Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 5

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 5, stk. 3-5.

Den gældende lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser indeholder ikke regler om tilbagekaldelse af en godkendelse.

Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, medfører, at erhvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre kan udpege de danske myndigheder og organisationer, der kan anlægge søgsmål med påstand om forbud i andre medlemsstater for overtrædelser af direktiverne optaget på det i § 1, stk. 1, nævnte bilag, således som disse er gennemført i medlemsstaternes nationale ret.

Det følger dog af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 171, at erhvervsministeren på samme måde kan tilbagekalde en udpegning til at anlægge søgsmål i andre medlemsstater.

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af en myndighed eller organisation, såfremt myndigheden eller organisationen ikke længere opfylder betingelserne i henholdsvis § 3, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren gives kompetence til at tilbagekalde en godkendelse af en myndighed eller organisation, der er godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter denne lov.

En tilbagekaldelse af en godkendelse af en myndighed eller organisation skal betragtes som en afgørelse, hvorfor forvaltningsrettens almindelige regler vil finde anvendelse. Det gælder bl.a. bestemmelserne om partshøring, begrundelse m.v.

Tilbagekaldelse af en myndigheds godkendelse vil være nødvendig, hvis myndigheden ikke længere er rette tilsynsmyndighed med de bestemmelser på gruppesøgsmålsdirektivets bilag I, som myndigheden i forbindelse med anmodning om godkendelse har oplyst at føre tilsyn med.

Tilbagekaldelse af en organisations godkendelse vil være nødvendig, hvis organisationen ikke længere opfylder én eller flere af de betingelser, der er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 3. Betingelserne er kumulative, hvorefter alle betingelser skal være opfyldt for, at en organisation kan være godkendt til at anlægge gruppesøgsmål.

Hvis erhvervsministeren i medfør af en af bestemmelserne i lovforslagets § 5 tilbagekalder godkendelsen af en myndighed eller organisation, mens myndigheden eller organisationen er part i igangværende gruppesøgsmål, vil sagen ikke automatisk blive afvist af retten. Proceduren i lovforslagets §§ 7, stk. 3, og 8, stk. 2, vil forsat skulle følges. Det betyder, at det er retten, der tager stilling til, om et søgsmål skal afvises, fordi betingelserne for godkendelse ikke er opfyldt. Det vil imidlertid være egnet til at rejse den begrundede tvivl, som kræves i disse bestemmelser, hvis en part i et søgsmål henleder rettens opmærksomhed på, at modparten ikke længere er godkendt.

Det foreslås i stk. 2, at hvis erhvervsministeren bliver bekendt med, at retten i medfør af § 8, stk. 2, har afvist et søgsmål, undersøger erhvervsministeren om myndighedens eller organisationens godkendelse skal tilbagekaldes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren skal undersøge, om en godkendelse af en myndighed eller organisation skal tilbagekaldes, hvis ministeren bliver bekendt med, at retten har afvist et gruppesøgsmål, der er anlagt efter denne lov, fordi retten finder, at myndigheden eller organisationen ikke opfylder betingelserne for godkendelse i lovforslagets § 3, stk. 2 eller 3.

Eksempelvis kan erhvervsministeren blive bekendt med en sådan afvisning, hvis en af parterne i gruppesøgsmålet indsender kopi af rettens afvisningskendelse til erhvervsministeren eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det vil i praksis være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen der foretager den konkrete undersøgelse.

Det forudsættes ikke, at retten af egen drift meddeler erhvervsministeren, at retten har afvist en sag i medfør af § 8, stk. 2. Det er således en mulighed, at retten afviser en sag efter § 8, stk. 2, men at myndigheden eller organisationen fortsat er godkendt, fordi erhvervsministeren ikke er blevet bekendt med afvisningen.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren vurderer mindst hvert femte år, om de godkendte myndigheder og organisationer fortsat opfylder betingelserne i henholdsvis § 3, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren skal følge op på, at godkendte myndigheder og organisationer fortsat opfylder betingelserne for at være godkendt til at anlægge gruppesøgsmål, som følger af lovforslagets § 3, stk. 2 og 3.

