. 1
Bestemmelsen indebærer en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan afholdes prøver og eksaminer i udlandet. Reglerne kan efter bestemmelsen fastsættes som led i regler om prøver og eksaminer, der udfærdiges af undervisningsministeren efter lovgivningen i øvrigt. Reglerne vil kunne tage højde for afholdelse af prøver og eksaminer overalt uden for rigets grænser, herunder på danske repræsentationer i udlandet, på danske skibe uden for dansk farvand og på skoler i udlandet. For så vidt angår love, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, behandles disse landsdele i relation til denne lov som udland.
Prøver og eksaminer i udlandet skal afholdes under respekt af de betingelser, der gælder i Danmark, det vil sige i henhold til de regler, der er fastsat i uddannelseslovene og bekendtgørelserne med hjemmel i disse love.
For så vidt angår mundtlige og praktiske prøver og eksaminer, der normalt foregår i ét rum med elev/eksaminand, lærer/eksaminator og censor omkring det samme eksamensbord, kunne der tænkes at blive afholdt prøver og eksaminer efter samme metode som anvendes ved en videokonference. Det vil sige, at lærer/eksaminator og censor opholder sig fx i Danmark, mens eleven opholder sig i udlandet. Parterne vil kunne se hinanden via videoovervågning og vil kunne tale til hinanden og høre hinanden via internettet eller telefoner. Der skal i et sådant tilfælde være en af den eksamensansvarlige udpeget eller godkendt tilsynsførende hos eleven for at udelukke ikke-tilladt hjælp. Dette er et eksempel på, hvad der er tilsigtet med formuleringen eventuelt på særlige vilkår i bestemmelsens 1. pkt.
Der vil blive fastsat regler i de enkelte eksamensbekendtgørelser om, hvorvidt der skal være en dansk eksamensansvarlig, eller om der i særlige tilfælde kan tænkes udenlandske eksamensansvarlige. Også dette er et eksempel på særlige vilkår for prøver afholdt i udlandet.
Der vil endvidere blive fastsat regler med henblik på, at prøver og eksaminer kan foregå på fuldt ud betryggende måde med de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre dette.
Ved elever og deres forældre samt studerende m.fl. forstås ud over de nævnte også kursister og selvstuderende.
Inden for folkeskolelovens område har der hidtil været interesse for, at folkeskolens afgangsprøver i dansk (9. og 10. klasse) skal kunne aflægges ved skoler i udlandet, og der er for tiden ikke konkrete overvejelser om at udvide ordningen til at omfatte andre fag.
Danske elever på folkeskoleniveau i udlandet er tilmeldt udenlandske skoler, hvor undervisningen i andre fag end dansk og vurderingen af resultaterne heraf kan indgå i grundlaget for en eventuel optagelse til en ungdomsuddannelse i Danmark. Dette er i sagens natur ikke muligt med hensyn til faget dansk. Det primære behov for disse elever er at vedligeholde det danske sprog og den danske kultur og samtidig have mulighed for at få et prøvebevis til brug ved overgangen til en ungdomsuddannelse.
I § 4 i bekendtgørelsen om eksamensordning på erhvervsskolerne mv., der dækker en lang række uddannelsesområder, herunder bl.a. erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, er anført: »Undtagelsesvis kan skolen, når det ikke er muligt at afholde eksamen i Danmark, afholde eksamen på en dansk repræsentation i udlandet for skolens eksaminander, hvis eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Undervisningsministeriet kan godkende, at skolen afholder eksamen i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.«
Denne hjemmel har fortrinsvis været brugt til merkonom- og teknonomeksaminer og har i året 2000 været brugt til 43 kursister med i alt 21 forskellige fag.
