente og det midlertidige projektområde, kræver heller ikke dispensation eller lignende fra en eksisterende planlægning. Fravigelsen er reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at anlægsloven udgør den retlige ramme for projektet, og gennemførelse af projektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven. Det er derfor ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre eksisterende planlægning for at kunne gennemføre projektet.

Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 a fraviges. Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder, varetages således af Udviklingsselskabet By & Havn I/S efter denne lov.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil således blive bemyndiget til helt eller delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S under alle omstændigheder vil følge principperne i museumsloven.

Som følge af museumsloven skal Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgelse.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil i stedet efter denne lov vurdere de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til det konkrete projekt. Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de relevante instanser til belysning af sagerne.

I stk. 3 foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages af Udviklingsselskabet By & Havn I/S efter denne lov.

Selv om § 5, stk. 1, indebærer, at dele af den almindelige natur- og miljø- og beskyttelseslovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i projektet ved, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser samt implementeringsredegørelsen.

Det er hensigten, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S fortsat vil gennemføre projektet i dialog med de kommunale og statslige myndigheder omkring hensigtsmæssig arealanvendelse, adgangsforhold, beskyttelsesforhold og lignende.

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Ankestyrelsen, samt at Økonomi- og Indenrigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren for en begrænset periode kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens, regionens eller en statslig myndigheds afgørelse om udførelse af projektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om kystbeskyttelse m.v., lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord, lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer eller regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at de almindelige gælder for projektet i det omfang, lovgivningen ikke er fraveget ved reglerne i dette lovforslag, herunder § 6. Det betyder, at der vil blive truffet afgørelser om projektet over for Udviklingsselskabet By & Havn I/S. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i forslaget til § 6, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på projektet.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at transportministeren kan fastsætte regler om, at klageadgangen i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug for projektet nævnt i § 1 ikke følger de normale regler i de respektive love, men afskæres. En afskæring af klageadgangen skal bl.a. sikre fremdriften i projektet, da klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse. Afgørelserne kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. lovforslagets § 24.

Bestemmelsen er ikke begrænset til arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende. Det antages at være uproblematisk at vurdere, hvorvidt en afgørelse kan siges at påvirke projektet.

Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, hvor disse ikke er fraveget efter lovforslagets § 5. Forslaget ændrer således ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk. 1, nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.

Det betyder også, at Københavns Kommune vil føre vanligt tilsyn med kommunens afgørelser om projektet på bl.a. miljøområdet og har mulighed for at meddele påbud m.v., hvis Udviklingsselskabet By & Havn I/S eller dennes entreprenør ikke efterkommer vilkår i kommunens afgørelser.

Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter de nævnte love vedrørende projektet i forbindelse med udførelsen af projektet, som nævnt i lovens § 1.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.

Selve projektet er opdelt i en anlægsfase og en driftsfase. I den forbindelse omfatter anlægsfasen konstruktionen af halvøens afgrænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtageanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord. Anlægsfasen forventes færdiggjort 2025. Driftsfasen omfatter modtagelse af ren og forurenet jord og opfyldning i Lynetteholm. Driftsfasen forventes at have en varighed på ca. 30 år.

Afskæringen af klageadgange i medfør af den foreslåede § 6 vedrører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder m.v. til brug for selve projektet. Når projektet er afsluttet, vil den bekendtgørelse, hvorefter transportministeren har afskåret klageadgange blive ophævet igen. Det er hensigten, at klageadgangene efter de nævnte love vil blive afskåret frem til den samlede perimeter til Lynetteholmen, dvs. både fase 1 og 2-etableringerne, samt anlæg af adgangsveje, dæmninger m.v., er færdige. Det betyder på de foreliggende forudsætninger og tidsplaner, at klageadgangene genetableres ultimo 2024, evt. primo 2025. Forsinkes projektet, forlænges afskæringen af klageadgangene tilsvarende.

Det følger af den foreslåede stk. 2, at transportministeren for en begrænset periode kan fastsætte regler om, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

Lovforslagets § 6, stk. 1, giver transportministeren bemyndigelse til at afskære klageadgangen inden for en række love. Når klageadgangen afskæres i medfør af stk. 1, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning i forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om, at de kommunale tilsynsmyndigheder midlertidig ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk. 1.

En udnyttelse af den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller Indenrigs- og Boligministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser om projektet efter forslagets § 6, stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksimen.

Det er alene afgørelser efter forslagets § 6, stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med i anlægsfasen. Således vil de kommunale tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven kapitel 2 om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v.

Afskæringen af tilsynet vil tidsmæssigt følge den bekendtgørelse som beskrevet i stk. 1. Det betyder på grundlag af de foreliggende forudsætninger og tidsplaner, at det almindelige forhold mellem det kommunale tilsyn og klagemyndigheder på området genetableres ultimo 2024, evt. primo 2025. Forsinkes projektet, forlænges afskæringen af klageadgangene og afskæringen af det kommunale tilsyn tilsvarende.

Af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fremgår, at transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører projektet i § 1.

Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i projektet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i projektet.

Transportministeren skal træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til projektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse, hvis det er muligt efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslutter at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse.

Med stk. 4 foreslås det, at transportministerens afgørelse i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at sagen fortsat kan indbringes for Folketingets Ombudsmand og domstolene.

I stk. 5 foreslås det, at transportministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 3 kan fastætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter lovene nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form.

Det betyder, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for transportministerens behandling af call-in-sager efter stk. 3 har pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune. Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren kan få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen ligger inde med – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportministerens behandling af sagen.

I § 7 foreslås det, at §§ 5 og 6 tilsvarende finder anvendelse på ændringer og udvidelser af projektet nævnt i § 1, der er tilladt efter § 4.

Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringer og -udvidelser også kan gennemføres uden anvendelse af den i § 5 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i § 6 nævnte love er afskåret også for afgørelser, som vedrører ændringen eller udvidelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 5 og 6 med tilhørende bemærkninger og til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra projektet nævnt i § 1.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der hjemmel til, at transportministeren kan udstede regler om forurening og gener fra gennemførelse af projektet. Bestemmelsen omfatter alene forurening og gener, som normalt ville skulle reguleres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. det foreslåede stk. 2, og ikke andre forureninger og gener, som fremkommer ved gennemførelsen af projektet, såsom de, der er reguleret i f.eks. vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transportministeren kan varetage beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttelsesloven i medfør af lovforslaget ved at fastsætte grænseværdier for den tilladelige forurening og gene, der udgår fra projektets byggepladser og projektområder. Transportministeren vil i givet fald herved tage udgangspunkt i principperne i miljøbeskyttelsesloven, og der tilsigtes som udgangspunkt ikke et lavere beskyttelsesniveau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til projektets gennemførelse tilsiger det.

