Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 14

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 17.

Retsplejelovens kapitel 40 indeholder regler om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag. Det følger bl.a. af disse regler, at retten efter anmodning ved et forbud eller påbud kan bestemme, at private og repræsentanter for stat, region og kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold midlertidigt skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger.

Det følger også af disse regler, at der som udgangspunkt i tilknytning til sagen om en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud skal anlægges en såkaldt hovedsag, hvor der tages endeligt stilling til grundlaget for at meddele påbud eller forbud. Hovedsagen anlægges – hvis den anlægges ved en dansk domstol – som et almindeligt civilt søgsmål.

Det foreslås i stk. 1, at gruppesøgsmål om påbud eller forbud behandles hurtigst muligt.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at gruppesøgsmål om påbud eller forbud bør behandles hurtigt. Hvis der er tale om en igangværende overtrædelse, kan behovet for en hurtig behandling være større. Det forudsættes, at kravet om hurtig behandling som udgangspunkt vil være opfyldt ved at søgsmål efter lovforslaget berammes og håndteres efter de samme regler og procedurer, som der gælder for almindelige civile søgsmål. Bestemmelsen vil dog skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ved behandlingen af gruppesøgsmål om foreløbige påbud eller forbud finder retsplejelovens §§ 413-429 tilsvarende anvendelse. Det foreslås i 2. pkt., at ved spørgsmål om bistand til opretholdelse af et foreløbigt påbud eller forbud finder retsplejelovens kapitel 57 tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at §§ 413-429 i retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag finder tilsvarende anvendelse.

De nævnte bestemmelser vil finde anvendelse med de tilpasninger, som er nødvendige.

Forbud eller påbud kan således meddeles, hvis den part, der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør eller sandsynliggør, at der er eller vil være en overtrædelse som nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1, der søges undgået eller forhindret ved forbuddet eller påbuddet, at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse.

Retten vil således også kunne bestemme, at parten som betingelse for meddelelse af forbud eller påbud skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres modparten ved forbuddet eller påbuddet. Retten kan desuden i det retsmøde, hvor sagen behandles, afskære en bevisførelse, som findes uforenelig med hensynet til forretningens fremme.

Det vil endvidere bl.a. gælde, at hvis en sag om den rettighed, der påstås krænket, ikke allerede er anlagt ved en dansk eller udenlandsk domstol, skal den, der har anmodet om meddelelse af påbud eller forbud, inden to uger efter at afgørelsen om at meddele påbud eller forbud er endelig, anlægge eller indlede en sådan sag. Det forudsættes, at en sådan såkaldt hovedsag vil skulle anlægges efter reglerne i dette lovforslag ved at der nedlægges en påstand om endeligt påbud eller forbud. En hovedsag vil også kunne anlægges i et andet medlemsland, når sagen følger reglerne i gruppesøgsmålsdirektivet.