For så vidt angår de skriftlige prøver til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, er der ikke fastsat nogen regler, men i samarbejde med Udenrigsministeriet er der udarbejdet en procedure, der bringes i anvendelse i de - hidtil ganske få - særlige tilfælde, hvor der har været behov for at afholde en skriftlig prøve til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen i udlandet. Aftalen har typisk været benyttet af eliteidrætsudøvere i forbindelse med store mesterskabsturneringer som fx verdensmesterskaber eller Olympiske Lege, der har fundet sted i eksamenstiden, således at de pågældende ikke har haft mulighed for at deltage i den ordinære eksamen i Danmark. Den rektor eller forstander, der arrangerer en skriftlig prøve i udlandet, er ansvarlig for, at prøven afvikles efter gældende regler. For afholdelse af en prøve opkræver ambassaden, henholdsvis repræsentationen, et gebyr, jf. bekendtgørelse nr. 537 af 15. juni 2000 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Der betales for antallet af medgåede timer samt eventuel dokumenteret lokaleleje.
For så vidt angår voksenuddannelserne har danske lektorer i udlandet ønsket mulighed for at afholde prøver i dansk på de uddannelsessteder i udlandet, hvor lektorerne underviser. Der har især været interesse for Danskprøve 2, der er det dansksproglige grundlag for optagelse på mellemlange og lange videregående uddannelser i Danmark. Norsk Språktest på høyere nivå og den svenske TISUS, der begge er på niveau med Danskprøve 2, har i nogle år været afholdt på de pågældende landes ambassader i udlandet.
Det påtænkes for tiden at fastsætte nærmere regler med hjemmel i denne lov i følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 med senere ændringer om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
Bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om fodterapeuter, lov om videregående teknikeruddannelser m.v., lov om landbrugsuddannelser, lov om åben uddannelse, lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler.
Bekendtgørelse nr. 544 af 30. juni 1999 med senere ændring om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om gymnasiet og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.
Bekendtgørelse nr. 495 af 31. maj 2000 om _folkeskolen_s afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om folkeskolen.
Bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000 med senere ændring om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge m.fl. og sprogcentre og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
Bekendtgørelse nr. 710 af 18. juli 2000 om prøver inden for almen voksenuddannelse. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.
Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om jordemødre, lov om kliniske tandteknikere, lov om sygeplejersker, lov om terapiassistenter, lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.m., for så vidt angår hospitalslaboranter, kliniske diætister og radiografer, lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om apoteksvirksomhed, lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om tandplejere, lov om Danmarks Journalisthøjskole, lov om uddannelse af pædagoger, lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, lov om teknika, lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om uddannelse til håndarbejdslærere.
De nærmere regler i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver forventes at skulle gå ud på, at ministeriet under visse nærmere angivne betingelser om kravene til undervisningen og de sikkerhedsmæssige forhold kan tillade en skole i udlandet at afholde mundtlige og skriftlige prøver i faget dansk.
For de øvrige områders vedkommende forudsættes anvendt samme model som for erhvervsskolerne.
Samtlige love, der for tiden vil kunne blive berørt af denne lov, er nævnt i bilag 1.
Uddannelseslove, der indeholder bemyndigelser for undervisningsministeren til at fastsætte regler om prøver og eksamen, og som måtte blive vedtaget efter vedtagelsen af nærværende lovforslag, vil ligeledes kunne blive berørt af den foreslåede hjemmel til regelfastsættelse.
Til § 1, stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om, at private, der har begæret den pågældende prøve eller eksamen afholdt, herunder en undervisningsinstitution, eleverne, deres forældre eller de studerende, kan pålægges at yde bidrag til hel eller delvis betaling af udgifterne til afholdelsen af prøverne eller eksaminerne i udlandet. Det har især betydning ved mundtlige prøver eller eksaminer, hvor der vil være rejseudgifter og lignende udgifter for danske censorer, bosiddende i Danmark, men også andre typer af udgifter, herunder udgifter i forbindelse med en diplomatisk repræsentations medvirken eller lignende, vil kunne blive omfattet af reglen. I almindelighed vil Undervisningsministeriet for så vidt angår nødvendige tekniske faciliteter stille som vilkår for at imødekomme en ansøgning, at disse stilles til rådighed, men eventuelt vil fx ministeriets udgifter til selv at tilvejebringe faciliteterne kunne kræves refunderet i medfør af reglen.
