Search for a command to run...
LBK nr 427 af 28/05/2001
Social- og Boligministeriet
Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 1, nævnte indskud, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til en almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede bolig.
Stk. 2. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1 nævnte indskud til
beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og
beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger.
Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud til
beboere i en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112, der nedlægges eller ombygges til amtskommunale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og
beboere, der visiteres fra en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112 til almene ældreboliger.
Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger.
Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter efter stk. 1-4 med to tredjedele.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune.
Stk. 7. Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.