Bestemmelsen medfører således, at projektet i et tilfælde, hvor en lokal forskrift, et påbud eller et vilkår i en afgørelse eksempelvis kan medføre en væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af projektet, ved transportministerens regeludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lokale interesser, som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf ud fra en samlet afvejning af de modstående hensyn.

Transportministerens skal endvidere ved fastsættelse af regler, herunder grænser for forurening eller gener, sørge for, at relevante EU-retlige regler overholdes. Transportministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse inddrage andre offentlige myndigheder, som er sagkyndige på det relevante område.

Det er bl.a. på baggrund af Udviklingsselskabet By & Havn I/S miljøkonsekvensrapporter for projektet ministeriets umiddelbare vurdering, at der formentlig ikke vil opstå sager, hvor anvendelsen af bestemmelsen vil være nødvendig. Bestemmelsen er imidlertid medtaget i det tilfælde, at der skulle opstå en situation, hvor hensynet til at hindre en forsinkelse af projektet eller fordyrelse vægter højt, og der derfor bliver behov for at fastsætte særlige regler for projektet.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at transportministeren herunder kan fastsætte regler om egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen giver transportministeren adgang til at fastsætte regler om egenkontrol på Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ regning. Egenkontrollen gennemføres af sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier. Transportministeren kan tillige fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Transportministeren kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at miljøbeskyttelseslovens tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser helt eller delvist også finder anvendelse i forhold til de udstedte regler. Ministeren kan f.eks. også udpege tilsynsmyndigheden samt bestemme, at tilsynsmyndigheden kan meddele påbud til den ansvarlige om at give oplysninger, foretage målinger eller andre undersøgelser for egen regning mv. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 72, hvorefter den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, efter anmodning skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold. Myndighederne kan herunder bl.a. påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne samt støj og rystelser, og at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening

I stk. 2 foreslås det, at miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf ikke finder anvendelse på forurening og gener fra de dele af projektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1.

I det omfang transportministeren udsteder regler, overgår forureninger og gener til udelukkende at være reguleret af disse regler. Dette omfatter også et vilkår i en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 i det omfang, at dette er foreneligt med EU-retten, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet).

Hvis der på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse eller udstedes regler, verserer klagesager om lovligheden af afgørelser, herunder forbud eller påbud meddelt af Københavns Kommune, vil Miljø- og Fødevareklagenævnet efter omstændighederne kunne færdigbehandle disse efter de gældende regler.

I stk. 1 foreslås det, at fastsætter transportministeren regler i medfør af § 8, fastsætter ministeren samtidig regler om, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal tilbyde kompensation til beboere, som kan udsættes for gener som følge af reglerne. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter m.v.

Med bestemmelsen bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om kompensation til beboere for gener og ulemper forbundet med gennemførelsen af projektet, hvis transportministeren beslutter at regulere gener eller forurening ved udstedelse af regler i medfør af lovforslagets § 8. Transportministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter mv. Beboere er som udgangspunkt personer over 18 år, der har folkeregisteradresse i en bolig, som er påvirket af forurening eller gener, samtidig med at beboerne rent faktisk bor i boligen.

Bestemmelsen, der er fakultativ for transportministeren, svarer i hovedtræk til ordningen i Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (lov nr. 575 af 4. maj 2015, jf. § 15 heri. Der kan navnlig være ret til kompensation, når den foreslåede bestemmelse i § 8 udnyttes på en måde, der giver entreprenørerne i projektet adgang til forurenende eller særligt geneforvoldende anlægsarbejde, f.eks. om aftenen og natten.

Det er med bestemmelsen hensigten at fastsætte regler om den praktiske tilrettelæggelse af ordningen.

I stk. 2 foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af transportministerens regulering af forholdene i medfør af § 8, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transportministeren kan herunder bestemme, at kommunalbestyrelsen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig. Transportministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophør, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.

Transportministeren kan dermed fastsætte regler om, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af regulering efter § 8, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig af de boliger, som kommunalbestyrelsen har anvisningsret til efter almenboligloven eller får til rådighed efter byfornyelsesloven. Transportministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophører, herunder om at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse.

Med bestemmelsen er det hensigten, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beboere er berettiget til genhusning, herunder vedrørende beboere med særlige behov, regler om processen ved anmodning om genhusning, om genhusningsaftalens omfang samt om dokumentation for flytteudgifter og andre udgifter, der skal godtgøres af Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Transportministeren kan herudover bl.a. fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal anvise en erstatningsbolig, hvis den enkelte beboer ikke selv kan finde et egnet forslag. Kommunen kan anvise såvel de boliger, som kommunen har anvisningsret til efter almenboligloven, som lejligheder, som kommunen får til rådighed efter byfornyelsesloven. Lejemålet mellem beboer og udlejer indgås efter de almindelige regler herom, ligesom forholdet mellem kommunen og udlejerne fortsat reguleres af de almindelige regler. Bestemmelsen indebærer ikke en fravigelse heraf, men giver udtrykkelig hjemmel til, at det kan pålægges kommunen at anvise de pågældende beboere en bolig til brug for midlertidig genhusning, selv om det ikke måtte være muligt at anvise hertil efter almenboligloven og byfornyelsesloven.

Transportministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, hvornår en aftale om genhusning mellem beboeren og Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal ophøre, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse.

Stk. 2 indebærer endvidere, at transportministeren kan fastsætte regler om, at beboere, der ejer deres bolig, kan anmode Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at købe boligen til markedsprisen (overtagelse). Dette kunne eksempelvis være personer, der måtte være særligt følsomme over for gener mv. Dette vil være relevant ved særlige personlige forhold, herunder dokumenterede helbredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold. Det er en forudsætning, at det er ejeren, som har fast bopæl i boligen.