I de fleste tilfælde vil der være tale om, at alle ekstraudgifter skal dækkes af undervisningsinstitutionen, eleverne, deres forældre eller de studerende, men der kan tænkes andre muligheder, fx tilfælde, hvor der vil blive fastsat regler om, at de nævnte institutioner eller personer skal betale en nærmere bestemt del af ekstraudgifterne, eventuelt således at der beregnes et standardbeløb, der ud fra en gennemsnitsbetragtning kan opkræves til delvis dækning af omkostningerne.
Det vil være Undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke udgifter der skal afholdes af private, når en skole i udlandet får tilladelse til at afholde folkeskolens prøver. På de øvrige uddannelsesområder vil der i almindelighed være tale om, at de skoler, der får tilladelsen til at afholde prøver og eksaminer i udlandet, i de pågældende eksamensbekendtgørelser får bemyndigelse til at opkræve brugerbetalingen. Undervisningsministeriet vil dog også kunne pålægge eleverne (henholdsvis disses forældre) eller de studerende umiddelbart selv at refundere ministeriets udgifter. Selve eksamenstilmeldingen fra eleven (henholdsvis dennes forældre) eller fra den studerende vil være tilstrækkelig til at udgøre den i bestemmelsen krævede begæring om afholdelsen af den pågældende prøve eller eksamen.
Ved fastsættelse af regler og ved udstedelse af afgørelser om udgifterne ved udenlandske skolers prøver og eksaminer vil man være opmærksom på, at forholdet mellem skolen og dens elever (henholdsvis disses forældre) eller studerende i et vist omfang vil være reguleret af det pågældende lands ret.
Til § 2. Loven foreslås at træde i kraft ved et skoleårs begyndelse.
Til § 3. Hvis der i eksamensbestemmelser, der gælder for Færøerne eller Grønland, og som er fastsat i medfør af en dansk lov, som er sat i kraft for disse områder, bliver behov for regler om prøver og eksaminer i udlandet, vil det forinden være nødvendigt at sætte den foreslåede lov i kraft for Færøerne og Grønland.
---
Bilag 1
Oversigt over uddannelseslove med bestemmelser om, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af prøver og eksaminer:
1) Lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved § 23 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, § 4 i lov nr. 396 af 2. juni 1999 og § 12 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.
2) Lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 27. december 1996 og § 10 i lov nr. 263 af 12. april 2000.
3) Lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved § 19 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, § 8 i lov nr. 396 af 2. juni 1999 og § 13 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.
4) Lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992.
5) Lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole som ændret ved § 13 i lov nr. 263 af 12. april 2000.
6) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.
7) Lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996.
8) Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).
9) Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 4. november 1999, som ændret ved lov nr. 971 af 20. december 1999 og § 5 i lov nr. 263 af 12. april 2000.
10) Lov om Universiteter m.fl. (Universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, som ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31. maj 2000.
11) Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser.
12) Lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks pædagogiske Universitet.
13) Lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).
14) Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
15) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000.
16) Lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000.
17) Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000.
18) Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000 som ændret ved lov nr. 1319 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 1324 af 20. december 2000.
19) Lov om gymnasiet, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000.
20) Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000.
21) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000 som ændret ved lov nr. 1326 af 20. december 2000.
22) Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 12. september 2000.
23) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000.
24) Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000.
25) Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 2000.
26) Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000.
27) Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000.
28) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000.
29) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000.
---
Bilag 2
Høringsliste vedrørende udkast til lovforslag om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet
Rådgivende organer
Dansk Folkeoplysnings Samråd
De rådgivende fora for merkonom- og teknonomuddannelserne samt for datanomuddannelsen (Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)
Erhvervsakademirådet
Erhvervsuddannelsesrådet
Folkeskolerådet
Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse
Landbrugsuddannelsesrådet
Rådet for social- og sundhedsuddannelserne
Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE)
Seminarierådet for Læreruddannelsen
Seminarierådet for pædagoguddannelsen
Uddannelsesrådenes Formandskollegium
Udvalget for uddannelsen til højere handelseksamen
Udvalget for uddannelsen til højere teknisk eksamen
Ministeriers styrelser mv.
