Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 3

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 4, stk. 1-3 og 5.

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, kan erhvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre udpege de danske myndigheder og organisationer, der kan anlægge søgsmål med påstand om forbud i andre medlemsstater for overtrædelser af direktiverne optaget på det i § 1, stk. 1, nævnte bilag, således som disse er gennemført i medlemsstaternes nationale ret.

Lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser gælder alene for grænseoverskridende gruppesøgsmål og alene for gruppesøgsmål med påstand om forbud.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1. for en uddybende beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren efter forhandling med den relevante minister kan godkende de myndigheder og organisationer, der har anmodet om at blive godkendt til at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål i andre medlemsstater og nationale gruppesøgsmål her i landet for overtrædelser, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren gives kompetence til at godkende de myndigheder og organisationer, som kan anlægge grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål efter reglerne i denne lov.

Godkendelse af en myndighed eller organisation vil kræve, at myndigheden eller organisationen anmoder om godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål hos erhvervsministeren. En anmodning fra en myndighed vil skulle indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 2, er opfyldt. En anmodning fra en organisation vil skulle indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 3, er opfyldt.

Det er hensigten, at anmodninger skal sendes via Virk.dk, hvor myndigheder og organisationer, som ønsker at blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål, skal udfylde en formular, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Ved indsendelse af anmodning, skal myndigheder og organisationer give de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Både myndigheder og organisationer, der repræsenterer forbrugernes kollektive interesser vil kunne godkendes til at anlægge både grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål. Det gælder således også organisationer, herunder forbrugerorganisationer, som repræsenterer medlemmer fra mere end én medlemsstat. Dette er i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 24, hvorefter navnlig forbrugerorganisationer bør spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre, at relevante EU-retlige bestemmelser overholdes.

Myndigheder skal anmode om godkendelse og føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelser, der er omfattet af gruppesøgsmålsdirektivets bilag I, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, for at kunne blive godkendt.

Godkendelse af myndigheder og organisationer vil kræve forhandling med den relevante minister, når det er relevant. Det vil f.eks. være relevant at forhandle med transportministeren, hvis en myndighed, der håndhæver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 nationalt, eller en organisation, der repræsenterer f.eks. luftfartspassagerers rettigheder, anmoder om godkendelse. Det vil ikke altid være relevant at forhandle med andre ministre. Det afgørende er, om der er andre ministre, der er berørte. Hvis en myndighed inden for Erhvervsministeriets ressort anmoder om godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål, er det som udgangspunkt alene erhvervsministeren, der vil være berørt og kan dermed godkende myndigheden uden forhandling med andre ministre.

Forhandlingen vil i praksis foregå som en afstemning af, om den relevante minister er enig i, at en myndighed under ministerens ressort, skal godkendes til at kunne anlægge gruppesøgsmål efter denne lov. Dette vil bl.a. indebære, at den relevante minister anerkender, at myndigheden fører tilsyn med de bestemmelser, som myndigheden har oplyst ved anmodning om godkendelse.

Overtrædelser efter lovforslagets § 1, stk. 1, vedrører den forbrugerrettede lovgivning, der er omfattet af gruppesøgsmålsdirektivets bilag I. Bilaget forventes løbende at blive udvidet med nye bestemmelser. Der kan derudover løbende opstå nye myndigheder og organisationer, der har en legitim interesse i at opnå søgsmålskompetence. Det er derfor fleksibelt, at erhvervsministeren efter forhandling med de berørte ministre har mulighed for løbende at godkende nye myndigheder og organisationer til at anlægge gruppesøgsmål.

Det foreslås i stk. 2, at en myndighed kan godkendes, hvis myndigheden fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelser, der er omfattet af det bilag, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at myndigheden skal være rette tilsynsmyndighed med én eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i gruppesøgsmålsdirektivets bilag, for at kunne blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter denne lov.

Myndigheder skal ikke opfylde de samme betingelser som organisationer. Dette er i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 7, 1. pkt., hvorefter medlemsstater kan godkende offentlige myndigheder til at anlægge gruppesøgsmål uanset artikel 4, stk. 3 og 4, som oplister betingelserne for godkendelse.

