Det foreslås, at det nye ankenævns navn er Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Ændringen er begrundet i, at der skal foretages en tidssvarende opdatering af ankenævnets virke. Eftersom det nuværende ankenævns sagsområder med årene er udvidet med specialpædagogisk støtte, specialundervisning og handicaptillæg, bør ankenævnets navn afspejle ankenævnets sagsområder.

Ankenævnet har opgaver som klageinstans for visse afgørelser, som træffes af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte og Statens Administration efter lov om statens uddannelsesstøtte, af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, samt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Det fremgår af den relevante materielle lovgivning, hvem der er klageberettiget.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at ankenævnet er uafhængigt af instrukser om den enkelte sags behandling og afgørelse. Bestemmelsen sikrer nævnets uafhængige status med hensyn til behandlingen og afgørelsen af de indbragte sager. I øvrigt hører nævnet i administrativ henseende, herunder med hensyn til bevillingsmæssige spørgsmål, under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Ankenævnet er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af bl.a. forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand og lov om behandling af personoplysninger. Desuden gælder officialprincippet, som indebærer, at ankenævnet har pligt til at oplyse sagens faktiske og retlige forhold i fornødent omfang, før det træffer afgørelse i en sag. Nævnet træffer endelig administrativ afgørelse i de sager, der rejses for nævnet, jf. § 7.

Ankenævnets behandling af en klage indebærer, at ankenævnet efterprøver afgørelsens retlige spørgsmål, hensigtsmæssighed (skønsudøvelsen) og faktiske omstændigheder.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at ankenævnet i lighed med det nuværende nævn sammensættes af en formand og to medlemmer. Ved beskikkelse af formand, medlemmer og stedfortrædere finder lov om ligestilling af kvinder og mænd anvendelse.

Ankenævnet træffer juridiske afgørelser, og sammensætningen af ankenævnet afspejler karakteren af de sager, som ankenævnet behandler, og sagsområdernes juridiske kompleksitet.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at ankenævnets formand derfor fortsat skal være dommer.

Udpegningen af formand sker ved, at der skal rettes henvendelse til Domstolsstyrelsen med anmodning om at få en dommer udpeget. Domstolsstyrelsen videresender anmodningen til den pågældende domstolsinstans. Det er således ikke muligt at rette direkte henvendelse til den dommer, der ønskes at skulle varetage hvervet som formand i nævnet.

Der skal indgås en ny dommeraftale mellem Domstolsstyrelsen og Den Danske Dommerforening om honorar til formanden og stedfortræderen for formanden, jf. § 8 i cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 om særskilt vederlag m.v. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at ankenævnets to medlemmer beskikkes efter indstilling, således at ét medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organisationer, der repræsenterer studerende, og ét medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organisationer, der repræsenterer uddannelsesinstitutioner. Det foreslås endvidere, at det ene af de to medlemmer skal have bestået juridisk kandidateksamen og have særligt kendskab til forvaltningsret. Det forudsættes hermed, at dette medlem har et indgående kendskab til forvaltningsret, herunder til praktisk forvaltningsret og konkret afgørelsesvirksomhed.

Hovedparten af de sager, der behandles af ankenævnet vedrører studerende på de videregående uddannelser.

De indstillingsberettigede organisationer, der for tiden repræsenterer de studerende, er Danske Studerendes Fællesråd, der har 22 medlemsorganisationer fordelt på hovedparten af de videregående uddannelser i Danmark, og MVU-netværket, der er et samarbejde mellem studenterorganisationerne for pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskestuderende.

De indstillingsberettigede organisationer, der repræsenterer uddannelsesinstitutioner, vil derfor være rektorforeninger på de enkelte videregående uddannelsesniveauer.

I praksis vil organisationerne indstille et antal kandidater (f.eks. 3-4), hvoraf den ene skal have bestået juridisk kandidateksamen og have kendskab til forvaltningsret. Når ministeren for forskning, innovation go videregående uddannelser anmoder de indstillingsberettigede organisationer om indstillinger, vil ministeren anmode organisationerne om, at de indstillede personer opfylder kravene i § 2, stk. 3.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser beskikker blandt de indstillede kandidater to ordinære medlemmer og to stedfortrædere. Ministeren kan ikke gå uden for denne kreds, men vil i sit valg ikke være bundet af en eventuel prioritering fra de indstillende organisationer.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at der for ankenævnets formand og hvert medlem beskikkes en stedfortræder. Stedfortræderne beskikkes efter de samme regler som for ankenævnets ordinære medlemmer. Det vil i praksis betyde, at der i forbindelse med henvendelsen til Domstolsstyrelsen tillige skal anmodes om udpegning af en kandidat til stedfortræder for formanden. Endvidere skal de indstillende organisationer i forbindelse med afgivelse af indstillinger tilkendegive, hvem der indstilles som ordinært medlem, og hvem der indstilles som stedfortræder.

Det er Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der vurderer, om de indstillede kandidater opfylder de opstillede kriterier.

Ankenævnets medlemmer honoreres efter cirkulære om særskilt vederlag mv.

Bestemmelsen i stk. 5 er en uændret videreførelse af praksis, hvorefter ankenævnets formand og medlemmer beskikkes for en 4-års-periode, og at genbeskikkelse kan finde sted.

