Det foreslås i stk. 1, at kulturministeren bemyndiges til at gennemføre et anlægsprojekt på og omkring Nyborg Slot.

Efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 bemyndiges kulturministeren til at anlægge en ny nordfløj.

Nordfløjen foreslås opført i et udtryk, der er tilpasset stedet og kan indrettes som formidlings- og museumsbygning. Bygningen forbindes med Vagttårnet og Kongefløjen via stålbroer, herunder af hensyn til at skåne Vagttårnet og Kongefløjen.

Efter den foreslåede bestemmelses nr. 2 bemyndiges kulturministeren til at anlægge en partiel ringmur mod øst og mod syd.

Ringmuren foreslås placeret der, hvor arkæologiske udgravninger har påvist, at der siden borgens begyndelse i middelalderen har været opført et omkransende forsvarsværk i teglsten.

Ringmuren skal fysisk afgrænse Slotsgården, der i dag har delvis åbne sider mod nord, syd og øst. Derved kædes ringmuren, Kongefløjen og Vagttårnet sammen og danner tilsammen en lukket gård.

Efter den foreslåede bestemmelses nr. 3 bemyndiges kulturministeren til at fjerne den gamle bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen og etablere en ny bro i stedet for den gamle.

Brodækket forventes at være tre meter bredt og udført som en stålbjælkebro. Broens fulde længde ud fra centerlinje forventes at blive 61 meter. På Biblioteksholmen vil den nye bro forbindes med en stiforbindelse til den eksisterende sti fra Nyborg Bibliotek.

Efter den foreslåede bestemmelses nr. 4 bemyndiges kulturministeren til at restaurere og forhøje Vagttårnet midt på den østlige fløj.

Forhøjelsen skal gøre det muligt at visualisere borganlægget og forstå borgens funktion - både set fra jorden og oplevet fra platformen på toppen, hvor man som gæst kan skue ud over byen, fjorden og bæltet.

Det er forventningen, at tårnet forhøjes med ca. 9 meter, så det samlet set får en højde på 17,1 meter set fra Slotsgården og 18,5 meter set fra Biblioteksholmen. Det er hensigten, at forhøjelsen skal virke naturligt sammenhængende med det eksisterende murværk, men det vil samtidig være let at skelne nyt fra gammelt.

Det foreslås, at udformning af forhøjelsen tager udgangspunkt i tårnets ældre skikkelse, der ifølge kilder fremstod med en betydelig højde, så de historiske spor synliggøres som en del af den arkitektoniske oplevelse.

Det foreslås, at murværket i den murede forhøjelse af tårnet vil få selvstændige kvaliteter, og der vil være tydelig adskillelse af nye murværk og den fredede bygning.

Efter den foreslåede bestemmelses nr. 5 bemyndiges kulturministeren til at bearbejde landskabet på Slotsholmen og brinkerne omkring slottet, herunder regulere beplantningen og etablere en slotsgård.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger og til lovens bilag 1.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i stk. 1.

Som anlægsmyndighed vil Kulturministeriet være forpligtet til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af habitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn vil der gennem loven blive iværksat afværgeforanstaltninger bl.a. for i nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for habitattyperne, arterne og bestandene.

I miljøkonsekvensrapporterne er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som vil blive iværksat. Andre mulige afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporterne, vil kunne blive identificeret i forbindelse med projektets gennemførelse. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporterne, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet. Såfremt det ikke er muligt at foretage tilstrækkelige undersøgelser, vil forsigtighedsprincippet skulle bringes i anvendelse.

For en sammenfatning af de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger henvises til punkt 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 1, stk. 2, vil ikke i sig selv medføre, at de omtalte anlæg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser, dispensationer eller vurderinger i henhold til anden lovgivning, medmindre anden lovgivning er fraveget eksplicit ved denne lov, jf. lovforslagets § 4.

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at henvise til bilag 1-3, der indeholder kort over anlægsprojektet, der er nævnt i stk. 1. Kortet på bilag 1 viser projektets delelementer og deres betegnelse. Kortet på bilag 2 viser projektområde, fredede bygninger, areal for både fortidsmindebeskyttelsen og fredede bygninger, areal for beskyttet fortidsminde og beskyttelseslinjer for beskyttet fortidsminde. Endelig viser kortet på bilag 3 projektområde. § 3-beskyttede søer og § 3-beskyttede vandløb efter naturbeskyttelsesloven.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), at vedkommende minister fastsætter, hvem der er myndighed for behandling af projekter, der vedtages i enkeltheder ved lov.

Det fremgår af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 17, stk. 7, at bestemmelsen angår de tilfælde, hvor en anden end transportministeren fremsætter forslag til en anlægslov, der omhandler projekter omfattet af bilag 1 eller 2, og som vedtages i enkeltheder ved det pågældende lovforslag, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, side 81.

Anlægsprojektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 punkt 10 b om anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.

Det foreslås i § 2, at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Kulturministeren vil blive bemyndiget til at gennemføre projektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1-3, og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, dvs. miljøkonsekvensvurderingerne.

Anlægsloven vil være den samlede tilladelse for kulturministeren til at igangsætte projektet. Anlægsloven træder således i stedet for den administrative tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler. Ved meddelelse af en tilladelse efter de almindelige regler ville det være en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i miljøkonsekvensvurderingerne, og således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af redegørelsen.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2 vil have et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af projektet. I henhold til denne bestemmelse vil det således påhvile kulturministeren at udføre anlægsarbejdet på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet, indebærer bestemmelsen i § 2 ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette i anlægsfasen sker i overensstemmelse med VVM-reglerne og inden for rammerne af lovens § 1. Lovforslaget vil heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige konsekvenser end dem, som er beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst i loven, vil i så fald skulle vurderes i overensstemmelse med VVM-reglerne.

Hvis der måtte blive behov for at ændre projektet efter lovens vedtagelse, skal miljøvurderingslovens procedure for ændringer iagttages. Sådanne ændringer vil således kunne godkendes administrativt af VVM-myndigheden inden for den overordnede bemyndigelse i § 1.

Kulturministeriet vil være VVM-myndighed for eventuelle ændringer og udvidelser af projektet, der forudsættes ansøgt af Slots- og Kulturstyrelsen som forventet bygherre. En ansøgning om eventuelle ændringer og udvidelser vil således skulle gives til Kulturministeriet, som vil tage stilling til, om der vil skulle gennemføres yderligere miljøvurderinger inden ændringerne eller udvidelserne kan tillades.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 og punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af anlægsprojektet.

De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den almindelige kultur-, plan-, natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, museumsloven og planloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer, herunder bestemmelser om spildevand, vandløb, beskyttelseslinjer for vandløb, beskyttelseslinjer for fortidsminder og regulering af vandløb samt bestemmelser i tilfælde af forekomst af fortidsminder.

Nyborg Slot og Nyborg Slotsholm er et beskyttet fortidsminde efter museumsloven, og

Kongefløjen og Vagttårnet har status som fredede bygninger efter bygningsfredningsloven. Nyborg Volde, herunder befæstningsanlægget med græsklædte og beplantede jordvolde, har status som fredede umiddelbare omgivelser til disse bygninger efter bygningsfredningsloven.

Det foreslås i stk. 1, at anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller tilladelse efter § 28, stk. 1, og stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven, § 65, stk. 1-3, naturbeskyttelsesloven, eller § 17 i vandløbsloven.

Bestemmelsen indebærer, at kulturministeren vil blive undtaget fra at indhente dispensation og tilladelse efter de nævnte bestemmelser i stk. 1 ved gennemførelsen af anlægsprojektet.

Forslaget har til formål at regulere forholdet mellem anlægsloven og de anførte regler, der stiller krav om dispensation eller tilladelse m.v. inden foretagelse af fysiske dispositioner i beskyttede områder.

Selvom anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller tilladelse efter de anførte regler, skal det stadig sikres i anlægsprojektet, at hensynene til miljøbeskyttelse efter EU-retlige forpligtelser fortsat iagttages, herunder i forhold til regulering af vandløb.

De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, vil stadig finde anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse og straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade i de respektive love. Forslaget til § 4 finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørelser, herunder afgørelser vedrørende tilsyn, håndhævelse og straf vedrørende anlægsprojektet, truffet efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte love vil det skulle lægges til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal vis, når anlægsprojektet er gennemført. Hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område, en fredet bygning eller et naturområde, vil de sædvanlige regler finde anvendelse.

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne om kommune- og lokalplaner i planloven, kapitel 3 i bygningsfredningsloven, samt kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.

Lovforslaget vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet vil derfor ikke kræve fysisk planlægning efter planloven. Det vil derfor heller ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at det ikke er nødvendigt at indhente en dispensation fra kulturministeren, hvis der skal udføres aktiviteter, der strider mod f.eks. forbuddet mod at ændre tilstanden af fortidsminder. Dog forventes hensyn bag museumsloven så vidt muligt søgt varetaget af kulturministeren under anlægsprojektet.

Den foreslåede § 3, stk. 2, indebærer endvidere, at der ikke i forbindelse med projektets berøring af fredede dele vil skulle ansøges om tilladelse til arbejder hos kulturministeren. Dette vil dog ikke medføre, at arbejdet ikke vil blive udført med respekt for fredningen og det forventes, at hensynene bag bygningsfredningsloven vil blive søgt varetaget af kulturministeren.