Vurderingen skal ske for at sikre, at der ikke er godkendt nogle myndigheder og organisationer, som ikke opfylder betingelserne for godkendelse i lovforslagets § 3, stk. 2 og 3. Myndighederne og organisationerne skal således ikke blot opfylde betingelserne på tidspunktet for anmodning om godkendelse, men skal fortsætte med at opfylde betingelserne. Hvis en godkendt organisation ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne for godkendelse, vil erhvervsministeren tilbagekalde godkendelsen.

Det vil i praksis være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen der vil varetage denne opgave. Kravet om at foretage en vurdering hvert femte år gælder ved siden af den generelle forpligtelse i lovforslagets § 5, stk. 2.

Der skal således altid foretages en vurdering mindst hvert femte år af myndighedernes og organisationers godkendelse. Dette gælder, uanset om der løbende sker en undersøgelse af en konkret godkendelse af en myndighed eller organisation som følge af, at erhvervsministeren bliver bekendt med, at retten har afvist en sag, fordi retten finder, at myndigheden eller organisationen ikke opfylder betingelserne for godkendelse i lovforslagets § 3, stk. 2 eller 3.

Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at undersøgelsen efter stk. 2 og vurderingen efter stk. 3 skal ske ved, at godkendte myndigheder og organisationer anvender bestemte it-systemer til at sende dokumentation for fortsat opfyldelse af betingelserne i henholdsvis § 3, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheders og organisationers dokumentation for, at de fortsat opfylder betingelserne for at være godkendte efter lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, skal foregå digitalt.

Det er en bemyndigelsesbestemmelse, som kan udmøntes i en bekendtgørelse. I bekendtgørelsen kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at myndigheders og organisationers dokumentation for, at de fortsat opfylder betingelserne for godkendelse i lovforslagets § 3, skal ske ved at indsende oplysninger via en formular på Virk.dk.

Det foreslås i stk. 5, at hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen rejser tvivl om godkendelsen af en myndighed eller organisation, skal erhvervsministeren foretage en undersøgelse heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren skal undersøge, om en myndighed eller organisation er korrekt godkendt og fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen rejser tvivl herom.

Erhvervsministeren vil i sådanne tilfælde undersøge, om myndigheden fortsat fører tilsyn de bestemmelser på gruppesøgsmålsdirektivets bilag I, som myndigheden i forbindelse med anmodning om godkendelse har oplyst at føre tilsyn med.

Hvis der rejses tvivl om godkendelsen af en organisation, undersøger erhvervsministeren på samme måde, om organisationen fortsat opfylder alle betingelserne for godkendelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 3. Betingelserne er kumulative, det vil sige at alle betingelser skal være opfyldt, for at en organisation kan være godkendt til at anlægge gruppesøgsmål. Hvis blot en af betingelserne ikke længere er opfyldt, skal erhvervsministeren tilbagekalde godkendelsen.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for en nærmere beskrivelse af den situation, hvor erhvervsministeren i medfør af en af bestemmelserne i lovforslagets § 5 tilbagekalder godkendelsen af en myndighed eller organisation, mens myndigheden eller organisationen er part i igangværende gruppesøgsmål.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fungerer som nationalt kontaktpunkt i forhold til henvendelser fra andre medlemsstater eller Europa-Kommissionen efter stk. 5. Det foreslås i 2. pkt., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddeler Europa-Kommissionen sine kontaktoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andre medlemsstater eller Europa-Kommissionen kan tage kontakt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en dansk godkendt myndighed eller organisation opfylder betingelserne for godkendelse.

På tilsvarende vis vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne tage kontakt til nationale kontaktpunkter i andre medlemsstater, hvis der er tvivl om, hvorvidt en myndighed eller organisation, som er godkendt af en anden medlemsstat, opfylder betingelserne for godkendelse.

Europa-Kommissionen vil udarbejde en liste over de kontaktpunkter, som medlemsstaterne meddeler Europa-Kommissionen, og vil gøre listen tilgængelig for medlemsstaterne, jf. artikel 5, stk. 5, 2. pkt., i gruppesøgsmålsdirektivet.