Lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser § 11

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres gruppesøgsmålsdirektivets artikel 7, stk. 2-3 og 7.

De almindelige regler om anlæggelse af civile søgsmål findes i retsplejelovens kapitel 33 om sagsforberedelse i 1. instans. Af reglerne fremgår det bl.a., at en sag anlægges ved indlevering af stævning til retten, at stævningen skal indeholde en række oplysninger, samt hvad der er rettens reaktionsmuligheder, hvis stævningen ikke opfylder betingelserne.

Det fremgår af retsplejelovens § 348, at sag anlægges ved indlevering af stævning til retten. Stævningen skal ifølge bestemmelsen indeholde parternes navn og adresse, herunder angivelse af en postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvortil meddelelser til sagsøgeren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske. Derudover skal stævningen indeholde en angivelse af den ret, ved hvilken sagen anlægges, sagsøgerens påstand, sagens værdi, sagstypen, sagsøgerens person- eller cvr-nummer, hvis sagsøgeren har et sådant, og en kort beskrivelse af sagen, en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, en angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, og sagsøgerens forslag til sagens behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 349, at såfremt stævningen ikke opfylder kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og den herefter er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, afvises sagen ved en beslutning, der meddeles sagsøgeren. Det fremgår videre, at retten kan indrømme sagsøgeren en frist til at afhjælpe mangler.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at gruppesøgsmål efter den foreslåede lov anlægges ved indlevering af stævning til retten. I bestemmelsens 2. pkt., foreslås det, at stævningen – ud over hvad der fremgår af retsplejelovens § 348 – skal indeholde oplysninger som nævnt i nr. 1-3.

Det foreslås i nr. 1, at ud over hvad der fremgår af retsplejelovens § 348, skal stævningen indeholde en angivelse af, at sagen anlægges efter reglerne i den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der stilles en række yderligere krav til stævningen, end hvad der følger af retsplejelovens § 348. Bestemmelsen ændrer således ikke de krav, der efter de almindelige regler gælder for stævningen. Den foreslåede regel ændrer heller ikke andre regler om processen for indgivelse af stævning. Det vil eksempelvis stadig være et krav, at der med stævningen indleveres kopier af de dokumenter, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgerens besiddelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil stævningen skulle indeholde en angivelse af, at sagen anlægges efter dette lovforslags regler. Formålet med denne regel er, at modparten og retten tidligst muligt i sagen skal kunne gøre sig bekendt med, hvilken procesform, sagsøgeren ønsker. Dette vil bl.a. gøre modparten og retten i stand til at vurdere, om betingelserne for at føre et søgsmål efter ordningen i dette lovforslag er opfyldt.

Såfremt en af flere af betingelserne ikke er opfyldt, vil retten kunne afvise sagen ved kendelse i overensstemmelse med reglen i retsplejelovens § 349, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, stk. 2. Det forudsættes også, at retten efter retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, kan indrømme den godkendte myndighed eller organisation en frist til at afhjælpe mangler i de oplysninger, som skal opgives efter lovforslagets § 11, stk. 1.

Det foreslås i nr. 2, at ud over hvad der fremgår af retsplejelovens § 348, skal stævningen indeholde oplysninger om de forbrugere, der er berørt af søgsmålet, herunder en beskrivelse af gruppen og oplysninger om, hvordan de berørte forbrugere kan identificeres og underrettes om sagen.

Bestemmelsen vil medføre, at stævningen skal indeholde oplysninger om de forbrugere, der er berørt af søgsmålet, herunder en beskrivelse af gruppen og oplysninger om, hvordan de berørte forbrugere kan identificeres og underrettes om sagen.

Kravet har betydning for flere andre forhold i gruppesøgsmålet, og oplysningerne om de berørte forbrugere skal derfor have en sådan karakter, at det gør det muligt at anvende disse oplysninger i andre tilfælde. Oplysningerne skal bl.a. gøre det muligt for retten at træffe eventuel bestemmelse om tilmelding til søgsmålet, jf. lovforslagets § 16, stk. 2. Derudover skal oplysningerne muliggøre, at den gruppe af forbrugere, der er berettiget til at drage fordel af de pågældende retsmidler, kan beskrives i afgørelsen, jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Oplysningerne har også betydning for, hvilke krav der i medfør af et gruppesøgsmål om påbud eller forbud ikke forældes, jf. lovforslagets § 21.

I overensstemmelse med gruppesøgsmålsdirektivets præambelbetragtning nr. 49 er det ikke et krav, at den godkendte myndighed eller organisation udpeger samtlige forbrugere, der er berørt af gruppesøgsmålet, individuelt.

Det foreslås i nr. 3, at ud over hvad der fremgår af retsplejelovens § 348, skal stævningen indeholde de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for, at retten kan vurdere, om den har kompetence til at behandle sagen, og foretage lovvalg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at stævningen bl.a. skal indeholde oplysninger om sagsøgtes hjemting. Det vil ikke i alle tilfælde være nødvendigt at indgive oplysninger til brug for lovvalg. Det afgørende er, at stævningen indeholder de oplysninger, som gør retten i stand til at træffe de pågældende beslutninger.