Ved anmodning om overtagelse overtager Udviklingsselskabet By & Havn I/S den pågældende bolig til eje og kan gensælge boligen på et senere tidspunkt. Eventuelle værditab eller værdistigninger er den tidligere ejer uvedkommende. Overtagelse forudsætter, at beboeren er ejer af boligen, og det er retligt muligt for Udviklingsselskabet By & Havn I/S at købe boligen. Det kan f.eks. være udelukket for andelsboliger, visse ejerlejligheder, almene boligbyggerier mv., eller hvor ejerforeningsvedtægter udelukker Udviklingsselskabet By & Havn I/S som ejer.

Genhusning og overtagelse vil ikke være relevant for sommerhusejere, medmindre sommerhuset anvendes lovligt til helårsbeboelse.

I stk. 3 foreslås det, at opnås der ikke en aftale mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S og den berettigede efter stk. 1 og 2, eller opstår der uenighed om en indgået aftale, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2.

Efter bestemmelsen træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter reglerne udstedt i medfør af § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1 og 2, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, eller der opstår uenighed om en indgået aftale. Ekspropriationskommissionen kan, hvis kommissionen finder det hensigtsmæssigt, behandle sådanne sager på skriftligt grundlag efter en høring af parterne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.

Hvis en sag indbringes for Ekspropriationskommissionen af beboeren eller ejeren, betaler Udviklingsselskabet By & Havn I/S kompensation i overensstemmelse med sit tilbud, indtil endelig afgørelse foreligger. Genhusning kan først iværksættes fra det tidspunkt, hvor der foreligger en aftale eller en afgørelse herom, og der i mellemtiden udbetales kompensation. Hvis en beboer indbringer en sag om kompensation for Ekspropriationskommissionen og efter en periode ønsker at overgå til genhusning, er vedkommende ikke afskåret herfra. Ekspropriationskommissionen afgør herefter, om den hidtil udbetalte kompensation skal forhøjes.

Kommissionen behandler sagen efter den regulering, der er udstedt efter forslaget til §§ 8 og 9.

I stk. 4 foreslås det, at sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i øvrigt af Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det betyder, at sager om kompensation, genhusning og overtagelse i øvrigt behandles af ekspropriations- og taksationsmyndighederne efter reglerne i ekspropriationsprocesloven.

I stk. 5 foreslås det, at kompensation og beløb ydet ved genhusning efter reglerne i stk. 1 og 2 indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser. Kompensationen og beløbene medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen fastslår, at kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2, ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke medfører reduktion af sådanne ydelser. Efter bestemmelsen skal der derfor ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige efter den øvrige lovgivning samt ved beregningen af disses størrelse, bortses fra beløb, der er modtaget som kompensation for forurening og gener som følge af projektet efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 (kompensationen). Der foretages desuden ikke fradrag i ydelserne fra det offentlige for beløbene.

Reglen gælder også i den situation, hvor Ekspropriationskommissionen, jf. stk. 3, eller de almindelige domstole træffer afgørelse om kompensation og beløb ydet ved genhusning efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Bestemmelsen omfatter alle offentlige ydelser og indebærer, at der skal bortses fra kompensation for forurening og gener fra gennemførelsen af projektet ved tilkendelse, beregningen af størrelsen og udbetalingen af disse ydelser. Bestemmelsen gælder for alle beløb, som beboere og ejere modtager fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S, enten som kompensation for gener som følge af anlægget af projektet eller i forbindelse med genhusning, herunder beløb til dækning af flytteudgifter, og beløb til brug for etablering af særlige og nødvendige indretninger mv.

Bestemmelsen fastslår endelig, at kompensation og øvrige beløb, herunder til genhusning, er skattefri. Kompensationen og beløbene medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Overtagelsesprisen ved overtagelse er endvidere ikke omfattet af skattefriheden og beskattes efter de gældende regler om avance ved salg af fast ejendom.

Endelig foreslås det i stk. 6, at har transportministeren fastsat regler efter stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlæggelsen af projektet.

Bestemmelsen medfører, at når der er udstedt regler i medfør af stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af projektet.

Bestemmelsen indebærer, at regler udstedt i medfør af stk. 1, herunder om genhusning, og at forurening og gener fra anlægget af projektet ikke efter lov om byfornyelse og udvikling af byer kan betyde, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en bygning er forbundet med sundhedsfare (kondemnering), jf. byfornyelseslovens §§ 75-76, og at der efter disse regler skal ydes genhusning, jf. byfornyelseslovens §§ 61-63. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ved administration af byfornyelsesloven skal bortse fra forurening og gener fra gennemførelsen af projektet. De øvrige regler i byfornyelseslovens kapitel 9 finder heller ikke anvendelse.

Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovens regler i øvrigt, og det er fortsat muligt at træffe afgørelse om kondemnering af andre grunde end forurening og gener, der udgår fra gennemførelsen af projektet, herunder på grund af sætningsskader, brand- eller sammenstyrtningsfare som følge af gravearbejde mv.

Det bemærkes, at denne bestemmelse også gælder for verserende sager efter byfornyelseslovens kapitel 9 ved lovens ikrafttræden. Når transportministeren har udstedt regler efter forslaget til stk. 1 og 2 vil kapitel 9 i byfornyelsesloven ikke finde anvendelse ved verserende spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af projektet. Beboerne vil herefter kunne genhuses efter de nye mere gunstige regler, og eventuelle kondemneringssager mv. efter kapitel 9 i byfornyelsesloven bortfalder.

Det foreslås i stk. 1, at Trafikstyrelsen eller Naturstyrelsen helt eller delvis kan tilbagekalde eksisterende tilladelser, såfremt tilladelsen vedrører anvendelse af området, hvor Lynetteholm anlægges, og det er nødvendigt af hensyn til projektet nævnt i § 1.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendes i forbindelse med Trafikstyrelsens tilladelser efter luftfartsloven til vandflyveren, da denne i øjeblikket anvender en del af Københavns Havn, hvor Lynetteholm fremadrettet kommer til at ligge.

I stk. 2. foreslås det, at udgør tilbagekaldelsen, jf. stk. 1, et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den berørte. Sager herom behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Bestemmelsen skal afspejle, at såfremt der lides et økonomisk tab ved tilbagekaldelsen af en tilladelse, skal dette kompenseres.

