Search for a command to run...
LBK nr 427 af 28/05/2001
Social- og Boligministeriet
Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger efter § 160 b finansieres med 80 pct. realkreditlån med en løbetid på 30 år og 20 pct. andelsindskud. By- og Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om lån som nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler ydelser på realkreditlånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.
Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på realkreditlån som nævnt i stk. 1 reguleres i overensstemmelse med § 129, dog udgør låntagers betaling 4,29 pct. p.a. af anskaffelsessummen. Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet og følger herefter ydelsen på lånet.
Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på realkreditlånet og låntagers betaling.
Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra realkreditlånets optagelse dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.
Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den samlede bebyggelse er finansieret med realkreditlån og 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen godtgør staten en andel af udgifterne hertil, jf. stk. 10.
Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.
Stk. 9. By- og boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelig lejeniveau.
Stk. 10. By- og boligministeren fastsætter størrelsen af den andel, der er nævnt i stk. 7.