Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19

Der er ikke gældende lovgivning om arbejdsgivers adgang til at iværksætte arbejdsfordeling og dermed sætte overenskomstbestemmelser om løn, arbejdstid m.v. ud af kraft.

Det foreslås i lovens § 1, stk. 1, at en arbejdsgiver i den private sektor kan beslutte at iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Beslutningen herom skal være truffet således, at den iværksatte arbejdsfordeling er trådt i kraft senest den 31. december 2020. En arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1. pkt., kan maksimum vare i 4 måneder.

Det betyder således, at hvis arbejdsgiver træffer en sådan beslutning, vil overenskomstbestemmelser om løn og omfang af arbejdstid m.v. samt aftalte vilkår, der er til hinder for iværksættelse af arbejdsfordeling, ikke finde anvendelse i den periode, hvor arbejdsfordelingen løber. Overenskomstbestemmelser, gældende lovbestemmelser og øvrige aftalte vilkår vil i det omfang, de ikke er til hinder for iværksættelse af arbejdsfordeling i henhold til stk. 1, fortsat finde anvendelse i perioden med arbejdsfordeling, idet der dog henvises til bestemmelserne vedrørende opsigelse i lovforslaget.

Det betyder herudover, at arbejdsfordelingen kan besluttes iværksat i en periode, der maksimalt kan have en varighed på 4 måneder. Hvis arbejdsgiver træffer en sådan beslutning, vil overenskomstbestemmelser om løn og omfang af arbejdstid m.v. samt aftalte vilkår, der er til hinder for iværksættelse af arbejdsfordeling, ikke finde anvendelse i den periode, hvor arbejdsfordelingen løber.

Det foreslås i lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at arbejdsfordeling i henhold til stk. 1 kan iværksættes uanset bestemmelser i kollektive overenskomster, eller hvad der måtte være aftalt mellem lønmodtager og arbejdsgiver om løn, omfang af arbejdstid m.v., herunder eventuelle overenskomstbestemmelser om arbejdsfordeling.

Dette er nødvendigt for, at en ordning, som netop går ud på en reduktion af arbejdstiden og en dertil svarende reduktion af lønnen, kan fungere uden, at der herved finder et brud på overenskomsterne sted. Andre overenskomstbestemmelser, fx bestemmelser om en varslingsperiode inden sådanne ændringer kan træde i kraft, vil kunne hindre en hurtig iværksættelse af arbejdsfordeling, og dette er grunden til, at det ikke alene er bestemmelser om løn og omfang af arbejdstid, der foreslås ikke at finde anvendelse, hvis arbejdsgiver træffer en beslutning som nævnt i stk. 1. Bestemmelser om placeringen af eksempelvis den daglige arbejdstid i overenskomster vil fortsat være gældende, og ændringer heri i forbindelse med arbejdsfordeling skal således ske inden for de overenskomstmæssige rammer herfor.

Det foreslås i § 1, stk. 2, 2. pkt., at overenskomstbestemmelser, gældende lovbestemmelser og øvrige aftalte vilkår vil i det omfang, de ikke er til hinder for iværksættelse af arbejdsfordeling i henhold til stk. 1, fortsat finde anvendelse under arbejdsfordeling.

Det er ikke sædvanligt og almindeligvis heller ikke ønskeligt inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel, at gældende overenskomstbestemmelser via lovgivning kan sættes ud af kraft, og derfor er det alene bestemmelser i overenskomsterne, som ville være til hinder for iværksættelse af arbejdsfordeling, hvis de var i kraft, som ikke vil finde anvendelse, hvis arbejdsgiver træffer en beslutning som nævnt i stk. 1. Overenskomstbestemmelser, der ikke hindre arbejdsfordeling, vil fortsat være gældende, hvilket eksempelvis gælder bestemmelser om opsigelsesvarsler m.v., når arbejdsgiver afskediger en ansat. Eventuelle opsigelsesvarsler, når den ansatte bringer arbejdsforholdet til ophør, vil dog ikke i ethvert tilfælde være gældende i relation til en ansat, der omfattes af arbejdsfordeling, jf. § 5 i nærværende lovforslag, og eventuelle bestemmelser i overenskomsterne om arbejdsfordeling finder heller ikke nødvendigvis anvendelse, hvis arbejdsgiver træffer en beslutning som nævnt i stk. 1, da sådanne bestemmelser ikke er tilpasset den nye, midlertidige ordning, der i henhold til trepartsaftalen mellem regeringen, DA og FH skal gennemføres via lovgivning.

