Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 23

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 19.

Den gældende bestemmelse i lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser § 3, stk. 1, medfører, at handlinger i strid med direktiver optaget på det bilag, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, således som disse er gennemført i medlemsstaternes nationale ret, kan forbydes ved dom, såfremt de er i strid med forbrugernes kollektive interesser. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom træffes bestemmelser om sådanne foranstaltninger, som må anses for nødvendige for at sikre forbuddets overholdelse og genoprettelse af den tilstand, som eksisterede forud for den ulovlige handling.

Såfremt det godtgøres eller sandsynliggøres, at den erhvervsdrivende vil fortsætte den handling, der søges forbudt, og at formålet vil forspildes, hvis den udenlandske myndighed eller organisation henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelige rettergang, kan fogedretten nedlægge forbud i henhold til reglerne i retsplejelovens kapitel 57, jf. § 3, stk. 2, i lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser.

Det foreslås i stk. 1, at den, der forsætligt overtræder et påbud eller forbud udstedt i medfør af § 13, stk. 1 og 2, eller § 20, stk. 1, kan idømmes straf af bøde. De foreslås i 2. pkt., at sag efter 1. pkt. anlægges af den part, der har opnået påbuddet eller forbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsætlig overtrædelse af et påbud eller forbud kan medføre straf af bøde. En sådan sag anlægges af den part, der har opnået påbuddet eller forbuddet, det vil sige den godkendte myndighed eller organisation, hvis der er tale om afgørelser efter lovforslagets § 13, stk. 1 og 2, og den godkendte myndighed eller organisation eller den erhvervsdrivende, hvis der er tale om påbud eller forbud efter lovforslagets § 20, stk. 1, jf. stk. 2.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 69 vil erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen eller undlader eksempelvis at efterkomme pålæg om at oplyse forbrugerne om en afgørelse, således kunne pålægges sanktioner, som er effektive, afskrækkende og proportionale, for undladelse eller nægtelse af at efterkomme et påbud.

Kravet om forsæt indebærer, at den part, der er pålagt at gøre noget, ikke kan idømmes en straf, hvis det eksempelvis var en undskyldelig fejltagelse, der gjorde, at en underretning ikke blev afsendt til de pågældende forbrugere.

Derimod vil det være strafpålagt, hvis eksempelvis den erhvervsdrivende, der er vidende om et forbud, undlader at stoppe en derved forbudt praksis, og den erhvervsdrivende samtidig er bekendt med, at den forbudte praksis fortsat udøves.

Der vil også kunne idømmes straf, hvis eksempelvis den erhvervsdrivende, som er bekendt med retten pålæg om at underrette forbrugerne om en endelig afgørelse, jf. lovforslagets § 20, stk. 1, forsætligt undlader at foretage denne underretning.

Spørgsmål om straf i medfør af den foreslåede bestemmelse vil skulle behandles efter reglerne om den borgerlige retspleje, jf. retsplejelovens § 989. Påstand om straf efter den foreslåede bestemmelse kan ikke nedlægges under et gruppesøgsmål, jf. lovforslagets § 11, stk. 2, modsætningsvis. Såfremt den godkendte myndighed eller organisation eller den erhvervsdrivende ønsker at nedlægge påstand om straf i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil der således skulle anlægges et almindeligt civilt søgsmål herom.

Straffastsættelsen vil skulle tage udgangspunkt i det strafniveau, der er gældende for retsplejelovens § 430, stk. 1, idet det samtidig forudsættes, at straffen i alle tilfælde skal være effektiv, proportional og have afskrækkende virkning.

Det foreslås i stk. 2, at spørgsmål om idømmelse af straf for overtrædelse af et foreløbigt påbud eller forbud kan udsættes, indtil sagen om den påståede overtrædelse er afgjort.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at såfremt der anlægges et almindeligt civilt søgsmål, hvor der påstås straf, jf. det foreslåede stk. 1, kan retten beslutte at udsætte sagen, indtil den sag, der skal indbringes efter retsplejelovens § 425, jf. lovforslagets § 14, stk. 2, er afgjort. På samme måde vil den sag, hvor der nedlægges strafpåstand efter den foreslåede bestemmelse, kunne udsættes, ind til en sag anlagt med de påstande, der er nævnt i § 15, stk. 1 og 2, er afgjort.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en modpart, der uden lovlig grund undlader at efterkomme et pålæg om edition efter retsplejelovens § 298, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, kan idømmes straf af bøde. Det foreslås i 2. pkt., at retsplejelovens § 298, stk. 2, jf. § 344, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt modparten ikke efterkommer et editionspålæg, vil der – i tillæg til muligheden for at tillægge dette forhold processuel skadevirkning efter retsplejelovens § 344, stk. 2 –kunne pålægges modparten straf i form af bøde.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 69 vil der således være sanktioner for undladelse eller nægtelse af at fremlægge bevismateriale. Der vil også kunne pålægges andre typer af sanktioner, for eksempel processuel skadevirkning, ved nægtelse af at efterkomme et pålæg om at fremlægge bevismateriale.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse eksempelvis være muligt at pålægge en modparten en bøde, hvis retten i overensstemmelse med retsplejelovens § 298, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, har pålagt vedkommende at fremlægge et dokument, der er undergivet modpartens rådighed, og hvor modparten uden lovlig grund til at undlade at efterkomme pålægget, undlader at efterkomme pålægget.

Retten vil tage stilling til, om der skal idømmes straf efter bestemmelsen efter at en af sagens parter nedlægger påstand herom, og når den fornødne bevisførelse i den forbindelse har fundet sted.

Det forudsættes, at fastsættelsen af en straf i form af bøde alene anvendes, når muligheden for at tillægge undladelsen processuel skadevirkning ikke må antages at virke tilstrækkelig tilskyndende til at efterkomme pålægget. Det forudsættes, at der således vil skulle være ganske stærke holdepunkter for at tildele en bøde efter bestemmelsen, og at bestemmelsen således alene vil finde anvendelse i undtagelsestilfælde.

Strafniveauet skal fastsættes under hensyn til forholdene hos den part, der pålægges bøden. En bødestørrelse på ikke under 1.000 kr. og ikke over 20.000 kr. vil være passende. Bødens størrelse kan stige, hvis en bøde i den angivne størrelsesorden ikke kan anses at være effektiv eller afskrækkende henset til forholdene hos den part, der pålægges bøden. Det forudsættes således, at straffen i alle tilfælde skal være effektiv, proportional og have afskrækkende virkning.

Det foreslås endelig i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.