Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 indeholder en bemyndigelse af transportministeren til at anlægge en ca. 3 km lang 2. etape af Slagelse Omfartsvej. Endvidere foreslås, at transportministeren bemyndiges til at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 126 (rute 22), Næstved-Slagelse, mellem Vestmotorvejen og tilslutningen af 2. etape af Slagelse Omfartsvej ved Slagelse Landevej.
Der henvises til de almindelige bemærkninger og lovens bilag 1.
I den forbindelse skal det bemærkes, at transportministeren ved lov nr. 310 af 30. april 2008 nr. L64 (Lovforslag om omklassificering af visse veje, 2007-08, 2. samling) er bemyndiget til at nedklassificere den del af hovedlandvej 125/126 (rute 22), Kalundborg – Slagelse – Næstved, der forløber gennem Slagelse by på strækningen fra tilslutningen af omfartsvejens 1. etape på Kalundborgvej (ny hovedlandevej 127) og frem til krydset mellem Sdr. Ringgade og Vestmotorvejen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Endvidere foreslås i stk. 2, at erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
De ordinære ekspropriationer til vejanlægget vil ske med hjemmel i vejlovens § 43 og efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008. Ekspropriationerne ledes af Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne.
De ordinære ekspropriationer til vejanlæg af denne type kan normalt forventes gennemført 1½-3 år efter vedtagelsen af en anlægslov, da ekspropriationerne først kan gennemføres, når Vejdirektoratet har udarbejdet et detailprojekt, og ekspropriationskommissionen har afholdt de nødvendige besigtigelser og godkendt projektet.
Med forslaget vil transportministeren som nævnt få hjemmel til i særlige tilfælde at fremrykke ekspropriationstidspunktet for ejendomme, der berøres særligt indgribende af projektet. Ved »særligt indgribende« sigtes almindeligvis til en situation, hvor det vurderes, at der er stor sandsynlighed for, at den pågældende ejendom vil blive totaleksproprieret i forbindelse med projektet. Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af motorvejsplanerne, er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et særligt tilfælde være opfyldt, førend transportministeren kan ekspropriere de pågældende ejendomme på et tidspunkt forud for de ordinære ekspropriationer. Som eksempler på særlige tilfælde kan nævnes, at en fremrykket ekspropriation kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, eller at ejendommen ønskes overtaget af særlige personlige årsager, herunder sygdom, alder, familieforøgelse eller andre sociale forhold. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.
at anlægge en hovedlandevej fra Skælskørvej til Slagelse Landevej som anden etape af Slagelse Omfartsvej og
at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 126 (rute 22), Næstved-Slagelse, mellem Vestmotorvejen og tilslutningen af anden etape af Slagelse Omfartsvej ved Slagelse Landevej.
Stk. 2. Strækninger, der skal henholdsvis anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bilag 1.
Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Stk. 2. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.