Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 20

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 13, stk. 1-4.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at retten pålægger den erhvervsdrivende ved hjælp af midler, der står i rimeligt forhold til sagens omstændigheder, at underrette de forbrugere, der er berørt af eller tilmeldt gruppesøgsmålet, om endelige afgørelser, der indeholder bestemmelse om påbud eller forbud, jf. § 13, eller genopretning, jf. § 15, eller om godkendte forlig, jf. § 19. Det foreslås i 2. pkt., at retten herunder kan bestemme, at den erhvervsdrivende skal underrette alle berørte eller tilmeldte forbrugere individuelt. Det foreslås i 3. pkt., at retten fastsætter en frist for underretningen. Det foreslås i 4. pkt., at udgifterne ved underretningen betales af den erhvervsdrivende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne underrettes om endelige afgørelser om påbud, forbud, genopretning eller godkendte forlig, om deres rettigheder, efter at der er konstateret en overtrædelse, og om de eventuelle efterfølgende skridt, som de forbrugere, der tilmeldt gruppesøgsmålet, skal tage, navnlig med henblik på at opnå genopretning. De omdømmemæssige risici forbundet med formidling af oplysninger om overtrædelsen er også vigtige med henblik på at afskrække erhvervsdrivende fra at tilsidesætte forbrugernes rettigheder.

Det vil således være op til en erhvervsdrivende, der overtræder lovgivningen, for den erhvervsdrivendes regning at underrette alle berørte forbrugere om afgørelser om påbud eller forbud og genopretning. Den erhvervsdrivende vil også skulle også underrette forbrugerne om ethvert forlig, der er godkendt af retten.

I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 61 vil oplysninger om igangværende gruppesøgsmål og afsluttede gruppesøgsmål skulle være tilstrækkelige og stå i et rimeligt forhold til sagernes omstændigheder. Sådanne oplysninger kan for eksempel gives på den godkendte myndigheds eller organisations eller erhvervsdrivendes websted, i nationale elektroniske databaser, på sociale medier, på onlinemarkedspladser eller i almindeligt læste aviser, herunder aviser, der udelukkende udgives elektronisk. Forbrugerne bør om muligt, og hvis det er relevant, underrettes individuelt ved brev sendt elektronisk eller i papirform. Sådanne oplysninger bør på anmodning gives i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap.

At midlerne skal stå i rimeligt forhold til sagens omstændigheder, indebærer, at der skal foretages en helhedsvurdering af sagens forhold. Relevant er eksempelvis sagens økonomiske omfang, antallet af tilmeldte forbrugere, størrelsen af de retsmidler, der opnås, mv.

At afgørelserne skal være endelige, indebærer, at der skal være tale om en afsagt dom. Det skal således ikke forstås sådan, at afgørelser om midlertidige påbud eller forbud er undtaget bestemmelsens anvendelsesområde. Det afgørende er, om selve afgørelsen er endelig, dvs. om eventuelle ankefrister er udløbet.

Det foreslås i stk. 2, at hvis retten afviser et gruppesøgsmål om genopretning, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse over for godkendte myndigheder eller organisationer med hensyn til afgørelsen om afvisning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være op til den godkendte myndighed eller organisation at oplyse de berørte forbrugere om afvisning af et gruppesøgsmål om genopretning i overensstemmelse med de betingelser og forhold, der gælder efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at hvis de berørte eller tilmeldte forbrugere underrettes om afgørelsen eller forliget på anden vis, undlader retten at give pålæg efter stk. 1 og 2.

Det vil antageligvis i praksis være den part, som står til at blive pålagt at fortage en underretning i medfør af bestemmelsen, der vil indgive oplysninger om, hvorvidt forbrugerne underrettes på anden vis.

Hvis forbrugerne underrettes af retten kan bestemmelsen tillige finde anvendelse.