Det foreslås i § 1, stk. 3, at iværksættelse af arbejdsfordeling i henhold til stk. 1 skal være sagligt begrundet. Selve betingelsen om, at saglige årsager skal ligge til grund for arbejdsgivers beslutning, indebærer blandt andet, at der vil kunne gøres indsigelse og i sidste ende eventuelt rejses sag om grundlaget for arbejdsgivers beslutning om at iværksætte arbejdsfordeling. Det ligger dog ikke i betingelsen, at en arbejdsgiver i forbindelse med beslutningen om at iværksætte arbejdsfordeling nødvendigvis og på eget initiativ skal redegøre for baggrunden herfor.

Det foreslås i § 1, stk. 4, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de betingelser og rammer, som er gældende i forhold til midlertidig arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til dette lovforslag. Bemyndigelsen vil dels kunne udnyttes til at angive betingelser og rammer for midlertidig arbejdsfordeling, som ligger i forlængelse af, hvad der allerede er fastsat i relation til arbejdsfordeling efter gældende regulering, jf. afsnit 2.1. ovenfor i de almindelige bemærkninger vedrørende gældende ret, og dels vil de betingelser og rammer, som er fastlagt i trepartsaftalen for den nye, midlertidige arbejdsfordeling, blive udmøntet i reglerne, der kan fastsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen.

Således vil det i de regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, blive reguleret, hvilke dele af en virksomhed, der kan omfattes af en arbejdsfordeling, og hvilke persongrupper, og forholdet mellem tid med arbejde og ledighed. Det fremgår således af trepartsaftalen, at tiden med ledighed under arbejdsfordeling skal udgøre mindst 20 pct. og maksimalt 50 pct. i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Det fremgår endvidere, at arbejdsfordelingen vil skulle anvende en given procentsats inden for en fire uger lang cyklus, og at denne vil kunne ændres i den efterfølgende cyklus.

I de regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, vil det også kunne reguleres, hvad der gælder i forhold til særlige grupper af lønmodtagere. Det vil dreje sig om muligheden for at undtage nøglemedarbejdere fra arbejdsfordelingen og hvad der gælder fx i forhold til personer i virksomhedspraktik og ansatte med løntilskud. Det fremgår af trepartsaftalen, at det ikke vil være muligt at ansætte nye personer i virksomhedspraktik eller med løntilskud under arbejdsfordelingen. Også adgangen til, at ansatte deltager i uddannelse under arbejdsfordelingen, vil kunne reguleres i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Hovedårsagen til, at der foreslås givet en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at regulere rammerne for en arbejdsfordeling, er, at der herved tilvejebringes en mulighed for at justere reglerne herom hurtigt og smidigt. Det fremgår således af trepartsaftalen, at aftaleparterne er enige om at mødes primo november 2020 for at følge op på ordningen, og det kan ikke på forhånd udelukkes, at aftaleparterne der eller i øvrigt vil finde det hensigtsmæssigt, at rammer og betingelser i relation til arbejdsfordelingen tilpasses, indskrænkes eller udvides på baggrund af de erfaringer, der drages af den første tid, hvor ny, midlertidig arbejdsfordeling kan være i kraft.

Det foreslås i § 2, stk. 1, fastsat, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes i relation til de enkelte ansatte, som arbejdsgiver ønsker omfattet af en arbejdsfordeling. Det fremgår af den indgåede trepartsaftale, at hvis en ansat ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling, må virksomheden beslutte, om den ansatte afskediges. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastlægge en procedure for, hvordan etableringen af arbejdsfordelingen forløber.

Således foreslås det i stk. 1 fastsat, at en arbejdsgiver, der ønsker at iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med § 1, stk. 1, skal give meddelelse herom til de ansatte, som arbejdsgiver ønsker omfattet af ordningen. Meddelelsen skal tilgå alle berørte ansatte og indeholde oplysning om de vilkår, der vil være gældende under arbejdsfordelingen, samt det forventelige starttidspunkt for arbejdsfordelingen. Oplysning, der tilgår ansatte på en dag, der ikke er en hverdag, anses for modtaget af den ansatte ved døgnets begyndelse på den første efterfølgende hverdag.

