Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 13

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 8, stk. 1-3.

Retsplejelovens kapitel 40 indeholder regler om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag. Det følger af disse regler bl.a., at retten efter anmodning ved et forbud eller påbud kan bestemme, at private og repræsentanter for stat, region og kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold midlertidigt skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger.

Det følger også af disse regler, at der som udgangspunkt i tilknytning til sagen om en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud skal anlægges en såkaldt hovedsag, hvor der tages endeligt stilling til grundlaget for at meddele påbud eller forbu. Hovedsagen anlægges – hvis den anlægges ved en dansk domstol – som et almindeligt civilt søgsmål.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at i forbindelse med et gruppesøgsmål om påbud eller forbud kan retten ved et foreløbigt eller endeligt påbud eller forbud bestemme bl.a. at en erhvervsdrivende skal bringe en praksis, der udgør en overtrædelse af bestemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, og som skader eller vil kunne skade forbrugernes kollektive interesser, til ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil overordnet set medføre, at en påstand om påbud eller forbud kan være enten et foreløbigt eller et endeligt påbud eller forbud. For en nærmere beskrivelse af de særlige regler, der finder anvendelse for behandlingen af sager, hvor der er nedlagt påstand om foreløbige påbud eller forbud, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 2.

For at retten kan bestemme, at en erhvervsdrivende skal bringe en praksis til ophør, vil der ifølge den foreslåede bestemmelse være to betingelser, der skal være opfyldt. For det første skal den pågældende praksis udgøre en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1. For det andet skal overtrædelsen skade eller kunne skade forbrugernes kollektive interesser. Dette er i overensstemmelse med lovforslagets § 1, stk. 1, hvor disse betingelser fremgår. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse for en nærmere beskrivelse af betingelserne.

Det foreslås i nr. 2, at i forbindelse med et gruppesøgsmål om påbud eller forbud kan retten ved et foreløbigt eller endeligt påbud eller forbud bestemme endvidere at en erhvervsdrivendes påtænkte praksis, der vil udgøre en overtrædelse af bestemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, og som indebærer en risiko for alvorlig eller uoprettelig skade for forbrugernes kollektive interesser, på forhånd forbydes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det – ud over de betingelser, der er omtalt i bemærkningerne til bestemmelsens nr. 1 – er et krav, at den påtænkte praksis vil indebære en risiko for alvorlig eller uoprettelig skade for forbrugernes kollektive interesser.

For en nærmere beskrivelse af begrebet forbrugernes kollektive interesser henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Alvorlig skade vil være skade, der kan karakteriseres som væsentlig. Der kan eksempelvis være tale om en praksis, der vil medføre, at der sælges genstande, der vil lide af en væsentlig mangel. Det bemærkes dog, at bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.

Uoprettelig skade vil være skade, der har en vedvarende karakter. Der vil være tale om tilfælde, hvor en virksomheds påtænkte praksis vil medføre blivende konsekvenser. Der kan eksempelvis være tale om diffusionen af medicinske produkter, der har en uoprettelig skadelig virkning på den, der anvender produktet. Der vil derimod ikke være tale om uoprettelig skade, hvis den skade, der forvoldes ved overtrædelsen af de pågældende regler, vil kunne udbedres af den erhvervsdrivende, eksempelvis ved at tilbyde ombytning af en vare.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at retten ved et endeligt påbud endvidere kan bestemme at en erhvervsdrivende skal anerkende, at en praksis udgør en overtrædelse som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om endeligt påbud kan fastslå, at en erhvervsdrivende skal anerkende, at en praksis udgør en overtrædelse i tilfælde, hvor denne praksis er ophørt, inden gruppesøgsmålet blev anlagt, men hvor der stadig er behov for at fastslå, at denne praksis udgjorde en overtrædelse, f.eks. for at lette efterfølgende sager om genopretning. Det er imidlertid ikke en betingelse, at praksissen er ophørt.

Det foreslås i nr. 2, at retten ved et endeligt påbud endvidere kan bestemme at en erhvervsdrivende skal offentliggøre hele eller dele af en afgørelse om påbud eller forbud i den form, retten bestemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om endeligt påbud eller forbud f.eks. vil kunne omfatte en forpligtelse for den erhvervsdrivende, der har overtrådt lovgivningen, til at offentliggøre afgørelsen truffet ved domstolene helt eller delvist, i en sådan form, der findes hensigtsmæssig.

Det foreslås i stk. 3, at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud eller forbud, at berørte individuelle forbrugere har tilmeldt sig søgsmålet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en godkendt myndighed eller organisation kan anlægge gruppesøgsmål med påstand om påbud eller forbud på vegne af forbrugerne under iagttagelse af forbrugernes kollektive interesser, selvom der ikke nødvendigvis er nogen forbrugere, der er tilmeldt søgsmålet. Betegnelsen gruppesøgsmål anvendes uanset, om der er nogen tilmeldte forbrugere.

For den situation, hvor der inden for rammerne af det samme søgsmål nedlægges påstand om både påbud eller forbud samt genopretning, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud eller forbud, at den godkendte myndighed eller organisationer beviser, at de individuelle forbrugere, der er berørt af en overtrædelse af bestemmelser som nævnt i § 1, stk. 1, har lidt tab eller skade.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om påbud eller forbud ikke er betinget af, at de individuelle forbrugere har lidt tab eller skade.

Det foreslås i nr. 2, at det ikke er en betingelse for en afgørelse om påbud eller forbud, at den godkendte myndighed eller organisation beviser den erhvervsdrivendes hensigt eller forsømmelse.

Den foreslåede bestemmelse ved medføre, at det er uden betydning, om overtrædelsen er sket forsætligt eller ved en anden grad af tilregnelse. Det afgørende er, at der foreligger eller vil foreligge en overtrædelse af de relevante bestemmelser.