Det forudsættes, at retten efter retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, kan indrømme den godkendte myndighed eller organisation en frist til at afhjælpe mangler som nævnt i lovforslagets § 11, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at gruppesøgsmål anlægges med påstand om 1) foreløbigt påbud eller forbud eller 2) påstand om endeligt påbud eller forbud eller genopretning.

Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af de mulige påstande under et gruppesøgsmål efter den foreslåede ordning. Der vil således alene kunne nedlægges bestemte typer af påstande inden for rammerne af et gruppesøgsmål efter den foreslåede ordning. Det vil ikke være muligt at nedlægge en påstand omfattet af bestemmelsens nr. 1 sammen med en påstand omfattet af bestemmelsens nr. 2. Sker dette, må retten afvise sagen eller foreslå parterne, at sagen om muligt føres efter en anden processuel ordning, eksempelvis efter retsplejelovens kapitel 23 a.

Inden for rammerne af den foreslåede ordning kan der for det første nedlægges påstand om endeligt eller foreløbigt påbud eller forbud. En sådan påstand vil dreje sig om at opnå et af de mulige resultater, der er nævnt i lovforslagets § 13, stk. 1 og 2. I lovforslagets § 13, stk. 1 og 2, er der nævnt både foreløbige og endelige påbud og forbud. I lovforslagets § 14, stk. 2, er det samtidig fastsat, at et gruppesøgsmål om foreløbige forbud eller påbud følger en særlig procesform, som anvender en række bestemmelser i retsplejelovens kapitel 40. Af den grund vil påstande om foreløbige påbud og forbud ikke kunne behandles i samme søgsmål som påstande om endelige påbud og forbud. Der kan således ikke inden for rammerne af det samme gruppesøgsmål kunne nedlægges både påstand om endelige påbud eller forbud samt påstand om foreløbige påbud eller forbud. Der kan dog nedlægges flere påstande, når blot alle påstandene angår enten foreløbige eller endelige påbud eller forbud. Derfor kan der også nedlægges både påbudspåstand og forbudspåstand inden for rammerne af det samme søgsmål. En mulig forbudspåstand kan eksempelvis være, at den erhvervsdrivende forbydes at sælge en bestemt vare.

For det andet kan der nedlægges påstand om genopretning. En sådan påstand vil have som mål at opnå en afgørelse, der indeholder en eller flere af de elementer, der er nævnt i lovforslagets § 15, stk. 1. Der kan efter omstændighederne nedlægges flere påstande om genopretning inden for rammerne af det samme søgsmål. Eksempelvis kan der nedlægges en primær påstand om, at den erhvervsdrivende skal give de tilmeldte forbrugere adgang til forholdsmæssigt afslag og en sekundær påstand om, at den erhvervsdrivende skal give de tilmeldte forbrugere adgang til afhjælpning.

For det tredje kan der nedlægges påstande, der kombinerer en eller flere påstande om endeligt påbud eller forbud med påstand om genopretning. Et gruppesøgsmål, hvor der er nedlagt påstand om foreløbigt forbud eller påbud behandles ikke efter de samme regler som en gruppesøgsmål, hvor der er nedlagt påstand om genopretning, jf. lovforslagets § 14, stk. 2. Derfor er det ikke muligt at behandle en påstand om foreløbigt påbud eller forbud inden for rammerne af et søgsmål, hvor der er nedlagt påstand om genopretning eller endeligt påbud eller forbud. Derimod vil en påstand om endeligt påbud eller forbud kunne behandles inden for rammerne af et gruppesøgsmål om genopretning. Gruppesøgsmålet vil skulle føres efter reglerne i såvel lovforslagets kapitel 5 som 6. Eksempelvis vil det derfor ikke være muligt at føre et gruppesøgsmål om både påbud eller forbud samt genopretning uden at der er tilmeldte forbrugere, jf. lovforslagets § 13, stk. 3, modsætningsvis, og lovforslagets § 16, stk. 1. Endvidere vil eksempelvis reglerne i lovforslagets § 17 om interessekonflikter ved finansiering af gruppesøgsmål om genopretning finde anvendelse på søgsmålet.

Det foreslås i stk. 3, at et gruppesøgsmål, der ud fra stævningen efter sit indhold er åbenlyst ubegrundet, afvises af retten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten kan beslutte at afvise åbenlyst ubegrundede sager, så snart retten har modtaget de nødvendige oplysninger til at begrunde beslutningen herom. Bestemmelsen har til formål at undgå misbrug af adgangen til at indbringe sager. Dette er også i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 39, hvorefter medlemsstaterne bør fastsætte nye regler eller anvende eksisterende regler i national ret, så retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden kan beslutte at afvise åbenlyst ubegrundede sager, så snart retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden har modtaget de nødvendige oplysninger til at begrunde afgørelsen.

En sag kan eksempelvis være åbenlyst ubegrundet, hvis der udelukkende nedlægges påstande, der ikke har støtte i nogen af de anbringende eller kopier af dokumenter, som indleveres sammen med stævningen, jf. retsplejelovens § 348, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Det forudsættes, at det kræver gode grunde at afvise en sag med henvisning til den foreslåede bestemmelse. Samtidigt vil bestemmelsen skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.