Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 21

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 16, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, at hvis der inden forældelsesfristens udløb, jf. reglerne i forældelsesloven, er anlagt et gruppesøgsmål efter denne lov, og dette ikke medfører en afbrydelse af fristen for forbrugerne, hvis fordring udspringer af den overtrædelse, der var genstand for det anlagte søgsmål, indtræder forældelse af disse fordringer tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de pågældende forbrugere ikke forhindres i efterfølgende at indbringe en sag om genopretning vedrørende den påståede overtrædelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med gruppesøgsmålsdirektivets præambelbetragtning nr. 65, der har følgende ordlyd:

”Forældelsesfrister suspenderes normalt, når en sag indbringes. Sager med henblik på foranstaltninger om påbud har imidlertid ikke nødvendigvis suspenderende virkning i forhold til efterfølgende foranstaltninger om genopretning, der kan opstå som følge af den samme overtrædelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at et verserende gruppesøgsmål med henblik på en foranstaltning om påbud bevirker, at de gældende forældelsesfrister suspenderes eller afbrydes for de forbrugere, der er berørt af det pågældende gruppesøgsmål, således at disse forbrugere uagtet om de agerer individuelt eller repræsenteres af et godkendt organ/en godkendt organisation ikke forhindres i efterfølgende at indbringe en sag om genopretning vedrørende den påståede overtrædelse, fordi forældelsesfristerne er udløbet under det pågældende gruppesøgsmål vedrørende foranstaltninger om påbud. Når det godkendte organ/den godkendte organisation indbringer et gruppesøgsmål med henblik på påbud, bør det/den i tilstrækkelig grad definere den gruppe af forbrugere, hvis interesser er berørt af den påståede overtrædelse, som muligvis kunne have et krav som følge af denne overtrædelse, og som kunne blive berørt af udløbet af forældelsesfrister under gruppesøgsmålet. (…)”

Virkningen af bestemmelsen vil herefter være den, at anlægget af et gruppesøgsmål om påbud eller forbud har en forældelsesafbrydende virkning for de forbrugere, der er berørt af den påståede overtrædelse, med hensyn til de fordringer, der udspringer af overtrædelsen.

De forbrugere, hvis fordringer således ikke er blevet forældede, kan efterfølgende gøre kravet gældende inden for rammerne af et søgsmål om genopretning. Særligt må det antages at have fristafbrydende virkning, hvis retten ved et endeligt påbud har bestemt, at en erhvervsdrivende skal anerkende, at en praksis udgør en overtrædelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, nr. 1.

Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at fordringen udspringer af den pågældende overtrædelse. Fordringen skal dermed have en nær tilknytning til overtrædelsen. Fordringen kan bl.a. være en direkte følge af overtrædelsen. For eksempel kan nævnes, at et krav om erstatning for et tab, der er forårsaget af et solgt produkt, der ikke lever op til den relevante regulering, og som derfor udfør en overtrædelse i medfør af lovforslagets § 1, stk. 1, efter omstændighederne vil anses for at udspringe af overtrædelsen. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.

Afgørende for den fristafbrydende virkning vil således også være den beskrivelse af gruppen, som angives i stævningen, jf. lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 2, litra a. Efter denne bestemmelse skal stævningen indeholde oplysninger om de forbrugere, der er berørt af søgsmålet, herunder en beskrivelse af gruppen. Beskrivelsen af de berørte forbrugere skal være tilstrækkelig klar og tvetydig, for at kunne medføre en fristafbrydende virkning. For eksempel vil det ikke være tilstrækkeligt at angive eksempler på berørte forbrugere. Derimod vil det efter omstændighederne kunne være tilstrækkeligt at angive, at der eksempelvis er tale om krav om forholdsmæssigt afslag som følge af udførelsen af en bestemt tjenesteydelse i en bestemt periode i et bestemt område. Det må antages altid at være tilstrækkeligt at angive hver enkelt individuelt berørt forbrugere samt en samlet og præcis beskrivelse af de ensartede krav, som forbrugerne måtte have.