(Udsættelse af afregningen af amtskommunernes og Frederiksberg
Kommunes finansieringsgaranti for 1994)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Tidspunkterne for afregningen for amtskommunerne og Frederiksberg Kommune af de beløb, der er nævnt i § 64 B i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, bestemmes af indenrigsministeren.
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, indsættes i § 25, stk. 4, efter »afdrag på hypotekbanklån«: »samt anden gæld til staten.«
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Christiansborg Slot, den 27. marts 1996
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Birte Weiss
Officielle noter
Ingen