Der er tale om to krav for godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål. Myndigheder vil både skulle anmode om godkendelse og føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelser, der er nævnt i gruppesøgsmålsdirektivets bilag I.

Dette vil bidrage til at sikre, at myndigheden repræsenterer forbrugernes interesser, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 om definitionen af godkendt myndighed.

Det foreslås i stk. 3, at en organisation kan godkendes, hvis organisationen opfylder i alt seks betingelser.

Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at organisationen er en juridisk person, som kan påvise 12 måneders faktisk offentlig aktivitet inden for beskyttelse af forbrugernes interesser forud for anmodningen om godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at organisationen skal være en juridisk person for at kunne blive godkendt til anlæggelse af gruppesøgsmål efter dette lovforslag.

Der foreslås en direktivnær implementering af direktivets betingelser for godkendelse af organisationer. Dette er i overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 25, hvorefter godkendte organisationer bør opfylde de samme betingelser i hele Unionen med henblik på grænseoverskridende gruppesøgsmål. Betingelserne gælder også med henblik på nationale gruppesøgsmål i overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 26, hvorefter medlemsstaterne også kan anvende betingelserne for godkendelse med henblik på grænseoverskridende gruppesøgsmål til at godkende med henblik på nationale gruppesøgsmål.

Kravet om 12 måneders faktisk offentlig aktivitet vil indebære, at organisationen skal have en vis permanent karakter og niveau af offentlig aktivitet. Organisationens aktivitet skal omfatte beskyttelse af forbrugernes interesser. At aktiviteten skal være offentlig vil medføre, at organisationen ikke kan være hemmelig, men at den skal have en vis grad af tilstedeværelse eksempelvis på en opdateret hjemmeside, på sociale medier eller i øvrige medier. Begrebet ”offentlig aktivitet” vil skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.

Organisationen skal kunne påvise kravet om 12 måneders faktisk offentlig aktivitet ved tidspunktet for anmodning om godkendelse. Kravet vil medføre, at en organisation ikke kan oprettes med henblik på godkendelse for at kunne anlægge et konkret gruppesøgsmål.

Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at organisationens vedtægtsbestemte formål viser, at den har en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de bestemmelser, der er omfattet af det bilag, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at organisationen skal have oprettet vedtægter, hvoraf organisationens formål fremgår. Det skal fremgå af disse vedtægter, at organisationen har en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de bestemmelser, der er omfattet af gruppesøgsmålets bilag I. Kravet vil medføre, at der skal være sammenhæng mellem organisationens formål om beskyttelse af forbrugernes interesser og en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i gruppesøgsmålsdirektivets bilag I. Det er således ikke nødvendigt, at organisationen har til formål at beskytte forbrugernes interesser inden for alle de nævnte områder, men at den kan være afgrænset til f.eks. beskyttelse af forbrugere inden for sundhed og kosmetiske produkter.

Det foreslås i nr. 3, at det er en betingelse, at organisationen ikke arbejder med fortjeneste for øje.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at organisationen skal repræsentere forbrugernes interesser og ikke arbejde med fortjeneste for øje. Det er afgørelse, at organisationens mål er at sikre forbrugerne, herunder at forbrugerne kender deres rettigheder og hjælpe forbrugerne til at udøve disse rettigheder.

Navnlig forbrugerorganisationer vil kunne godkendes til anlæggelse af gruppesøgsmål, hvilket også er i overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 24. Dette vil bidrage til at sikre, at organisationen repræsenterer forbrugernes interesser, jf. lovforslagets § 2, nr. 5 om definitionen af godkendt organisation.

Det foreslås i nr. 4, at det er en betingelse, at organisationen ikke er genstand for insolvensbehandling og ikke er erklæret konkurs.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en organisation ikke kan være godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter denne lov, hvis organisationen er under insolvensbehandling eller erklæret konkurs.

Hvis organisationen er under insolvensbehandling eller erklæret konkurs på tidspunktet for anmodning om godkendelse til at anlægge gruppesøgsmål efter denne lov, vil organisationen ikke kunne godkendes. Organisationen må i sådanne tilfælde anmode igen, når disse forhold ikke længere forelægger.