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet
Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
Ligestillingsrådet
Rigsrevisionen
Søfartsstyrelsen, Erhvervsministeriet
Kommuner
Amtsrådsforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen
Frederiksberg Kommune
Kommunernes Landsforening
Københavns Kommune
Organisationer
Danmarks Elevorganisation
Danmarks Lærerforening
Danmarks Skolelederforening
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Studerendes Fællesråd
Dansk Friskoleforening
Dansk Teknisk Lærerforbund
De Studerendes Råd, Håndarbejdets Fremmes seminarium
Efterskolernes Lærerforening
Efterskolernes sekretariat
Elevorganisationerne på SOSU-området
Ergoterapeutskolernes skolelederforsamling
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Folkeskoleelevernes Landsforening
Foreningen af Danske Landbrugsskoler
Foreningen af Frie Ungdoms- og efterskoler
Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler
Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser
Foreningen af produktionsskoler
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler
Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Foreningen af studenterkursusrektorer
Forstanderforeningen for VUC
Frie grundskolers Fællesråd
Frie grundskolers Lærerforening
Frie kostskolers Fællesråd
Fysioterapeutskolernes skolelederforsamling
Gymnasieelevernes Landsorganisation
Gymnasieskolernes Inspektorforening
Gymnasieskolernes Lærerforening
Gymnasieskolernes Rektorforening
Gymnasieskolernes Sekretærforening
Handelsskolernes Bestyrelsesforening
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening
Handelsskolernes Lærerforening
Landselevbestyrelsen (SOSU)
Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere
Landsforeningen for opholdssteder og skole- og behandlingstilbud
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Landssammenslutningen af kursusstuderende
Landssammenslutningen af moderate studerende
LVU´s lederfraktion
Lærerseminariernes Bestyrelsesforening
Lærerseminariernes Rektorforsamling
PMF-Landselevklub
Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening
Pædagogseminariernes Rektorforsamling
Rektorforsamlingen for de sociale højskoler
Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen
Rektorforsamlingen for teknika
Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne
Rektorkollegiet
Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser
Skole og samfund
Sløjdlærerskolernes Forstanderforsamling
Studierådet for ingeniørstuderende i Danmark
Teknisk Skoleforening
Institutioner
Apoteksassistentskolen
Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks jordemoderskole (2)
Danmarks Journalisthøjskole
De højere uddannelsesinstitutioner (13)
Den Grafiske Højskole
Ernærings- og husholdningsseminarierne (2)
Handelshøjskoleafdelingerne (3)
Hellerup Textilseminarium
Hospitalslaborantskolerne (2)
Ingeniørhøjskolen i Horsens
Klinikassistent- og tandplejerskolerne (2)
Specialkursus i Husholdning
Fremsendes til orientering og eventuelle kommentarer
Danmarks Gasmateriel Prøvning
Dansk Flygtningehjælp
Det centrale Handicapråd
Elektricitetsrådet
G-it
HD-Fællesudvalget
Nævnet for Etnisk Ligestilling
§ 7 udvalgene (8)
Rådet for Etniske Minoriteter, Udlændingeafdelingen
Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen
Herudover har følgende tilkendegivet synspunkter på lovudkastet:
Landsklubben af Ledere i Indvandrerundervisningen
VUC Falster
Hvis der i eksamensbestemmelser, der gælder for Færøerne eller Grønland, og som er fastsat i medfør af en dansk lov, som er sat i kraft for disse områder, bliver behov for regler om prøver og eksaminer i udlandet, vil det forinden være nødvendigt at sætte den foreslåede lov i kraft for Færøerne og Grønland.