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages under gennemførelsen af anlægsprojektet af kulturministeren efter denne lov.

Selv om lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, vil indebære, at dele af den almindelige kultur-, plan-, natur- og miljølovgivning m.v. fraviges, vil hensynene bag disse regler stadigvæk blive varetaget i projektet ved, at kulturministeren ved udførelsen af projektet vil skulle overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser. Bestemmelsen vil således samlet sikre en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser efter stk. 1 og 2.

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Efter § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024 med senere ændringer, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det følger af styrelseslovens § 48, stk. 3, at tilsynet viger, hvis der er særlige klage- eller tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb eller regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf fraviges. Klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med arbejder til brug for anlæggelsen af Nyborg Slot vil således ikke følge de normale regler i de respektive love, men afskæres.

Kommunens afgørelser vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom. Bestemmelsen vil også omfatte andre afgørelser efter de nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.

Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de nævnte love, hvor disse ikke er fraveget efter lovforslagets § 3, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet vil kunne indgå med betydelig vægt. Dette kriterie vil kulturministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen.

De miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten. Kommunalbestyrelsen bør tage udgangspunkt heri, når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive love.

Afskæring af klageadgangen vil alene gælde under anlægsfasen for Nyborg Slot og vil dermed ikke længere finde anvendelse, når projektet er anlagt, uanset om der herefter måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love. Anlægsfasen anses for at være afsluttet, når projektet tages i brug.

Der henvises til punkt 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til kulturministeren.

Ankestyrelsen, der normalt fører tilsyn med kommunerne, vil således ikke være kompetent til som tilsynsmyndighed at tage stilling til spørgsmål vedrørende anlægsprojektet, som kan påklages til kulturministeren, herunder de spørgsmål om kommunens sagsbehandling, som kan efterprøves af kulturministeren som led i klagesagsbehandlingen.

For så vidt angår kommunens tilsynspligt efter de love, der er nævnt i stk. 1, vil Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed fortsat have kompetence til at føre tilsyn med kommunens overholdelse af tilsynspligten.

Rammerne for Ankestyrelsens sagsrejsning fremgår af kommunestyrelsesloven § 48 a, hvorefter Ankestyrelsen selv beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Kulturministerens behandling af disse klagesager vil efter stk. 2 fortsat være reguleret af de nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, fortsat vil gælde. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil kulturministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.

Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet. For sager, der vedrører anlægsprojektet, bemyndiges kulturministeren med bestemmelsen til at kunne overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i enkeltsager efter lovene nævnt i stk. 1. Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in-sager), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter lovene nævnt i stk. 1.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne blive udnyttet, hvis en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Det kan være tilfældet, når behandlingen af en byggetilladelse eller anden tilladelse for projektet forsinkes væsentligt. Bestemmelsen kan endvidere være relevant med hensyn til stk. 2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.

Kulturministeren vil - ligesom efter stk. 2 - skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i de love, der er nævnt i stk. 1., idet hensynet til anlægsprojektet kan tillægges betydning, herunder hensynet til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, hvis det er muligt efter de pågældende love.

Såfremt kulturministeren beslutter at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Kulturministeren vil dog også kunne beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.

Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan pålægge kommunalbestyrelsen en pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug for en vurdering af forhold, der reguleres i lovene nævnt i stk. 1, inden for Nyborg kommune.

Bestemmelsen indebærer, at kulturministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter lovene nævnt i stk. 1, inden for Nyborg kommune til brug for ministerens behandling af klagesager eller call in-sager efter stk. 2 og 3.

Bestemmelsen skal sikre, at kulturministeren kan få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen har – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for kulturministerens behandling af sagen.

Bestemmelsen vil blive udmøntet på samme måde som miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne vil kunne forlanges afgivet i en bestemt form.

Det foreslås i § 5, at bestemmelserne i §§ 3 og 4 tilsvarende finder anvendelse på ændringer i anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.

Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at tilladte projektændringer og -udvidelser, herunder nye eller ændrede afværgeforanstaltninger, også kan gennemføres uden anvendelse af den i § 3 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i § 4 nævnte love tilsvarende er afskåret for afgørelser, som vedrører ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024 med senere ændringer. Ifølge retsplejelovens § 311, stk. 1, skal omkostninger forbundet med den konkrete sag skal betales af sagens parter, medmindre der er bevilget fri proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 31.

Det følger af retsplejelovens § 312, stk. 1, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det.

Det foreslås i stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der efter en vis periode ikke kan rejses sager ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil gælde ethvert søgsmål mod myndighederne, der vil forudsætte prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen vil ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at hvis der eksempelvis opstår et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tidspunkt ligger sidst.

Der henvises til punkt 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i retsplejeloven om, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal bestemmelsen ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med Århus-konventionens krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre, VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.