Konkurs og anden insolvensbehandling er reguleret i konkursloven og medfører, at organisationen opløses og dens formue fordeles mellem kreditorerne.

Efter konkurslovens kapitel 3 indtræder konkurs, når organisationen er insolvent og tages under konkursbehandling efter begæring fra skifteretten, organisationen selv eller dennes kreditorer. En organisation anses som insolvent, hvis organisationen ikke kan opfylde sine gældsposter, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være midlertidig.

Det foreslås i nr. 5, at det er en betingelse, at organisationen er uafhængig og ikke påvirkes af andre end forbrugere, navnlig ikke af erhvervsdrivende, som har økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgsmål, herunder i tilfælde af finansiering fra tredjeparter, og at organisationen med henblik herpå har indført procedurer, der forhindrer en sådan indflydelse samt forhindrer interessekonflikter mellem sig selv, organisationens finansieringsydere og forbrugernes interesser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet om uafhængighed vil indebære, at organisationer ikke må være påvirket af andre end forbrugere. I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 25, må en godkendt organisation f.eks. ikke være påvirket af personer, erhvervsdrivende eller hedgefonde, som har økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgsmål, herunder i tilfælde af finansiering fra en tredjepart.

Organisationen skal have indført procedurer, der forhindrer en indflydelse fra andre end forbrugerne, herunder erhvervsdrivende, som har økonomisk interesse i at anlægge et gruppesøgsmål.

Det foreslås i nr. 6, at det er en betingelse, at organisationen i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af passende midler, navnlig på sin hjemmeside, offentliggør oplysninger, der påviser, at organisationen lever op til de betingelser, der er nævnt i nr. 1-5, og oplysninger om organisationens finansieringskilder generelt set og organisatoriske og ledelsesmæssige struktur og medlemsstruktur, vedtægtsbestemte formål og aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det klart skal fremgå af organisationens hjemmeside, at organisationen overholder de nævnte betingelser for, at organisationen kan godkendes til at anlægge gruppesøgsmål efter denne lov.

Organisationen skal således oplyse på sin hjemmeside, at organisationen er en juridisk person, som kan påvise 12 måneders faktisk offentlig aktivitet inden for beskyttelse af forbrugernes interesser. Organisationens vedtægtsbestemte formål skal fremgå af hjemmesiden, hvoraf fremgår at organisationen har en legitim interesse i at beskytte forbrugernes interesser som fastsat i de bestemmelser, der er omfattet af gruppesøgsmålsdirektivets bilag I.

Det skal endvidere fremgå af organisationens hjemmeside, at organisationen ikke arbejder med fortjeneste for øje, og at organisationen ikke er under insolvensbehandling eller erklæret konkurs.

Det skal fremgå af organisationens hjemmeside, at organisationen er uafhængig og ikke påvirkes af andre end forbrugere, og at organisationen har indført procedurer for at forhindre en sådan indflydelse fra erhvervsdrivende.

Organisationen skal ligeledes oplyse om dennes finansieringskilder generelt set, herunder hvordan organisationens virke er finansieret, herunder f.eks. via medlemskontingent eller lignende. Endvidere skal organisationen oplyse om den organisatoriske og ledelsesmæssige struktur og medlemsstruktur, vedtægtsbestemte formål og aktiviteter.

Oplysningerne skal gives på organisationens hjemmeside i et klart og forståeligt sprog, som forbrugeren kan forstå, og oplysningerne skal være tilgængelige for forbrugeren.

De ovenfor nævnte oplysninger, som skal gives via hjemmeside, gælder alene for organisationer og ikke for myndigheder. Dette er i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 7, 1. pkt., hvorefter medlemsstater kan godkende offentlige myndigheder til anlæggelse af gruppesøgsmål uanset artikel 4, stk. 3, som oplister betingelserne for godkendelse.

Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheders og organisationers anmodning om at blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål efter stk. 1 skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheders og organisationers anmodning om at blive godkendt efter lovforslagets § 3, stk. 1, skal foregå digitalt.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes i en bekendtgørelse, hvor erhvervsministeren vil fastsætte regler om, at myndigheders og organisationers anmodning om at blive godkendt til at anlægge gruppesøgsmål skal afgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Virk.dk.