Sager om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af stk. 1 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven.

Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom (ekspropriationsprocesloven) eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i privatvejsloven for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Med stk. 1 foreslås det, at, arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor projektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.

Med bestemmelsen i stk. 2, foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven.

Der henvises til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.

Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som skal muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.

Med stk. 1 foreslås det, at i forbindelse med gennemførelsen af projektet nævnt i § 1 skal Udviklingsselskabet By & Havn I/S tage hensyn til ledninger omfattet af § 11 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med projekter skal vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Det vil være væsentligt, at anlægsarbejdet blandt andet tager behørigt hensyn til opretholdelse af forsyningssikkerheden for kritisk infrastruktur. Det gælder særligt i forbindelse med Kraftværkshalvøen, som er et knudepunkt for el-infrastruktur af vital betydning for opretholdelse af forsyningssikkerheden til hovedstadsområdet. På Kraftværkshalvøen krydser jordtransportvejen seks ældre 132 kV kabler, som forbinder højspændingsstationen på Amagerværket med øvrige transformerstationer rundt i København. De seks kabler er skrøbelige og skal sikres ved særlige aflastninger for skader ved etableringen af vejen grundet kørsel, vibrationer og gravearbejder omkring kablerne.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde

Bestemmelsen indebærer også, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a. ved at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.

Med stk. 2 foreslås det, at kan der ikke opnås enighed mellem Udviklingsselskabet By & Havn I/S og ejere af ledninger omfattet af § 11 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transportministeren kan i så fald påbyde ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at projektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal, hvis forholdene gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren. Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herunder lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en cityring og lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Det forudsættes, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S forinden har søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både projektet og ledningsejeren.

Med stk. 3 foreslås det, at transportministeren i særlige tilfælde kan udføre de påbudte ledningsarbejder, jf. stk. 2, for ledningsejerens regning.

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til projektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker projektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, hvis ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.

Med stk. 4 foreslås det, at beslutter transportministeren at udføre ledningsarbejder, jf. stk. 3, kan ministeren overlade udførelsen af arbejdet til Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

I andre anlægsprojekter, som udføres af Banedanmark og Vejdirektoratet, vil Transportministeriet på baggrund af det almindelige over-/underordnelsesforhold delegere opgaven med at udføre de nødvendige ledningsomlægninger til den underliggende styrelse.

I nærværende lov er det imidlertid ikke en underliggende styrelse, som er anlægsmyndighed for projektet, men derimod det offentlig ejede selskab Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som ejes af Københavns Kommune (95 procent) og staten (5 procent).

Forslaget skal sikre, at der er klar hjemmel til, at transportministeren kan delegere opgaven til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at udføre de arbejder, som ministeren har hjemmel i stk. 3 til at gennemføre i det omfang, at der er truffet afgørelse herom.

Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat vil være transportministeren, som i sidste ende er ansvarlig for udførelsen.

I forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt efter ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, kan ekspropriationskommissionen tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger. Det forudsættes, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte ledningsarbejder, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har kompetence til at efterprøve ministeriets afgørelse.

Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af ekspropriationskommissionen.

I stk. 1 foreslås det, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 11 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 12 fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, i overensstemmelse med administrativ praksis på området, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 11, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 12, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til projektet.

Med stk. 2 foreslås det, at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom tilsvarende anvendelse.

Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.

Det følger af grundlovens (lov nr. 169 af 5. juni 1953) § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Ekspropriationsprocesloven finder anvendelse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet, jf. lovens § 1.

Lovens kapitel indeholder reglerne om fremgangsmåden.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren bemyndiges til for Udviklingsselskabet By & Havn I/S ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af projektet nævnt i § 1.

De nødvendige arealer og ejendomme m.v. kan være arealer og ejendomme, der permanent skal bruges til anlægget, og som derfor skal eksproprieres til fordel for projektet. Der kan enten være tale om en totalekspropriation eller en delvis ekspropriation, afhængig af, hvor stor en del af den pågældende ejendom, der er brug for til anlægget af projektet.

Bemyndigelsen giver ligeledes ministeren hjemmel til midlertidigt at ekspropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot m.v. Når anlægsarbejderne er færdige, er udgangspunktet, at de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt muligt reetableres og leveres tilbage til den oprindelige ejer.

Det foreslås i stk. 2, at ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, hvis der ikke kan indgås aftale herom.

Det foreslås i § 15, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S afholder alle omkostninger til ekspropriationer m.v. efter § 10, stk. 2, § 13, stk. 1 og § 14, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene til §§ 10, 13 og 14.

I § 10 foreslås det, at Trafikstyrelsen og Naturstyrelsen helt eller delvist kan tilbagekalde eksisterende tilladelser, såfremt tilladelsen vedrører anvendelse af området, hvor Lynetteholm anlægges, og det er nødvendigt af hensyn til projektet nævnt i § 1. Såfremt tilbagekaldelsen udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den berørte. Sager herom behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

I § 13 foreslås det, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 11 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 12 fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Samt i § 14, hvor det foreslås, at transportministeren bemyndiges til for Udviklingsselskabet By & Havn I/S ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af projektet nævnt i § 1.

Forslaget medfører, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal afholde alle omkostningerne i forbindelse ekspropriationerne i §§ 10 og 14, samt omkostningerne til erstatning i § 13.

Det foreslås i § 16, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S´ rettigheder og pligter samt det ejerskab, der udøves over projektet efter denne lov, kan udøves af et datterselskab ejet af udviklingsselskabet.

Bestemmelsen skal afspejle, at der pågår vurderinger af, hvorvidt der skal stiftes et særligt selskab, som skal stå for anlæg og den videre drift af Lynetteholm. Selskabet er imidlertid ikke stiftet, men vil være et datterselskab til Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Med den foreslåede § 16 vil et datterselskab ejet af Udviklingsselskabet By & Havn I/S kunne udøve de rettigheder og pligter, som efter loven er tillagt Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Det er forudsat i den politiske aftale af 25. oktober 2018 indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om Erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af Lynetteholmen, at der oprettes et nyt selskab, Lynetteholmen I/S, til at forestå anlæg af Lynetteholmen.

Selskabet er endnu ikke oprettet.