I § 2, stk. 2, foreslås, at ansatte, der modtager oplysning efter stk. 1, herefter har 24 timer til at beslutte, om de vil omfattes af arbejdsfordelingen eller ej. En ansat, der ikke ønsker at være omfattet, skal inden for 24 timer efter at have modtaget oplysning efter stk. 1 meddele arbejdsgiver, at vedkommende ikke ønsker at indgå i arbejdsfordelingen. Ansatte, der ikke giver en sådan meddelelse inden for 24 timer, vil blive omfattet af arbejdsfordelingen, hvis den iværksættes.

I § 2, stk. 3, foreslås, at arbejdsgiver efter at de 24 timer, hvor de ansatte har haft betænkningstid efter stk. 2 er gået, afgør, om arbejdsfordeling skal sættes i værk. Beslutter arbejdsgiver sig for at sætte arbejdsfordelingen i værk, sker dette via meddelelse til hver enkelt af de berørte ansatte. I forhold til ansatte, der har oplyst ikke at ville indgå i arbejdsfordeling i overensstemmelse med stk. 2, beslutter arbejdsgiver, om den ansatte skal afskediges. I givet fald vil de pågældende have ret til løn i den i ansættelsesforholdet gældende opsigelsesperiode samt efter omstændighederne en eventuel fratrædelsesgodtgørelse og øvrige rettigheder, der er gældende ved opsigelse. Ansatte, der har meddelt ikke at ville indgå i arbejdsfordelingen, og som arbejdsgiver ikke afskediger, vil fortsat være ansat på hidtidige vilkår, og vedkommende vil eventuelt kunne omplaceres på virksomheden inden for rammerne af ansættelsesforholdet, så arbejdsgiver i videst muligt omfang kan benytte sig af pågældendes arbejdskraft.

I § 2, stk. 4, foreslås, at såfremt arbejdsgiver ønsker at ændre arbejdsfordelingen med den virkning, at de omfattede ansatte arbejdstid afkortes yderligere og ledigheden øges tilsvarende, vil fremgangsmåden i stk. 1-3 på ny skulle følges. En ændring, hvor arbejdstiden øges, eller hvor arbejdsfordelingen afsluttes før tid, kan gennemføres uden iagttagelse af fremgangsmåden i stk. 1-3.

Det vil af bevismæssige årsager være hensigtsmæssigt at meddelelser fra såvel ansatte som arbejdsgiver gives skriftligt, men det er ikke et krav. I forhold til meddelelser fra såvel ansatte som arbejdsgiver finder almindelige aftaleretlige principper i øvrigt anvendelse.

Det foreslås i § 3, at medarbejderrepræsentanter skal informeres og høres i henhold til gældende regler herom, hvis arbejdsgiver beslutter at søge arbejdsfordeling etableret. Gældende regler på virksomheden herom kan være en samarbejdsaftale, lignende aftaler eller lov om information og høring af lønmodtagere. Forpligtelsen til information og høring af medarbejderrepræsentanter er ikke til hinder for, at den procedure for iværksættelse af arbejdsfordeling, der er beskrevet i § 2, igangsættes, men arbejdsfordeling kan først sættes i kraft, når information og høring er foretaget.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at en ansat, der er omfattet af en arbejdsfordeling efter § 1, stk. 1, ikke skal kunne opsiges af de årsager, der begrundede iværksættelse af arbejdsfordelingen. En sådan opsigelse vil være ugyldig. En opsigelse af de pågældende årsager, der fandt sted forud for iværksættelse af arbejdsfordeling, omfattes ikke af bestemmelsen.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at omfattede ansatte, der under en arbejdsfordeling afskediges af arbejdsgiver af andre årsager end dem, der begrundede arbejdsfordeling, i forbindelse med opsigelsen er stillet efter de regler, der var gældende inden iværksættelsen af arbejdsfordelingen.

Det betyder, at løn i opsigelsesperioden, eventuel fratrædelsesgodtgørelse med videre udmåles efter bestemmelser, der var i kraft forud for iværksættelse af arbejdsfordeling. Uden en sådan bestemmelse kunne en ansat blive stillet urimeligt ringe og ringere end en ansat, der valgte ikke at være omfattet af arbejdsfordeling, jf. § 2, stk. 2.

