VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kendelser afsagt af en voldgiftsret i henhold til konventionen af 18. marts 1965 om bilæggelse af investeringstvister mellem stater og andre landes statsborgere har bindende virkning her i riget. Det samme gælder de i konventionens art. 53 nævnte afgørelser vedrørende fortolkning, revision eller ophævelse af tidligere afsagte kendelser.
Kendelser og afgørelser som nævnt i § 1, der går ud på betaling af penge, kan fuldbyrdes her i riget efter smme regler, som gælder for fuldbyrdelse af domme afsagt af danske domstole.
Stk. 2._ Fuldbyrdelse af en kendelse eller afgørelse kan dog ikke ske, hvis fuldbyrdelsen er udsat i henhold til konventionens art. 50-52. _
Begæring om fuldbyrdelse af de i § 2 nævnte kendelser og afgørelser indgives til fogden og skal være ledsaget af en udskrift af kendelsen eller afgørelsen, der er bekræftet af generalsekretæren for det internationale center til bilæggelse af investeringstvister, som er oprettet i henhold til konventionen. Fogden kan kræve, at der vedlægges en bekræftet oversættelse af kendelsen eller afgørelsen.
Det internationale center, formanden for og medlemmerne af centrets administrative råd, personer, der fungerer som forligsmænd, voldgiftsmænd eller som medlemmer af en komite nedsat i henhold til konventionens art. 52, samt embedsmænd og funktionærer ved centrets sekretariat har de immuniteter og privilegier, der er nævnt i konventionens kap. 1, afsnit 6. Det samme gælder personer, der deltager i forhandlinger i henhold til konventionen som parter, repræsentanter, rådgivere, advokater, vidner eller eksperter.
Loven træder i kraft den 1. januar 1968.
Stk. 2._ Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for øerne. _
Givet på Amalienborg, den 15. december 1967.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
/K. Axel Nielsen
Justitsmin. j. nr. L.A. 437/65. Folketindstid. 1967-68: 1424, 1841, 1911, 2005; A. 1705; C. 71.
Officielle noter
Ingen