I stk. 1 foreslås det, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S afholder alle omkostninger forbundet med projektet nævnt i § 1.

Dog stiller Københavns Kommune garanti for udgiften til kystlandskabet på 400 mio. kr. Garantien udløses i det tilfælde, at de løbende driftsindtægter ikke kan opveje de samlede anlægsomkostninger over tid.

I stk. 2 foreslås det, at Københavns Kommune stiller en garanti for finansiering af etablering af den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

I forbindelse med forhandlingerne om budget for 2021 i Københavns Kommune blev der indgået en politisk aftale om den videre udvikling af Lynetteholm. En del af aftalen indeholder bl.a., Lynetteholm anlægges med et kystlandskab på ca. 60 hektar med rekreative faciliteter og natur. Københavns Kommune stiller garanti for finansiering af kystlandskabet svarende til 400 millioner kroner evt. i form af en finansiering af kystlandskabet i form af lån til Udviklingsselskabet By & Havn I/S, i forbindelse med anlægget heraf, så kystlandskabet kan indgå i anlægsloven. Kommunens udgifter til etablering af kystlandskabet er en del af projektet og kan holdes ude af anlægsloftet. Eventuelle lån fra Københavns Kommune til By & Havn forrentes med en rente, som svare til et tiårigt stående Kommunekreditlån med fornyelse hvert tiende år. Renten kan dog ikke blive negativ.

Med § 17 fastslås det derfor, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S står for finansieringen af Lynetteholm bortset fra udgifterne til kystlandskabet, som Københavns Kommune vil skulle afholde i tilfælde af at de løbende driftsindtægter ikke kan opveje de samlede anlægsomkostninger over tid.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynetteholm om, at udpegede vejstrækninger ikke må benyttes til transport af jord, herunder på bestemte tidspunkter af døgnet.

Forslaget indebærer, at kommunen via frivillige aftaler med de jordleverandører, som skal levere jord til det nye nyttiggørelsesanlæg Lynetteholmen, kan sikre, at særligt udpegede vejstrækninger i kommunen ikke benyttes til jordtransporter. Dermed har kommunen et redskab til at tilrettelægge trafikafviklingen i byen på en sådan måde, at visse konkrete vejstrækninger, som findes uegnet til den tunge jordtransport f.eks. pga. øvrig tæt trafik, hensyn til bløde trafikanter m.v., ikke benyttes. Som led heri kan kommunen også indgå aftaler om, at konkrete vejstrækninger ikke benyttes til jordtransport på bestemte tidspunkter af dagen, f.eks. i myldretiden af hensyn til øvrige trafikanter, trængsel m.v.

Der vil være tale om frivillige aftaler, som jordleverandørerne ikke vil være forpligtet til at indgå. Endvidere er det en forudsætning, at Københavns Kommune kun kan indgå aftaler i forhold til kørsel af særlige ruter i Københavns Kommune. Det vil være i strid med hensigten, såfremt Københavns Kommune indgår aftaler, som de facto betyder, at transporten overvejende sker på vejnettet i andre kommuner. Det påhviler endvidere kommunen selv at sikre, at eventuelle aftaler er i overensstemmelse med relevant lovgivning, herunder konkurrenceregler, statsstøtteregler, miljøundersøgelsesregler m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynetteholm om, at udpegede ruter i Københavns Kommune skal benyttes til transport af jord, herunder på bestemte tidspunkter af døgnet.

Forslaget indebærer, at kommunen via frivillige aftaler med de jordleverandører, som skal levere jord til det nye nyttiggørelsesanlæg Lynetteholmen, kan sikre, at leverandørerne bruger bestemte ruter gennem byen frem til nyttiggørelsesanlægget. Til forskel fra den foreslåede hjemmel i nr. 1, hvor der alene indgås aftaler om bestemte vejstrækninger, får kommunen her mulighed for at tilrettelægge jordtransportruter hele vejen frem til Lynetteholmen. Med bestemmelsen kan kommunen også indgå aftaler om, at jordtransportruterne kun skal benyttes på bestemte tidspunkter af dagen, således at det øvrige vejnet i kommunen kan benyttes i øvrige tidsrum. Dermed kan kommunen tilrettelægge de transportruter gennem byen, som medfører færrest gener for borgere og virksomheder, og som tager hensyn til trafiksikkerhed, minimere støv, støj m.v.

Der vil være tale om frivillige aftaler, som jordleverandørerne ikke vil være forpligtet til at indgå. Det påhviler endvidere kommunen selv at sikre, at eventuelle aftaler er i overensstemmelse med relevant lovgivning, herunder konkurrenceregler, statsstøtteregler, miljøundersøgelsesregler m.v. Det vil være i strid med hensigten, såfremt Københavns Kommune indgår aftaler, som de facto betyder, at transporten overvejende sker på vejnettet i andre kommuner.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynetteholm om, at transport af jord generelt ikke må ske på bestemte tidspunkter af døgnet i Københavns Kommune.

Med bestemmelsen kan kommunen indgå aftaler med jordleverandørerne om, at kommunens veje generelt ikke benyttes til jordtransporter til nyttiggørelsesanlæg Lynetteholmen i bestemte tidsrum af dagen. Det kunne f.eks. være på de tidspunkter af dagen, hvor det kommunale vejnet er hårdest belastet af myldretidstrafik.

Der vil være tale om frivillige aftaler, som jordleverandørerne ikke vil være forpligtet til at indgå. Det påhviler endvidere kommunen selv at sikre, at eventuelle aftaler er i overensstemmelse med relevant lovgivning, herunder konkurrenceregler, statsstøtteregler, miljøundersøgelsesregler m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynetteholm om, at transport af jord foretages med pramme.

Efter forslaget får kommunen adgang til at indgå aftaler om at erstatte jordtransport på vej med jordtransport via pramningsløsninger. Der vil være tale om frivillige aftaler, som jordleverandørerne ikke vil være forpligtet til at indgå. Det påhviler endvidere kommunen selv at sikre, at eventuelle aftaler er i overensstemmelse med relevant lovgivning, herunder konkurrenceregler, statsstøtteregler, miljøundersøgelsesregler m.v.

I stk. 2 foreslås det, at Københavns Kommune i forbindelse med aftaleindgåelsen efter det foreslåede stk. 1 kan forpligte sig til at dække de dokumenterede meromkostninger, som den frivillige aftale påfører jordleverandøren.