Bestemmelsen gælder for alle ansatte, der omfattes af en arbejdsfordeling og afskediges, uanset årsagen til afskedigelsen, jf. dog stk. 2. Regler om afskedigelse m.v. i henhold til lov eller overenskomst finder i øvrigt i fuld udstrækning anvendelse, idet sådanne regler ikke berøres af, at der er iværksat arbejdsfordeling.

Det foreslås i § 5, at en ansat, der omfattes af en arbejdsfordeling i overensstemmelse med § 1, stk. 1, skal kunne fratræde uden varsel for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid. Baggrunden herfor er, at vedkommende skal kunne skifte til en ansættelse med et højere timetal umiddelbart, hvis der opstår mulighed herfor.

Det foreslås i § 6, at en virksomhed ikke må anvende vikarer fra vikarbureauer i en afdeling eller produktionsenhed, hvor der er en arbejdsfordeling i overensstemmelse med § 1, stk. 1, i kraft. Hvis der er arbejdsfordeling som nævnt i kraft på hele virksomheden, kan der ikke anvendes vikarer fra vikarbureauer på denne virksomhed, så længe arbejdsfordelingen løber. Hvis der på det tidspunkt, hvor arbejdsfordeling iværksættes, anvendes vikarbureauvikarer, må anvendelsen heraf bringes til ophør, før arbejdsfordelingen kan træde i kraft.

Det foreslås i § 7, at en ansat under perioden med arbejdsfordeling omfattes af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, jf. dog § 1, stk. 2. og § 5, og denne optjener anciennitet på sædvanlig vis under arbejdsfordelingen. Det fastsættes endvidere, at hvis arbejdsgiveren beslutter at afslutte arbejdsfordelingen, bliver den ansatte omfattet af de fulde ansættelsesvilkår, der var gældende på tidspunktet for etablering af arbejdsfordeling.

Der er tale om en mere generel bestemmelse, hvis hovedformål er at gøre det klart, at der med en iværksættelse af arbejdsfordeling efter § 1, stk. 1, er det alene de vilkårsændringer, der er nødvendige herfor eller som hænger sammen med arbejdsfordelingens særlige karakter, jf. navnlig §§ 4 og 5, der vil være gældende under arbejdsfordelingen. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger. Når arbejdsfordelingen afsluttes, omfattes den ansatte af alle vilkår, der var gældende forud for iværksættelsen af arbejdsfordeling.

Det foreslås i § 8, at sager vedrørende bestemmelser i nærværende lovforslag som hovedregel behandles ved de almindelige domstole, medmindre relevante overenskomstparter er enige om at behandle sagen fagretligt.

Det foreslås, at sager vedrørende bestemmelser i nærværende lovforslag behandles ved de almindelige domstole, medmindre relevante overenskomstparter er enige om at behandle sagen fagretligt. Muligheden for fagretlig behandling er begrundet i, at der kan være sager efter bestemmelser i dette lovforslag, der har en sådan tilknytning til overenskomstforholdet mellem de pågældende parter, at sagen efter et fælles ønske fra parterne kan henvises til det fagretlige system. Relevante parters mulighed for at aftale fagretlig behandling berører ikke en lønmodtagers eller en arbejdsgivers adgang til at anlægge sag ved de almindelige domstole i henhold til arbejdsretslovens § 11, stk. 2 og 3.

Endvidere foreslås, at sager om afskedigelse, jf. § 2, stk. 3, og § 4, stk. 2, behandles fagretligt, hvis det pågældende arbejde, hvor der iværksættes arbejdsfordeling, er omfattet af overenskomst.

Det foreslås i § 9, at loven træder i kraft den 14. september 2020, da det er absolut påkrævet, at loven træder i kraft så tidligt som muligt, således at retsstillingen er afklaret for de arbejdsgivere og lønmodtagere, som bliver omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det foreslås i § 9, stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende, at lovforslaget stadfæstes straks, således at den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning kan etableres snarest muligt.

Det foreslås i § 10, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de områder, der reguleres med dette lovforslag, er hjemtaget.