. 1
Bestemmelsen indebærer en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan afholdes prøver og eksaminer i udlandet. Reglerne kan efter bestemmelsen fastsættes som led i regler om prøver og eksaminer, der udfærdiges af undervisningsministeren efter lovgivningen i øvrigt. Reglerne vil kunne tage højde for afholdelse af prøver og eksaminer overalt uden for rigets grænser, herunder på danske repræsentationer i udlandet, på danske skibe uden for dansk farvand og på skoler i udlandet. For så vidt angår love, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, behandles disse landsdele i relation til denne lov som udland.
Prøver og eksaminer i udlandet skal afholdes under respekt af de betingelser, der gælder i Danmark, det vil sige i henhold til de regler, der er fastsat i uddannelseslovene og bekendtgørelserne med hjemmel i disse love.
For så vidt angår mundtlige og praktiske prøver og eksaminer, der normalt foregår i ét rum med elev/eksaminand, lærer/eksaminator og censor omkring det samme eksamensbord, kunne der tænkes at blive afholdt prøver og eksaminer efter samme metode som anvendes ved en videokonference. Det vil sige, at lærer/eksaminator og censor opholder sig fx i Danmark, mens eleven opholder sig i udlandet. Parterne vil kunne se hinanden via videoovervågning og vil kunne tale til hinanden og høre hinanden via internettet eller telefoner. Der skal i et sådant tilfælde være en af den eksamensansvarlige udpeget eller godkendt tilsynsførende hos eleven for at udelukke ikke-tilladt hjælp. Dette er et eksempel på, hvad der er tilsigtet med formuleringen eventuelt på særlige vilkår i bestemmelsens 1. pkt.
Der vil blive fastsat regler i de enkelte eksamensbekendtgørelser om, hvorvidt der skal være en dansk eksamensansvarlig, eller om der i særlige tilfælde kan tænkes udenlandske eksamensansvarlige. Også dette er et eksempel på særlige vilkår for prøver afholdt i udlandet.
Der vil endvidere blive fastsat regler med henblik på, at prøver og eksaminer kan foregå på fuldt ud betryggende måde med de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre dette.
Ved elever og deres forældre samt studerende m.fl. forstås ud over de nævnte også kursister og selvstuderende.
Inden for folkeskolelovens område har der hidtil været interesse for, at folkeskolens afgangsprøver i dansk (9. og 10. klasse) skal kunne aflægges ved skoler i udlandet, og der er for tiden ikke konkrete overvejelser om at udvide ordningen til at omfatte andre fag.
Danske elever på folkeskoleniveau i udlandet er tilmeldt udenlandske skoler, hvor undervisningen i andre fag end dansk og vurderingen af resultaterne heraf kan indgå i grundlaget for en eventuel optagelse til en ungdomsuddannelse i Danmark. Dette er i sagens natur ikke muligt med hensyn til faget dansk. Det primære behov for disse elever er at vedligeholde det danske sprog og den danske kultur og samtidig have mulighed for at få et prøvebevis til brug ved overgangen til en ungdomsuddannelse.
I § 4 i bekendtgørelsen om eksamensordning på erhvervsskolerne mv., der dækker en lang række uddannelsesområder, herunder bl.a. erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, er anført: »Undtagelsesvis kan skolen, når det ikke er muligt at afholde eksamen i Danmark, afholde eksamen på en dansk repræsentation i udlandet for skolens eksaminander, hvis eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Undervisningsministeriet kan godkende, at skolen afholder eksamen i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.«
Denne hjemmel har fortrinsvis været brugt til merkonom- og teknonomeksaminer og har i året 2000 været brugt til 43 kursister med i alt 21 forskellige fag.
For så vidt angår de skriftlige prøver til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, er der ikke fastsat nogen regler, men i samarbejde med Udenrigsministeriet er der udarbejdet en procedure, der bringes i anvendelse i de - hidtil ganske få - særlige tilfælde, hvor der har været behov for at afholde en skriftlig prøve til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen i udlandet. Aftalen har typisk været benyttet af eliteidrætsudøvere i forbindelse med store mesterskabsturneringer som fx verdensmesterskaber eller Olympiske Lege, der har fundet sted i eksamenstiden, således at de pågældende ikke har haft mulighed for at deltage i den ordinære eksamen i Danmark. Den rektor eller forstander, der arrangerer en skriftlig prøve i udlandet, er ansvarlig for, at prøven afvikles efter gældende regler. For afholdelse af en prøve opkræver ambassaden, henholdsvis repræsentationen, et gebyr, jf. bekendtgørelse nr. 537 af 15. juni 2000 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Der betales for antallet af medgåede timer samt eventuel dokumenteret lokaleleje.