Københavns Kommune må kun forpligte sig til at dække de dokumenterede meromkostninger. Med meromkostninger menes her, de yderligere omkostninger, som en frivillig aftale om f.eks. at benytte bestemte ruter gennem byen, påfører jordleverandørerne set i forhold til, at leverandøren kørte den korteste eller hurtigste vej gennem byen. Indebærer en frivillig aftale således, at leverandøren kommer til at transportere jord ad veje eller via pramme, som påfører leverandøren en længere rute eller mere transporttid, kan kommunen dække meromkostningerne herved. Hermed stilles leverandøren økonomisk som om, aftalen ikke var indgået. Endvidere vil Københavns Kommune i sin administration heraf skulle sikre sig, at betalingen ikke vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler statsstøtte, konkurrenceregler m.v.

Kommunens udgifter til transportløsningen er en del af projektet og kan holdes ude af service og/eller anlægsloftet.

Miljøbeskyttelsesloven finder anvendelse på al virksomhed, som gennem faste, flydende eller luftformige stoffer kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Loven finder endvidere bl.a. anvendelse på rystelser og støj, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Den, der påbegynder eller udøver en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå forurening, og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. miljøbeskyttelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt.

Der er i medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 10, ved bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøaktivitetsbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om anmeldelse af visse midlertidige aktiviteter, om forebyggelse og imødegåelse af forurening m.v. Reglerne omfatter bl.a. bygge- og anlægsarbejder, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1. Anmeldelsen skal fremsendes til kommunalbestyrelsen og skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og nattetimer, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 3. pkt. Endvidere kan kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår for eller nedlægge forbud mod aktiviteten, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af bekendtgørelsens § 20, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan, eventuelt inden for nærmere angivne geografiske områder i kommunen, udstede lokale forskrifter om de i § 2, stk. 1, anførte midlertidige aktiviteter. Sådanne forskrifter kan indeholde krav om, at aktiviteterne skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, før de påbegyndes.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har den 15. december 2016 vedtaget en forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune.

Det følger af forskriftens § 2, stk. 1, at forskriften gælder ved midlertidigt offentligt og privat bygge- og anlægsarbejde, fx nybyggeri, nedrivning og renovering af bygninger, vejarbejde og sporarbejde. Af § 2, stk. 2, fremgår det, at forskriften omfatter støj-, vibrations eller støvfrembringende aktiviteter i forbindelse med midlertidigt bygge og anlægsarbejde. Af § 2, stk. 3, følger det, at ved midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter forstås aktiviteter, som foregår over en kortere periode. Endelig følger det af § 2, stk. 4, at Center for Miljøbeskyttelse afgør i tvivlstilfælde, hvad der henregnes til midlertidigt bygge- og anlægsarbejde.

Det følger af forskriftens § 3, stk. 1, at udførende entreprenør skal overholde grænseværdierne for støj fra bygge og anlægsarbejder, jf. bilag A. Af stk. 2 fremgår det, at særligt støjende aktiviteter jf. § 8 er undtaget for grænseværdierne for støj i bilag A, men er omfattet af bestemmelser om begrænsede arbejdstider, jf. § 8.

Af forskriftens § 8 følger det, at Særligt støjende aktiviteter kun må finde sted på hverdage mandag til fredag kl. 08.00-17.00. Særligt støjende aktiviteter er 1) nedramning af spuns, pæle eller lignende, 2) etablering af slidsevægge, sekantpæle eller jordankre, 3) skærende og slibende aktiviteter, f.eks. betonskæring, asfaltskæring, metalskæring eller lignende, 4) betonnedbrydning, og 5) tilsvarende særligt støjende aktiviteter.

Af stk. 2 følger det, at Center for Miljøbeskyttelse afgør i tvivlstilfælde, hvad der er særligt støjende aktiviteter.

I det omfang at et anlægsarbejde ikke er omfattet af den lokale forskrift, følger det af miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1, at hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er udstedt med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, jf. lovens § 65, stk. 2, nr. 1 og 2. Hvis der er tale om afgørelser, som er truffet af miljøministeren, videresender kommunen sagen til ministeren, der træffer afgørelse i sagen, jf. lovens § 65, stk. 4.

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68.

Det foreslås i § 19, at Københavns Kommune fører tilsyn med overholdelsen af miljøbeskyttelseslovens regler for støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlægget af Lynetteholms perimeter på søterritoriet.

Anlæg af halvøen Lynetteholm vil utvivlsom medføre bl.a. støjgener, som ikke er der i dag. Herunder vil en del af arbejdet blive udført på søterritoriet i Københavns Havn i forbindelse med etableringen af perimeteren. Men herudover vil der bl.a. også være anlæg af modtageanlægget på Refshaleøen og etablering af adgangsvejen fra Prøvestenen via Kraftværkshalvøen.

For at sikre klarhed over hvem der er tilsynsmyndighed for støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlægget af perimeteren på søterritoriet er det vurderet mest hensigtsmæssigt, at det skrives ind i anlægsloven, at Københavns Kommune vil være tilsynsmyndighed for støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlægget af perimeteren på søterritoriet.

Lovforslaget indeholder ikke nogen fravigelser af miljøbeskyttelseslovens regler for støj, vibrationer, støv og lugtgener i anlægsfasen, hvorfor anlægsfasen af Lynetteholm skal overholde de almindelige regler i miljøbeskyttelsesloven.

I forhold til støj vil det være op til Københavns Kommune at vurdere om, og i så fald i hvilket omfang, at anlægsdelen af projektet vil være omfattet af kommunens lokale støjforskrift. Er det ikke tilfældet, vil støj skulle reguleres i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 42.

Det foreslås i stk. 1 at transportministeren fører tilsyn med, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S overholder bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør heraf samt afgørelser truffet i medfør heraf.