Bestemmelsen i stk. 6 er en uændret videreførelse af praksis, hvorefter det i tilfælde af formanden, et medlem eller en stedfortræder udtræder før udløbet af beskikkelsesperioden, bliver der beskikket en ny formand, et nyt medlem eller en ny stedfortræder for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Det foreslås med bestemmelsen, at ankenævnet som det hidtidige ankenævn i afgørelse i sager om støtte til personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser tiltrædes af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer. Efter den gældende lovgivning drejer det sig om sager vedrørende handicaptillæg, specialpædagogisk støtte og specialundervisning.

Danske Handicaporganisationer (DH), som har 32 medlemsorganisationer og dækker alle typer funktionsnedsættelser, meddeler sekretariatet, hvem der udpeges til de enkelte sager. DH udpeger efter forslag fra medlemsorganisationerne normalt 3-4 personer for en 2-årig periode, der skiftes til at deltage i nævnets behandling af sager om støtte til personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. DH’s kriterier for udpegningen af personer er, at de selv har en funktionsnedsættelse og samtidig er i gang med en uddannelse eller netop har afsluttet denne, eller at man f.eks. er pårørende til en sådan person og dermed har et nært kendskab og erfaring fra arbejde med personer med en funktionsnedsættelse.

Der gives med bestemmelsen ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndigelse til at fastsætte en forretningsorden for ankenævnet.

Nærmere regler om ankenævnets kompetence og virksomhed fastsættes i forretningsordenen.

Endvidere vil sekretariatsbetjeningen af ankenævnet og sekretariatets opgaver blive fastlagt i forretningsordenen, herunder at sekretariatet er under nævnets instruktionsbeføjelse for så vidt angår sekretariatets opgaver. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vil fortsat varetage sekretariatsbetjeningen af ankenævnet.

Sekretariatets opgaver vil bl.a. være:

– Forberedelse af klagesager, som er indbragt for ankenævnet (hovedopgave).

– Journalisering af klagesager.

– Indkaldelse og forberedelse af nævnsmøder.

– Udarbejdelse af oplæg til retningslinjer for sekretariatsbetjeningen.

– Udarbejdelse af udkast til ankenævnets årsberetning.

– Etablering og drift af hjemmeside.

– Informering af offentligheden om ankenævnets virksomhed og afgørelser via ankenævnets hjemmeside og Retsinformation.

Inden ankenævnet kan behandle en klage, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, som hidtil vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage til ankenævnet normalt indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, sender myndigheden klagen til ankenævnet med en udtalelse.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at de nærmere regler om proceduren for indbringelse af klager til ankenævnet fastsættes i ankenævnets forretningsorden.

Det foreslås, at ankenævnet kun er beslutningsdygtigt, når formanden og medlemmerne eller disses stedfortrædere deltager i afgørelsen, jf. § 2, samt det udpegede sagkyndige medlem, jf. § 3.

Det foreslås i lighed med det nuværende ankenævn, at ankenævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og at formandens eller dennes stedfortræders stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Stemmelighed vil kun kunne opstå i sager, hvor nævnet tiltrædes af det sagkyndige medlem, jf. § 3.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at formanden eller dennes stedfortræder på ankenævnets vegne kan afvise at behandle en klage, hvis den ikke er indsendt rettidigt. Klagefristen for de pågældende sagstyper fastsættes i den øvrige lovgivning.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at formanden eller dennes stedfortræder på nævnets vegne indtil 6 måneder efter, at klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen, kan træffe afgørelse om, at der kan ses bort fra klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig, f.eks. dokumenteret sygdom og lign. Hvis formanden eller stedfortræderen for denne beslutter, at der skal ses bort fra klagefristen, forelægges klagesagen for nævnet til afgørelse.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at formanden eller dennes stedfortræder på nævnets vegne tillige træffer afgørelse i aktindsigtssager, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 4, og lov om offentlighed i forvaltningen § 15, stk. 3.

Afgørelser efter stk. 3-5 beror alene på en juridisk vurdering, og de vil derfor kunne afgøres af formanden eller dennes stedfortræder alene. Øvrige forvaltningsprocessuelle spørgsmål om f.eks. begrundelse og partshøring afgøres af ankenævnet.

Med denne bestemmelse foreslås det, at der som hidtil ikke er rekursadgang for ankenævnets afgørelser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, stk. 3-5, hvorefter formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse om at afvise en klage, som ikke er indgivet rettidigt, at se bort fra klagefristen, og at afgøre aktindsigtssager. Da formanden for ankenævnet og dennes stedfortræder skal være dommer, og da disse træffer afgørelse i retlige spørgsmål, findes dette at udgøre en tilstrækkelig garanti for klageren.

Det foreslås med bestemmelsen, at ankenævnet forpligtes til at informere offentligheden om ankenævnets virksomhed. Information om ankenævnets virksomhed vil fremadrettet ske via Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers hjemmeside på internettet.

Ankenævnet skal som led i sin informationsvirksomhed afgive en årlig beretning til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser om ankenævnets virksomhed, som offentliggøres på internettet. Endvidere offentliggøres ankenævnets forretningsorden og afgørelser af principiel karakter i anonymiseret form.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. april 2013.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at det nuværende ankenævn fortsætter sin funktion, indtil et nyt ankenævn er nedsat efter denne lov.

Med bestemmelsen i stk. 3, foreslås det, at adgangen for formanden eller dennes stedfortræder til at træffe afgørelse efter lovforslagets § 6, stk. 3-5, har virkning for klager, der indbringes for ankenævnet efter lovens ikrafttræden. En klage vil være omfattet af bestemmelsen, når den er indbragt i overensstemmelse med proceduren i lovforslagets § 5, stk. 1.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.