For så vidt angår voksenuddannelserne har danske lektorer i udlandet ønsket mulighed for at afholde prøver i dansk på de uddannelsessteder i udlandet, hvor lektorerne underviser. Der har især været interesse for Danskprøve 2, der er det dansksproglige grundlag for optagelse på mellemlange og lange videregående uddannelser i Danmark. Norsk Språktest på høyere nivå og den svenske TISUS, der begge er på niveau med Danskprøve 2, har i nogle år været afholdt på de pågældende landes ambassader i udlandet.
Det påtænkes for tiden at fastsætte nærmere regler med hjemmel i denne lov i følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 med senere ændringer om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
Bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om fodterapeuter, lov om videregående teknikeruddannelser m.v., lov om landbrugsuddannelser, lov om åben uddannelse, lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler.
Bekendtgørelse nr. 544 af 30. juni 1999 med senere ændring om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om gymnasiet og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.
Bekendtgørelse nr. 495 af 31. maj 2000 om _folkeskolen_s afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om folkeskolen.
Bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000 med senere ændring om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge m.fl. og sprogcentre og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
Bekendtgørelse nr. 710 af 18. juli 2000 om prøver inden for almen voksenuddannelse. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.
Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om jordemødre, lov om kliniske tandteknikere, lov om sygeplejersker, lov om terapiassistenter, lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.m., for så vidt angår hospitalslaboranter, kliniske diætister og radiografer, lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om apoteksvirksomhed, lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om tandplejere, lov om Danmarks Journalisthøjskole, lov om uddannelse af pædagoger, lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, lov om teknika, lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om uddannelse til håndarbejdslærere.
De nærmere regler i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver forventes at skulle gå ud på, at ministeriet under visse nærmere angivne betingelser om kravene til undervisningen og de sikkerhedsmæssige forhold kan tillade en skole i udlandet at afholde mundtlige og skriftlige prøver i faget dansk.
For de øvrige områders vedkommende forudsættes anvendt samme model som for erhvervsskolerne.
Samtlige love, der for tiden vil kunne blive berørt af denne lov, er nævnt i bilag 1.
Uddannelseslove, der indeholder bemyndigelser for undervisningsministeren til at fastsætte regler om prøver og eksamen, og som måtte blive vedtaget efter vedtagelsen af nærværende lovforslag, vil ligeledes kunne blive berørt af den foreslåede hjemmel til regelfastsættelse.
Til § 1, stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om, at private, der har begæret den pågældende prøve eller eksamen afholdt, herunder en undervisningsinstitution, eleverne, deres forældre eller de studerende, kan pålægges at yde bidrag til hel eller delvis betaling af udgifterne til afholdelsen af prøverne eller eksaminerne i udlandet. Det har især betydning ved mundtlige prøver eller eksaminer, hvor der vil være rejseudgifter og lignende udgifter for danske censorer, bosiddende i Danmark, men også andre typer af udgifter, herunder udgifter i forbindelse med en diplomatisk repræsentations medvirken eller lignende, vil kunne blive omfattet af reglen. I almindelighed vil Undervisningsministeriet for så vidt angår nødvendige tekniske faciliteter stille som vilkår for at imødekomme en ansøgning, at disse stilles til rådighed, men eventuelt vil fx ministeriets udgifter til selv at tilvejebringe faciliteterne kunne kræves refunderet i medfør af reglen.
