Det foreslås med lovforslagets § 1, at der afholdes folkeafstemning den 1. juni 2022 om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Folkeafstemningen vil være bindende.

I overensstemmelse med afstemningsreglen i grundlovens § 42, stk. 5, stemmes der ved folkeafstemningen for og mod lovforslaget (om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet). Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Aftalepartierne er imidlertid enige om, at folkeafstemningens resultat bør respekteres uanset valgdeltagelsens størrelse. Regeringen finder derfor, at forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere stemmer mod lovforslaget, selvom et nej-flertal måtte udgøre mindre end 30 pct. af samtlige stemmeberettigede.

I medfør af folketingsvalglovens § 94, 2. pkt., vil folketingsvalglovens §§ 96-103 finde anvendelse på folkeafstemningen. Bestemmelserne indeholder bl.a. henvisninger til folketingsvalglovens kapitel 4 om valglister, valgkort og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på valgdagen og til lovens kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de modifikationer, der nødvendigvis følger af, at der er tale om en folkeafstemning og ikke et folketingsvalg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse hænger sammen med, at der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i den foreslåede bestemmelses stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

I den forbindelse bemærkes, at nærværende lovforslag har til formål i medfør af grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., at udgøre det retlige grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om lovforslaget om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Med henblik på at muliggøre at statsministeren hurtigst muligt i henhold til folketingsvalglovens § 95, stk. 3, kan bekendtgøre folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted, er det nødvendigt, at lovforslaget kan stadfæstes straks med henblik på, at det kan træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen. Behovet for hurtig stadfæstelse er også begrundet i et hensyn til, at myndighederne kan iværksætte fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med henblik på at kunne afvikle folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Det foreslås med lovforslagets § 3, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Da Færøerne og Grønland ikke er omfattet af Danmarks EU-medlemskab – bortset fra det forhold, at den særlige associeringsordning, som er nærmere fastsat i fjerde del af traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, finder anvendelse for Grønland – skal loven ikke gælde for disse dele af Riget.

Det betyder, at der ikke skal afholdes folkeafstemning om forslaget til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet på Færøerne og i Grønland.