Efter forslaget til § 5 fraviges en række regler inden for forskellige sagsområder af relevans for projektet. Hermed sikres det, at bygherre med vedtagelse af lovforslaget får en samlet tilladelse til at gennemføre projektet. Hermed træder anlægsloven i stedet for en række administrative tilladelser, som ville skulle have været indhentet efter de almindelige regler. Fravigelserne efter den foreslåede § 5 betyder også en fravigelse af de tilsynsforpligtelser, som er indeholdt i de fravegne bestemmelser. Med henblik på at sikre bygherre et ensartet tilsyn fastslås det med § 20, at tilsynsforpligtelsen efter anlægsloven, herunder inden for de fravegne bestemmelser efter det foreslåede § 5, samles hos transportministeren.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har således ved udførelsen af projektet ansvaret for at sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet samt implementeringsredegørelsen, jf. den foreslåede § 3. Transportministerens tilsynsopgave efter stk. 1 omfatter det overordnede tilsyn med, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S overholder disse forpligtelser som anlægsmyndighed for projektet nævnt i § 1.

Særligt om ændringer og udvidelser af projektet bemærkes, at det følger af lovforslagets § 4, at ændringer eller udvidelser kræver en tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Tilsynet efter stk. 1 omfatter desuden tilsyn med overholdelsen af afgørelser, som træffes i medfør af lovforslagets § 6, hvorefter transportministeren kan overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i en konkret sag (call-in).

Transportministeren har som tilsynsmyndighed pligt til at reagere på henvendelser fra borgere og myndigheder, som finder, at loven, afgørelser efter loven eller eventuelle vilkår i sådanne afgørelser ikke overholdes. Der vil dog være tilfælde, hvor et ulovligt forhold er af så underordnet betydning, at ministeren ikke har pligt til at reagere. Grænsen for, hvornår et forhold er af underordnet betydning, ligger ikke fast og vil variere afhængigt af, hvilken type af miljømæssige indvirkninger på omgivelserne m.v., der konkret er tale om.

Det er intentionen, at transportministeren delegerer kompetencen til at føre tilsyn med projektet til de myndigheder, som har specifikke faglige forudsætninger herfor. Det betyder f.eks., at Kystdirektoratet efter hensigten vil få tilsynsopgaven med uddybning af sejlrenden. Det forudsættes, at de myndigheder, som får kompetence til at føre tilsyn med projektet efter anlægsloven, tilrettelægger tilsynet, således at mindst indgribende foranstaltninger bringes i anvendelse først, hvorefter intensiteten af tilsynsmidlerne kan øges om nødvendigt; typisk hvis bygherre ikke imødekommer krav fra tilsynet. Det betyder, at tilsynsmyndighederne i første række går i dialog med bygherre om forhold, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse ikke er i overensstemmelse med loven mv. Tilsynsmyndighederne kan i denne indledende fase henstille og indskærpe bestemte forhold over for bygherren såvel mundtligt som skriftligt. Bringes forholdet fortsat ikke i orden kan vil tilsynsmyndigheden efter den foreslåede § 22 kunne udstede påbud til bygherre. I sidste ende vil tilsynsmyndigheden kunne beslutte at politianmelde forholdet mhp., at bygherre pålægges en bødestraf efter den foreslåede § 23. Hertil kommer, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S er underlagt det tilsyn, som ejerne af selskabet fører, dvs. Københavns Kommune og staten. Der vil også i regi af dette tilsyn være mulighed for at tage udførelsen af projektet op til drøftelse med henblik på at sikre, at selskabet overholder alle relevante krav.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt ved de almindelige tilsynsregler i lovgivningen. I det omfang regler i plan-, natur- og miljølovgivningen m.v. ikke er udtrykkeligt fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov og dermed fortsat gælder for projektet, vil der i medfør af disse regler kunne træffes en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser m.v. over for Udviklingsselskabet By & Havn I/S. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen i forhold til de regler, som ikke er fraveget, og i forhold til konkrete afgørelser truffet af statslige og kommunale myndigheder efter disse regler.

Det foreslås i stk. 2, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse af tilsyn efter det foreslåede stk. 1.

Det er i udgangspunktet hensigten at føre tilsynet på baggrund af den ramme, der er beskrevet direkte i anlægsloven, dvs. dialog, herunder henstillinger eller indskærpelser, påbud og i sidste ende evt. politianmeldelse. I et projekt som Lynetteholmen, der strækker sig over en længere tidsperiode, kan der dog blive behov for, at den nærmere tilrettelæggelse og udførelse af det tilsyn, som skal udføres i medfør af anlægsloven, reguleres nærmere i en bekendtgørelse. Transportministeren kan således med den foreslåede bemyndigelseshjemmel fastsætte detaljerede regler for tilsynsmyndighedernes forpligtelser og kompetencer, således at der til enhver tid under projektets udførelse kan opretholdes et effektivt tilsyn. Sådanne regler skal i sagens natur ligge inden for rammerne af anlægsloven.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet, en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister eller Københavns Kommune til at udøve de beføjelser, som er tillagt ministeren i denne lov.

Det er intentionen, at transportministeren delegerer kompetencen til at føre tilsyn med projektet til de myndigheder, som har specifikke faglige forudsætninger herfor. Det betyder f.eks., at Kystdirektoratet efter hensigten vil få tilsynsopgaven med uddybning af sejlrenden og Miljøstyrelsen med klapning.

I stk. 2 foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed, som ministeren har henlagt beføjelser til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan udstede påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at gennemføre projektet som nævnt i § 1 inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet samt implementeringsredegørelsen, jf. den foreslåede § 3.

Da der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, skal denne leve op til forvaltningsloven regler. Det er hensigten, at kompetencen til at udstede påbud delegeres sammen med delegation af selve tilsynsrollen, jf. den foreslåede § 21. I praksis vil det således være den relevante tilsynsmyndighed, som evt. udsteder påbud som led i tilsynsindsatsen.

Det forudsættes, at tilsynsmyndighedens tilrettelægger tilsynet således, at de mindst indgribende tilsynsmidler bringes i anvendelse først og øges om nødvendigt, f.eks. hvis bygherren ikke imødekommer krav. Det forudsættes således, at tilsynsmyndigheden forud for udstedelsen af et påbud går i dialog om bestemte forhold, herunder enten mundtligt eller skriftligt henstiller eller indskærper bestemte forhold, før der udstedes et påbud.

Tilsynsmyndigheden kan i sidste ende beslutte at politianmelde bygherre, såfremt et udstedt påbud ikke overholdes, jf. den foreslåede § 23.