I de fleste tilfælde vil der være tale om, at alle ekstraudgifter skal dækkes af undervisningsinstitutionen, eleverne, deres forældre eller de studerende, men der kan tænkes andre muligheder, fx tilfælde, hvor der vil blive fastsat regler om, at de nævnte institutioner eller personer skal betale en nærmere bestemt del af ekstraudgifterne, eventuelt således at der beregnes et standardbeløb, der ud fra en gennemsnitsbetragtning kan opkræves til delvis dækning af omkostningerne.
Det vil være Undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke udgifter der skal afholdes af private, når en skole i udlandet får tilladelse til at afholde folkeskolens prøver. På de øvrige uddannelsesområder vil der i almindelighed være tale om, at de skoler, der får tilladelsen til at afholde prøver og eksaminer i udlandet, i de pågældende eksamensbekendtgørelser får bemyndigelse til at opkræve brugerbetalingen. Undervisningsministeriet vil dog også kunne pålægge eleverne (henholdsvis disses forældre) eller de studerende umiddelbart selv at refundere ministeriets udgifter. Selve eksamenstilmeldingen fra eleven (henholdsvis dennes forældre) eller fra den studerende vil være tilstrækkelig til at udgøre den i bestemmelsen krævede begæring om afholdelsen af den pågældende prøve eller eksamen.
Ved fastsættelse af regler og ved udstedelse af afgørelser om udgifterne ved udenlandske skolers prøver og eksaminer vil man være opmærksom på, at forholdet mellem skolen og dens elever (henholdsvis disses forældre) eller studerende i et vist omfang vil være reguleret af det pågældende lands ret.
Til § 2. Loven foreslås at træde i kraft ved et skoleårs begyndelse.
Til § 3. Hvis der i eksamensbestemmelser, der gælder for Færøerne eller Grønland, og som er fastsat i medfør af en dansk lov, som er sat i kraft for disse områder, bliver behov for regler om prøver og eksaminer i udlandet, vil det forinden være nødvendigt at sætte den foreslåede lov i kraft for Færøerne og Grønland.
---
Bilag 1
Oversigt over uddannelseslove med bestemmelser om, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af prøver og eksaminer:
1) Lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved § 23 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, § 4 i lov nr. 396 af 2. juni 1999 og § 12 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.
2) Lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 27. december 1996 og § 10 i lov nr. 263 af 12. april 2000.
3) Lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved § 19 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, § 8 i lov nr. 396 af 2. juni 1999 og § 13 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.
4) Lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992.
5) Lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole som ændret ved § 13 i lov nr. 263 af 12. april 2000.
6) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.
7) Lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996.
8) Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).
9) Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 4. november 1999, som ændret ved lov nr. 971 af 20. december 1999 og § 5 i lov nr. 263 af 12. april 2000.
10) Lov om Universiteter m.fl. (Universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, som ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31. maj 2000.
11) Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser.
12) Lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks pædagogiske Universitet.
13) Lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).
14) Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
15) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000.
16) Lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000.
17) Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000.
18) Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000 som ændret ved lov nr. 1319 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 1324 af 20. december 2000.
19) Lov om gymnasiet, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000.
20) Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000.
21) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000 som ændret ved lov nr. 1326 af 20. december 2000.
22) Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 12. september 2000.
23) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000.
24) Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000.
25) Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 2000.
26) Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000.
27) Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000.
28) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000.
29) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000.
---
Bilag 2
Høringsliste vedrørende udkast til lovforslag om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet
Rådgivende organer
Dansk Folkeoplysnings Samråd
De rådgivende fora for merkonom- og teknonomuddannelserne samt for datanomuddannelsen (Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)
Erhvervsakademirådet
Erhvervsuddannelsesrådet
Folkeskolerådet
Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse
Landbrugsuddannelsesrådet
Rådet for social- og sundhedsuddannelserne
Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE)
Seminarierådet for Læreruddannelsen
Seminarierådet for pædagoguddannelsen
Uddannelsesrådenes Formandskollegium
Udvalget for uddannelsen til højere handelseksamen
Udvalget for uddannelsen til højere teknisk eksamen
Ministeriers styrelser mv.
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet
Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
Ligestillingsrådet
Rigsrevisionen
Søfartsstyrelsen, Erhvervsministeriet
Kommuner
Amtsrådsforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen
Frederiksberg Kommune
Kommunernes Landsforening
Københavns Kommune
Organisationer
Danmarks Elevorganisation
Danmarks Lærerforening
Danmarks Skolelederforening
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Studerendes Fællesråd
Dansk Friskoleforening
Dansk Teknisk Lærerforbund
De Studerendes Råd, Håndarbejdets Fremmes seminarium
Efterskolernes Lærerforening
Efterskolernes sekretariat
Elevorganisationerne på SOSU-området
Ergoterapeutskolernes skolelederforsamling
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Folkeskoleelevernes Landsforening
Foreningen af Danske Landbrugsskoler
Foreningen af Frie Ungdoms- og efterskoler
Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler
Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser
Foreningen af produktionsskoler
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler
Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Foreningen af studenterkursusrektorer
Forstanderforeningen for VUC
Frie grundskolers Fællesråd
Frie grundskolers Lærerforening
Frie kostskolers Fællesråd
Fysioterapeutskolernes skolelederforsamling
Gymnasieelevernes Landsorganisation
Gymnasieskolernes Inspektorforening
Gymnasieskolernes Lærerforening
Gymnasieskolernes Rektorforening
Gymnasieskolernes Sekretærforening
Handelsskolernes Bestyrelsesforening
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening
Handelsskolernes Lærerforening
Landselevbestyrelsen (SOSU)
Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere
Landsforeningen for opholdssteder og skole- og behandlingstilbud
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Landssammenslutningen af kursusstuderende
Landssammenslutningen af moderate studerende
LVU´s lederfraktion
Lærerseminariernes Bestyrelsesforening
Lærerseminariernes Rektorforsamling
PMF-Landselevklub
Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening
Pædagogseminariernes Rektorforsamling
Rektorforsamlingen for de sociale højskoler
Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen
Rektorforsamlingen for teknika
Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne
Rektorkollegiet
Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser
Skole og samfund
Sløjdlærerskolernes Forstanderforsamling
Studierådet for ingeniørstuderende i Danmark
Teknisk Skoleforening
Institutioner
Apoteksassistentskolen
Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks jordemoderskole (2)
Danmarks Journalisthøjskole
De højere uddannelsesinstitutioner (13)
Den Grafiske Højskole
Ernærings- og husholdningsseminarierne (2)
Handelshøjskoleafdelingerne (3)
Hellerup Textilseminarium
Hospitalslaborantskolerne (2)
Ingeniørhøjskolen i Horsens
Klinikassistent- og tandplejerskolerne (2)
Specialkursus i Husholdning
Fremsendes til orientering og eventuelle kommentarer
Danmarks Gasmateriel Prøvning
Dansk Flygtningehjælp
Det centrale Handicapråd
Elektricitetsrådet
G-it
HD-Fællesudvalget
Nævnet for Etnisk Ligestilling
§ 7 udvalgene (8)
Rådet for Etniske Minoriteter, Udlændingeafdelingen
Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen
Herudover har følgende tilkendegivet synspunkter på lovudkastet:
Landsklubben af Ledere i Indvandrerundervisningen
VUC Falster
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Regler om afholdelse af prøver og eksaminer, der fastsættes af undervisningsministeren efter lovgivningen herom, kan indeholde bestemmelser om, at prøver og eksaminer kan foranstaltes afholdt i udlandet, eventuelt på særlige vilkår. Lovgivningens bestemmelser om, hvilke personer eller myndigheder der foranstalter prøver og eksaminer afholdt, kan herved fraviges, såfremt fravigelsen ikke forhindrer, at afholdelsen kan ske på fuldt ud betryggende måde.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan indeholde bestemmelser om, at udgifterne ved at afholde prøver og eksaminer i udlandet helt eller delvis påhviler private, der har begæret den pågældende prøve eller eksamen afholdt, herunder en undervisningsinstitution, eleverne eller deres forældre og de studerende m.fl.
Loven træder i kraft den 1. august 2001.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/Margrethe Vestager