Det foreslås i stk. 2, at transportministeren kan udstede et påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at overholde vilkår fastsat i afgørelser truffet i medfør af lovens § 4.

Det betyder, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S – i tilfælde af at selskabet ikke overholder vilkår fastsat i afgørelser med supplerende tilladelser til projektændringer – kan meddeles påbud om, at vilkårene skal overholdes. Også i forhold til disse påbud forudsættes det, at tilsynsmyndigheden, som i praksis primært vil være Trafikstyrelsen, idet styrelsen giver tilladelse efter den foreslåede § 4, går i dialog m.v., før der udstedes påbud. Manglende overholdelse af påbud udstedt efter denne bestemmelse kan i sidste ende anmeldes til politiet og straffes med bøde, jf. den foreslåede § 23.

Det foreslås i stk. 3, at transportministeren kan udstede påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at foretage sådanne tilpasninger af gennemførelsen af projektet nævnt i § 1, som er nødvendige for at overholde de nationale krav, EU-retlige krav eller internationale forpligtelser, der varetages ved dispensationer og tilladelser efter bestemmelserne nævnt i § 5, stk. 1.

I medfør lovforslagets § 5, stk. 1, vil Udviklingsselskabet By & Havn I/S ikke skulle indhente administrative tilladelser eller dispensationer efter de bestemmelser, som er opregnet i bestemmelsen. Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil herefter skulle varetage hensynene bag bestemmelserne, jf. § 5, stk. 3.

Som det følger af forslaget til § 20, stk. 1, er det transportministeren, som fører tilsyn med, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S overholder bestemmelserne i loven. Det betyder, at i det omfang der er sket en fravigelse fra anden lovgivning, vil det være transportministeren, som fører tilsyn med overholdelsen i stedet for de almindelige tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med overholdelsen af en administrativ tilladelse. Transportministeren kan i medfør af lovforslagets § 21, stk. 1, bemyndige en anden myndighed til at føre tilsynet.

I det omfang at der ikke er fraveget en hjemmel om tilladelse eller dispensation i medfør af § 5, stk. 1, gælder de almindelige regler om, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal indhente en godkendelse eller dispensation, før de kan foretage sig det givne. I den situation vil anlægsloven ikke fravige de almindelige tilsynsregler.

Det kan – særligt henset til projektets tidsmæssige udstrækning – ikke afvises, at der efter anlægslovens vedtagelse vil opstå nye nationale krav, EU-retlige krav eller andre internationale forpligtelser, f.eks. på miljøområdet, som samtidig ligger inden for rammerne af de regler, som fraviges med det foreslåede § 5, stk. 1, og som udførelsen af projektet vil skulle leve op til.

For at sikre et retligt grundlag for, at et langvarigt projekt som dette løbende opfylder de til enhver tid gældende miljøkrav m.v., vurderes det hensigtsmæssigt, at der er en eksplicit hjemmel til, at transportministeren kan udstede påbud til Udviklingsselskabet By & Havn I/S om at foretage sådanne tilpasninger af gennemførelsen af projektet nævnt i § 1, stk. 1, som er nødvendige for at overholde de nationale krav, EU-retlige krav eller internationale forpligtelser, der varetages ved dispensationer og tilladelser efter bestemmelserne nævnt i § 5, stk. 1.

Påbuddet kan ikke indeholde et generelt krav om, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal overholde gældende ret. Påbuddet skal derimod påbyde Udviklingsselskabet By & Havn I/S, at de skal foretage tilpasninger af projektet, som kan være med til at sikre, at de kan overholde nationale krav, EU-retlige krav eller internationale forpligtelser. Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil i den forbindelse skulle vurdere, om tilpasninger af projektet medfører sådanne ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til skade for miljøet, at det skal anmeldes til Trafikstyrelsen i medfør af lovens § 4.

Et eksempel kan være, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S lever op til de vilkår, der følger af implementeringsredegørelsen, og som er fastsat ud fra krav, der gælder i dag. Viser det sig i fremtiden, at overholdelsen af disse vilkår ikke er tilstrækkelige til at overholde nye krav, vil tilsynsmyndigheden i sidste ende kunne påbyde, at foretage sådanne tilpasninger af gennemførelsen af projektet nævnt i § 1, stk. 1, som er nødvendige for at overholde nye krav.

Det er en forudsætning for anvendelsen, at det er vurderet, at nærværende lov har fraveget anden tilsynskompetence, og det dermed er tilsynskompetencen i nærværende lov, som gælder.

Transportministeriet antager, at anvendelsen af bestemmelsen vil være minimal, da det lægges til grund, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S løbende vil sikre sig, at de overholder gældende ret, herunder også i de tilfælde, hvor der opstår nye, f.eks. miljøretlige, krav efter anlægslovens vedtagelse. Det vil i den situation være op til Udviklingsselskabet By & Havn I/S at vurdere, om overholdelse af nye krav vil medføre, at der skal gennemføres projektændringer, som vil være anmeldelsespligtige i medfør af forslaget til § 4. Herefter forestår Trafikstyrelsen myndighedsbehandlingen mhp. at udstede supplerende tilladelse.

I praksis antages det, at der løbende vil være en dialog med bygherre herom som led i tilsynsindsatsen, således at bygherre løbende kan vurdere, om der er behov for at indrette anlæg og drift af projektet i overensstemmelse med nye krav og i sidste ende igangsætte evt. projektændring efter den foreslåede § 4.

Det foreslås i stk. 1, at overtrædelse af § 4, stk. 1, eller manglende efterkommelse af påbud udstedt efter § 22, stk. 1-3, straffes med bøde.

Lovforslagets § 3 regulerer, at projektet skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet samt implementeringsredegørelsen. Lovforslagets § 4, stk. 1, regulerer, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal anmelde ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til skade for miljøet, til Trafikstyrelsen.

I stk. 2 foreslås det, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Det er den juridiske person Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som med forslaget bliver ansvarlig for anlæg af Lynetteholm.

Forslaget sikrer, at der er hjemmel i anlægsloven til at straffe en juridisk person, såfremt denne ikke anmelder en ændring eller udvidelse af projektet.

I stk. 3 foreslås det, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Med stk. 1, foreslås det, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal være anlagt seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.

Den foreslåede stk. 2, indebærer, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020 (herefter retsplejeloven). Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Aarhus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.